Regeringens ”Produktionspanel” kom for nylig med deres anbefalinger til regeringen.
Panelet, der havde Niels B. Christiansen fra Danfoss A/S som formand og CO-industris og Dansk Metals formand, Claus Jensen, som næstformand, påpegede at de danske produktionserhvervs investeringer har været faldende efter krisen, og at danske virksomheder har mistet konkurrencekraft.
Panelet understreger, at produktion er en vigtig økonomisk drivkraft for det danske samfund og en forudsætning for nogle af landets mest værdiskabende job.
Produktionens rolle i dansk økonomi skal styrkes, så samspillet mellem produktion, forskning, udvikling og service giver grobund for gode job i Danmark.
Derfor peger Produktionspanelet på, at der er brug for en fokuseret og vedholdende indsats for at stimulere investeringer, udvikle kompetencer og sænke produktionsvirksomhedernes omkostninger.
Regeringen har ikke fremmet den økonomiske vækst
Mens sammenlignelige lande har genvundet formen efter finanskrisen, halter Danmark bag efter. Bruttonationalproduktet pr. dansker er skrumpet med 5500 kr., siden regeringskiftet.
I 2011 var BNP pr. dansker på 348.500 kr. I 2014 er det på 343.000 kr. Tallene fremgår af et svar i Folketinget fra Finansministeriet.
Økonomien er dog ikke gået helt i stå. Nationalbanken skønner faktisk en bekeden vækst i BNP på 2,0 pct. i 2015. Skønnet for 2016 lyder på 2,1 pct.
Trods regeringens snak om reformer har den økonomiske politik spillet fallit. Regeringen kan på ingen måde tage æren for den beskedne fremgang i økonomien.
Hvad er det så, der ligger bag den beherskede vækst? Det er ifølge Nationalbanken tre forhold:
· olieprisens fortsatte fald,
· den lavere rente og
· svækkelsen af den effektive kronekurs.
Eksterne forhold årsag til den beskedne vækst
De tre forhold yder hvert deres bidrag til at sætte ekstra skub i økonomien. Både den relativt billige olie og den lave rente øger de disponible indkomster – og dermed husholdningernes mulighed for at forbruge. Og en lavere effektiv kronekurs forbedrer den danske konkurrenceevne.
Bortset fra disse tre forhold hænger økonomien i bremsen. Sagen er nemlig, at almindelige danskere og virksomhederne ikke har tillid til regeringens politik og føler sig så usikre på fremtiden, at man holder igen både med privatforbruget og investeringerne.
Produktionserhvervene har mistet konkurrencekraft
Produktionserhvervenes investeringer har været faldende efter krisen, og det betyder, at danske virksomheder mister konkurrencekraft.
Derfor er det tvingende nødvendigt, at incitamenterne for investeringer, der understøtter avanceret produktion, forbedres.
For det andet er det tilsvarende afgørende for virksomhederne, at teknisk forskning opprioriteres. Teknisk forskning bør udgøre mindst 20 pct. af de samlede investeringer i forskning og udvikling. Samtidig skal det høje niveau inden for naturvidenskab og sundhedsvidenskab fastholdes.
For det tredje er manglen på højt kvalificerede faglærte og folk med en videregående teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse en alvorlig barriere for danske produktionsvirksomheder. Alternativet til at løse denne udfordring er, at virksomheder og arbejdspladser flytter ud af Danmark.
Derfor må og skal vi sikre, at vi også i fremtiden har en stærk og veluddannet arbejdsstyrke, hvis kompetencer matcher virksomhedernes ønsker og krav.
AMU-systemet er forældet
Det nuværende AMU-system tager udgangspunkt i et industrisamfund, der ikke længere eksisterer. AMU-systemet er forældet.
Der er brug for et efteruddannelsesudbud, der er mere fleksibelt og tilpasset i tid og sted til de behov, virksomhederne nu engang har.
Nedgangen i industriens investeringer er af afgørende betydning for den lave aktivitet i dansk økonomi.
Offentlige investeringer er ikke nok
SR-regeringens meget ambitiøse og for skatteborgerne kostbare offentlige investeringsprogram har i et vist omfang dækket over det lave niveau for private investeringer.
Selvom investeringerne utvivlsomt har holdt beskæftigelsen i byggefagene oppe, er det et godt spørgsmål, hvor meget Metro og offentlig infrastruktur og supersygehuse vil bidrage til dansk økonomis fremtidige vækst og jobskabelse.
Hvis investeringslysten i Danmark var større, ville det uforholdsmæssigt store overskud på betalingsbalancen (130 milliarder om året svarende til 7 pct. af BNP!) blive reduceret, den økonomiske vækst stige og beskæftigelsen ville blive forbedret.
Desværre fører den nuværende regering ikke en politik, der i tilstrækkelig grad øger investeringslysten. Konkurrenceevne og produktivitet forbedres ikke afgørende, og der gøres intet for at fremme det initiativ og den konkurrence, der ikke mindst i hjemmemarkedserhvervene, detailhandel og byggeri, er et udtalt behov for.
Som dokumenteret af Nationalbanken, har faldet i oliepris, den lave rente og svækkelsen af den effektive kronekurs betydet, at der nu trods regeringens passivitet faktisk er en vis vækst, og at der i de kommende år er udsigt til yderligere vækst.
Ledigheden er da også faldet – ifølge Danmarks Statistik fra 223.000 i slutningen af 2011 til 223.000 i marts 2015. På samme måde kan der også noteres en stigning i antallet af personer med tilknytning til arbejdsmarkedet. Fra 2.699.000 i slutningen af 2011 til 2.750.000 i marts 2015.
Blodbad i den offentlige sektor
Trods regeringspartiernes retorik omkring den offentlige sektor, er det ikke mindst de offentligt ansatte, der betaler prisen for regeringens politik.
Ifølge Danmarks Statistik faldt antallet af offentligt ansatte omregnet til fuldtidsbeskæftigede med knap 7.000 fra 4. kvartal 2011 til 4. kvartal 2014.
Under denne regering er antallet af fuldtidsbeskæftigede i danske kommuner faldet med knap 11.000 – fra 440.216 til 429.451. Det bemærkelsesværdige er, at beskæftigelsen i de danske regioner, som står over for nedlæggelse, samtidig er steget med 5,3 pct. fra 116.077 til 122.256.
Hvis regeringen får mulighed for at fortsætte efter et Folketingsvalg må det forventes, at der skæres yderligere i den offentlige sektor. De offentligt ansatte vil ingenlunde kunne føle sig mere sikker i ansættelsen under en Socialdemokratisk regering.
Boligejerne bliver brandbeskattet
Hvem skal ellers betale? Det er allerede indbygget i regeringens 2020-plan, at ejendomsskatterne skal stige, således at boligejerne om 5 år kommer til at bidrage med 40 milliarder kr. til den fortsatte vækst i de offentlige udgifter.
Det Radikale Venstre har desuden været så venlige at oplyse, at ejendomsbeskatningen derefter skal stige yderligere!
Ukontrolleret tilstrømning af flygtninge
Hvis regeringen fortsætter, må vi samtidig forvente at den ukontrollerede tilstrømning af asylansøgere vil fortsætte. Selvom Danmark ligger langt fra brændpunkterne i Mellemøsten, er vi ikke desto mindre af alle 28 EU-lande det 5. mest søgte asylland efter befolkningens størrelse.
Det hænger naturligvis sammen med at vi i Danmark tilbyder økonomiske og materielle vilkår, der ligger milevidt over niveauet i Syd- eller Østeuropa.
Efter Folketingsvalget, vil der være nok at tage fat på for en frisk borgerlig regering.
