Marseilles er Frankrigs hårdest plagede by, når det gælder indvandrerproblemer og bandeopgør. Et meget stort antal nordafrikanere har slået sig ned i den sydfranske havneby, der er landets næststørste by.
Den Korte Avis har flere gange berettet om byens enorme problemer med parallelsamfund af især muslimske indvandrere og en tårnhøj og meget voldelig kriminalitet. I områder af byen har bander reelt taget magten.
Marseilles står således i dag som et multikulturelt mareridt.
Opløsning
Byen er et eksempel på, hvor galt det kan gå, når samfundet består af befolkningsgrupper, der lever isoleret fra hinanden.
Deres levestandard og uddannelsesniveau er ekstremt forskellig – den rige verden og den tredje verden lever i hver deres kvarterer i den samme by. Befolkningsgrupperne har hver deres kultur, værdier og normer.
Sammenhængskraften er gået i opløsning, de forskellige dele af byens borgere har et fremmed og ofte fjendtligt forhold til hinanden, myndighedernes autoritet smuldrer, og selvtægt med våben i hånd bliver mere og mere udbredt.
En stor del af den enorme kriminalitet knytter sig til narkohandel. Marseille med 800.000 indbyggere har i dag næsten lige så mange narkorelaterede mord som New York med 8 millioner indbyggere. (The Independent)
Opsigtsvækkende meningsmåling
Mareridtet i Marseilles er blevet et problem, som optager hele landet. Det fremgår klart af en ny meningsmåling foretaget af YouGov for Le Huffington Post (den franske udgave af The Huffington Post).
76 procent af franskmændene mener, at de bandeopgør, som har hærget byen i løbet af sommeren, er udtryk for an varig forværring af sikkerheden i byen.
Og nok så opsigtsvækkende: 57 procent af franskmændene går ind for, at hæren sættes ind for at få bugt med volden i gaderne! Kun 25 procent erklærer sig imod.
Faktisk foreslog den socialistisk lokalpolitiker Samia Ghali sidste år i desperation, at der skulle sættes tropper ind. Det var dengang tænkt som en provokation. Men vælgernes flertal anser det altså nu for en nødvendighed.
Dette er Frankrig, et højt civiliseret demokratisk land, som er et ledende medlem af EU. Her kan man opleve en samfundsopløsning, der er så truende, at den får folk til at kræve genoprettelse af ro og orden med militærmagt.
Fjerde politichef på to år
Situationens alvor afspejles også i, at den ledende socialistiske lokalpolitiker Eugène Caselli har bedt indenrigsministeren om, at hele Marseilles bliver erklæret som en ”særlig sikkerhedszone” (”Zone de Sécurité Prioritaire” (ZSP)). Det indebærer, at myndighederne optrapper indsatsen for at sikre ro og orden.
I forvejen har de nordlige dele af byen, som er de mest belastede, denne særlige status som sikkerhedszone.
Jørgen Nielsen har i Den Korte Avis flere gange beskrevet denne udvikling. Det er fremgået, at myndighedernes afmagt er steget i takt med, at volden er eskaleret med brug af stadig tungere våben.
Jævnligt er for eksempel Kalashnikov-geværer involveret – i september sidste år havde man beslaglagt 300 af slagsen alene i det år.
Sidste år fik Marseille sin fjerde politichef på to år. Ved hans indsættelse erklærede indenrigsminister Manuel Valls: ”Situationen er uudholdelig og uacceptabel for Marseilles og for vores land.”
Nu ser befolkningen altså situationen som så uudholdelig, at det ikke rækker at skifte politichef og øge politistyrken. Militæret må ind.
Vind i sejlene for Marine Le Pen
Marseilles er et ekstremt eksempel. Men de opløsningstendenser og den lovløshed, som er meget fremskredne i denne by, plager også andre dele af Frankrig. Og det er ikke længere kun i de største byer.
Denne udvikling giver højrepartiet Front National under ledelse af Marine Le Pen kraftig vind i sejlene.
Ifølge en meningsmåling fra juli står partiet til stor fremgang i Marseilles ved kommunalvalgene i marts næste år. Også på landsplan ser partiet ud til at høste mange stemmer ved disse valg. (Se Jørgen Nielsens artikel nedenfor).
Folketingets integrationsudvalg på studietur?
Folketingets udvalg foretager jævnligt studieture til udlandet. Måske integrationsudvalget skulle overveje en tur til Marseilles næste gang.
Det burde påkalde sig politikernes interesse, hvordan et multikulturelt mareridt ser ud.
