Afsløring af bestialsk tortur mod terroristernes ofre i Nairobi. Danmark næste gang?

Kan man finde på at stikke knive i børn og derpå efterlade dem i en køledisk?

 

Vil man frivilligt fjerne menneskers negle med en tang, derpå ”slibe” den blodige hånd til og slutteligt tvinge den ulykkelige til at skrive sit eget navn med blod?

 

Vil man myrde højgravide kvinder og myrde alle, der ikke kan svare på, hvad profeten Muhammeds mor hed?

 

Vil man være i stand til at fjerne menneskers øjne, ører og næse, mens de stadig er i live?

 

Eller arrangere en quiz om Muhammeds familieforhold, og hvor et forkert svar, afgivet af ikke-muslimer, betyder døden?

 

Jeg skal nok stoppe her. Alle disse rædselsberetninger er kommet ud fra det shoppingcenter i Kenyas hovedstad Nairobi, fortalt af soldater og også en læge, der har set rædslerne. (Gengivet i Daily Mail og flere andre internationale medier)

 

Foreløbigt højdepunkt i terroristers brutalitet

Terrorangrebet stod på i fulde fire dage med begyndelse den 21. september. At det kunne trække så længe ud, skyldes i hvert fald delvist, at terroristerne kæmpede til døden.

 

Dette terrorangreb markerer, hvis historierne er sande, et foreløbigt højdepunkt i forhold til, hvad islamiske terrorister kan finde på at udøve af ugerninger over for uskyldige civile.

 

At de kenyanske myndigheder tilsyneladende blev advaret om et muligt angreb for et år siden uden at reagere, er naturligvis en skandale i sig selv.

 

Storbritannien lagt for had

Europa trues også udtrykkeligt. Særligt Storbritannien er lagt for had. En i Kenya bosiddende islamist, Abubaker Shariff Ahmed, kaldet Makaburi af sine beundrere, har over for den britiske avis Daily Mail bebudet, at ”I bliver de næste.”

 

Britiske turister kan se frem til at blive myrdet, hvor end de befinder sig, som hævn for Storbritanniens og den vestlige verdens indblanding i dele af den muslimske verden.

 

Danmark som terrormål

Det er svært at tro, at fanatiske muslimer vil ”nøjes” med at gå efter britiske statsborgere. Fra Muhammed-krisen i 2006 ved vi, at der blev planlagt adskillige terrorangreb mod Danmark.

 

Det værste, der lykkeligvis blev afværget, ville gå efter JP/Politikens Hus. Tre mænd ville trænge ind i huset på Rådhuspladsen og skyde så mange som muligt i de 20 minutter, de selv skønnede at have til rådighed. Det ville, var det lykkedes, være blevet det værste blodbad siden krigen.

 

Vestlige efterretningstjenester er særdeles årvågne, virker det til, og tak for det. En stribe planlagte terroraktioner på europæisk grund er blevet opklaret, inden de blev bragt til udførelse.

 

Kan man blive ved med at forhindre terrorangreb?

Er det på den anden side sandsynligt, at PET og de øvrige tjenester i de europæiske lande til tid og evighed vil kunne forhindre, at terrorangreb bliver virkeliggjort i europæiske storbyer?

 

Svaret er desværre nej. Det er helt usandsynligt, at efterretningstjenesterne altid vil opfange alle planlagte terrorangreb. Det er der flere grunde til, og lad mig nævne to af dem:

 

Den islamiske verdens tilstand vil forværres

Den islamiske verden vil i de kommende år gå fra ondt til værre. Det vil ske alene på grund af den accelererende overbefolkning.

 

I Egypten deles ca. 85 millioner mennesker om et dyrkbart areal på størrelse med Danmark. I Syrien, altovervejende et ørkenland, er befolkningen vokset fra tre-fire millioner i 1950 til mere end 20 millioner i dag.

 

Radikaliserede muslimer i Europa

Den anden grund er næsten mere uhyggelig: I en stribe europæiske lande bor i dag mange særdeles radikaliserede muslimer. I Storbritannien ønsker for eksempel næsten 40 procent af den muslimske befolkning sharia indført. Lignende tal er set i Tyskland. Samtidig er adskillige tusinde draget i for eksempel hellig krig i Syrien, hvor de opfanatiseres endnu mere.

 

En sådan kombination af faktorer kan ikke gå godt i længden. Hvad gør vi i Europa den dag, vi rammes af terrorangreb fra fanatiske muslimer, der som deres mål har at torturere, dræbe og lemlæste så mange ikke-muslimer som muligt? Det er ikke rart at tænke på.

Del på Facebook