|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
For nogle uger siden lød det muslimske bønnekald od over byen Göttingen i det kristne Tyskland. En stor sejr for muslimer i Tyskland, der arbejder for indflydelse til islam.
Muslimsk bønnekald er en central del af de muslimske lande.
Muslimer i europæiske lande benytter da også mange anledninger til at få bønnekald. Det kan markere et stort skridt i retning af islamisering af Europa.
Befolkningerne er som regel modvillig.
Bønnekald gennem en højtaler, der runger ud over en by, er en meget fremmed og anmassende lyd,og det er netop forbundet med, at man føler, at man er i et muslimsk land.
Men alligevel lykkes det jævnligt ledende muslimer at få overtalt lokale politikere til at godkende bønnekald.
Det skete for nogle uger siden i den tysk by Göttingen.
Muslimerne i Göttingen fik tilladelse til bønnekald i forbindelse med starten på Ramadan den 19. februar.
Under Ramadanen må muslimer ikke spise fra solopgang til solnedgang.
Da fasten skulle brydes i Göttingen, blev de markeret med bønnekald af en muezzin fra byens store moské.
En muezzin er den person fra moskeen, der kalder til bøn.
Og det vat ikke fra en hvilken som helst moské, at der lød muezzin-bønnekald.
Det var fra den store DIBIT-moské i Göttingen, der blev kaldt til bøn.
Magtfulde tyrkiske muslimer
Tyrkerne er en meget stor gruppe og den største gruppe indvandrere i Tyskland. En stor del af dem er tæt nyttet til Tyrkiet og den islamiske leder Erdogan.
Erdogan har flere gange opfordret tyrkerne i Tyskland til at fremme deres interesser som gruppe – blandt andet ved at føde flere børn.
En af vejene til indflydelse i Tyskland er den magtfulde muslimske organisation DIBIT.
DIBIT står for den Tyrkisk-Islamiske Union for Religiøse Anliggender. Det er den største islamiske organisationer i Tyskland med omkring 900 moskeer. Hovedsædet ligger i Køln med en enorm moské.
DIBIT har meget tætte bånd til Tyrkiet og den tyrkiske islamiske regering.
Der er altså al mulig grund til at være på vagt overfor DITIB og deres arbejde for at få indflydelse i Tyskland.
Men flere tyske politikere og andre reagerer stik modsat. De er eftergivende og tillader for eksempel bønnekaldet.
Socildemokratisk borgmester var bevæget
I Göttingen var der nærmest begejstring, og mange var selv til stede under begivenheden.
Den interreligiøse begivenhed samlede repræsentanter fra politik, administration, forskellige religiøse samfund og andre urbane sociale institutioner, skriver Frankfurter Rundschau.
Byens socialdemokratiske borgmester, Petra Broistedt, var også til stede og hilste på de tilstedeværende.
“Det var et bevægende øjeblik og et særligt øjeblik for Göttingen”, sagde hun til Frankfurter Rundschau.
Byen Göttingen ønsker med tilladelsen til muezzin-bønnekaldet at være et godt eksempel for andre.
“Religionsfrihed er en vigtig del af vores forfatning. Det betyder, at der gælder samme regler for alle religiøse samfund, sagde borgmesteren.
Hun sidestillede kirkeklokker og muslimsk bønnekald.
“Især i polariserede tider fokuserer vi bevidst på dialog, respekt og beskyttelse af vores fælles frihed,” sagde borgmesteren.
Allahu akbar
Men religionsfrihed er ikke det samme som religionslighed.
Fordi man har frihed til at dyrke sin religion, betyder det ikke, at muslimsk bønnekald skal være tilladt på lige fod med kirkeklokker.
Religionsfrihed betyder ikke, at muslimer kan gøre hvad som helst – som for eksempel bønnekald – under henvisning til at det er deres religion.
Men de tyske socialdemokraterne har tilsyneladende glemt, at Tyskland er et kristen land.
De ved sikket heller ikke, at der i bønnekaldet bliver messet “Allahu akbar”, der betyder “gud er størst”.
Kritik af tilladelsen
Tilladelsen til bønnekald blev skarpt kritiseret af den borgerlige ungdomsorganisation, Jung Union samt af det store indvandringskritiske parti, AfD.
Kirkelige og jødiske instanser var mere imødekommende og opfordrede til interreligiøs dialog.
Det kan de jo prøve at foreslå de muslimske lande. I de muslimske lande, hvor islam står stærkt, er der ikke megen religionsfrihed for de kristne. Tværtimod bliver de kristne og andre religioner som regel groft undertrykt og forfulgt i disse lande.
