|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Der går mordere frit omkring iblandt os, og det har der gjort i mange år.
Vel lige siden det berømte og stadig uopklarede kongemord i Finderup Lade ved Viborg den 22. november 1286.
Alene fra perioden 2009 – 2019 står politiet med i alt 88 uopklarede drab, og hvoraf de 30 af ofrene er kvinder.
Blandt dem den 17-årige Emilie Meng fra Korsø, der i juli 2016 forsvandt efter en bytur og juleaftensdag blev fundet dræbt ved en sø nær Borup.
Ny efterforskningsmetode
Lige siden Sherlock Holmes startede med at bruge forstørrelsesglas og analysere cigaretaske, har den kriminaltekniske metode være i rivende udvikling med DNA som hidtil seneste fremskridt.
Og nu er man i USA og til dels også i Sverige kommet et skridt videre med en metode, der går under navnet genetisk slægtsforskning.
”Genetisk slægtsforskning er i vores øjne det næste værktøj i rækken af efterforskningsmuligheder, der vil stå som en milepæl i dansk og international drabsefterforskning,” hedder det i et borgerslag, som folketinget skal stemme om her i foråret, og hvor det understreges, at:
”Faktisk er det så banebrydende, at vi med vores erfaring på området godt tør garantere, at politiet kan opklare ældre og fremtidige drabssager med dette værktøj som hovednøglen.”
Borgerforslaget, der er udarbejdet af blandt andre drabsefterforsker ved Københavns Politi, Martin Wittrup Enggaard, var til førstebehandling i Folketinget den 9. februar.
Her oplyste justitsminister Peter Hummelgaard (S), at regeringen støtter forslaget, som også fik bred tilslutning fra Folketingets øvrige partier, hvor kun Enhedslisten var lodret imod.
DNA og slægtsforskning
Metoden er baseret på DNA fra gerningsmanden og den slægtsforskning, som også i Danmark er blevet en stærkt stigende hobby.
I USA er slægtsforskning nu så omfattende, at flere virksomheder er skudt i vejret og lever af slægtsforskning, og hvor man kan oprette en profil og indlevere DNA til en database i forsøget på at finde ukendte slægtninge.
Det millioner verden over gjort.
Blandt andre svensk politi, som i et pilotprojekt med genetisk slægtsforskning indsendte DNA til de amerikanske databaser, efter at det var kommet frem, at amerikansk politi med succes brugte metoden til at opklare gamle drabssager.
Et dobbeltdrab, der rystede Sverige
I 2004 blev svenskerne dybt rystede over et meningsløst knivdrab på en otte-årig dreng og en midaldrende kvinde, der havde forsøgt at beskytte drengen, som hun ikke kendte.
Bortset fra DNA fra en hue og drabskniven havde svensk politi intet at gå efter, og drabet forblev uopklaret i de næste 16 år.
Men i 2020 fik svensk politi tilladelse til et pilotprojekt med genetisk slægtsforskning, og besluttede at tage dobbeltdrabet fra 2004, der fandt sted i Linköbing, op igen.
Allierede sig med en slægtsforsker
Politiet allierede sig med slægtsforskeren Peter Sjölund, og i april 2020 gik arbejdet i gang.
”Vi benyttede svensk politis store computere til at rense deres DNA-materiale, så vi udelukkende sad med materiale, som var slægtsrelateret. Det kunne vi bruge til at gå ind i primært amerikanske DNA-baser, fordi de er store, og mange har indsendt deres DNA,” fortalte Peter Sjölund til Berlingske den 5. juli 2020, og fortsatte:
”Vi sad sammen og gennemgik de første 900 personer, der matchede. Sammen indkredsede vi 25 særligt interessante personer, flest i Sverige, men også nogle i blandt andet USA. Alle var på den ene eller anden måde beslægtet med gerningsmanden.”
Sjölund fortæller, at han herefter gik i gang med at lægge et puslespil, hvor han forsøgte at skabe et overblik over personernes slægtsforhold for at finde tråde imellem dem.
Og bingo! Den 5. juni 2020 fandt han to brødre, der matchede, og hvor der var et fuldstændigt DNA-match på den ene.
Det var den dengang 37-årige Daniel Nyqvist, som tilstod drabene.
Kan ikke bruges som bevis – men er et godt værktøj
Nu er det selvfølgelig ikke alle i en slægt, der er registreret med DNA, og især da ikke dem fra før metoden blev kendt, men har man blot én, kan man via kirkebøger med videre følge et spor.
Og det er netop formålet, hvilket også fremgår af beslutningsforslaget:
”Faktisk skal den genetiske slægtsforskning aldrig bruges som bevis i retten. Den skal ses som en efterforskningsmetode, der leder politiet på rette vej – men ikke fælder dom.”
Kunne have stoppet Amagermanden
I dansk politi har man efter forslagsstillernes opfattelse historisk set haft sager, hvor genetisk slægtsforskning kunne have sat en stopper for en gerningsperson langt tidligere.
”Havde man haft dette værktøj tilbage i 1990, kunne man eksempelvis have stoppet en af danmarkshistoriens værste serieforbrydere, før han begik en række grove forbrydelser,” hedder det blandt andet i beslutningsforslaget.
Der henvises formentlig her til Marcel Lychau Hansen, bedre kendt som Amagermanden.
Den 22. december 2011 blev han ved Københavns Byret idømt fængsel på livstid for et rovmord, et sexdrab samt ikke færre syv voldtægter.
Fire af voldtægterne fandt sted i en villa, hvor han voldtog to piger på 14 år, en pige på 15 samt en kvinde på 23 år. Efter voldtægterne stjal han sølv- og guldsmykker til en værdi af dengang på 65.000 kroner.
Forbrydelserne blev begået i tiden fra den 16. februar 1987 til den 25. september 2010.
Marcel Lychau Hansen ankede ikke byrettens dom. Det ville også have været håbløst. Blandt mange andre beviser havde politiet også DNA fra flere forskellige gerningssteder.
Men han kunne altså have været stoppet, mener blandt andre drabsefterforsker ved Københavns Politi, Martin Wittrup, hvis politiet havde haft det nye værktøj.
Og det er i sidste ende op til Folketinget at beslutte.
Kilder til denne artikel:
https://politiken.dk/indland/art7063372/Her-er-fem-af-sagerne
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20222/beslutningsforslag/b15/20222_b15_som_fremsat.pdf
https://www.folketingstidende.dk/samling/20222/salen/M25/20222_M25_referat.pdf
