Et USA i dyb og farlig splittelse: 37-årig mand skudt og dræbt af græsepoliti i Minneapolis

Getting your Trinity Audio player ready...

37-årig Alex Pretti blev lørdag dræbt i et skyderi i Minneapolis, der involverer amerikanske føderale agenter.

 

Han deltog i demonstrationerne mod immigrationsmyndigheden ICE, som arbejder med at deportere udlændinge, der ikke har opholdstilladelse.

 

Under demonstrationen opstod der tumult, der endte med, at Alex Pretti blev skudt og dræbt.

 

I sidste uge blev en mor til tre skudt og dræbt af ICE-agenter. Hun var ligesom Alex amerikansk statsborger.

 

Alex Pretti arbejdede som sygeplejerske. Han havde tilladelse til at bære skydevåben.

 

Han have dette våben på sig under demonstrationen. Men havde han det på sig, da han blev skudt? Eller var han da allerede blevet afvæbnet?

 

Der er to helt forskellige udlægninger af forløbet.

 

De føderale myndigheder hævdede, at Alex Pretti bar en ladt Sig Sauer P320 9 mm pistol, men video optaget på stedet ser ud til at vise betjente afvæbne ham, før skuddene lød. (DailyMail)

 

TV2 og flere andre medier har gennemgået video fra stedet. En video kan ses i bunden af artiklen her. Desuden er der en meget grundig gennemgang på BILD.

 

Her ser man Alex Pretti gå på gaden og filme med sin telefon.

 

ICE agenter kommer løbende hen til ham og væltede ham og en anden demonstrant omkuld. Pretti kommer op og forsøger at hjælpe den anden demonstrant op, da han bliver væltet omkuld af et større antal ICE-agenter. Flere agenter kommer løbende til og der er 7-8 agenter, der tumler rundt med Alex Pretti, der gjorde modstand.

 

Til sidst ser man ifølge forskellige mediers vurdering en af agenterne tage en pistol fra Alex Prittis bukselinning.

 

På videoen i BILD ser man en ICE-agent stå med en pistol (Prettis) i hånden, sekunder før Pretti bliver skudt.

 

En video, der bliver gennemgået på BILD  viser såvel den angivelige agent gå væk med en pistol. Og en anden agent, der derefter trækker sin pistol og retter den mod Prettis ryg.

 

Kort derefter lyder der omkring 10 skud. Ingen medier viser selve drabet.

 

Skuddene skulle altså være faldet efter Alex Pritti var afvæbnet.

 

Men det er de amerikanske myndigheder ikke enige i.

 

Ministeren for indenrigssikkerhed, Kristi Noem, hævdede på en pressebriefing søndag, at betjentene ‘tydeligt frygtede for deres liv’ og affyrede forsvarsskud mod Pretti, efter at han havde ‘voldeligt’ gjort modstand mod føderale agenter. (DailyMail)

 

Hun kalder et også terror.

 

Men hvad siger reglerne, hvis der bruges dødbringende magt mod en ubevæbnet person? Det ville en journalist fra TV-stationen FOX News gerne vide.

 

Men det ville Kristi Noem ikke svare på, skriver DailyMail.

 

Kristi Noem undgår afgørende spørgsmål om, hvorvidt Alex Pretti var afvæbnet, før grænsepatruljen skød og dræbte ham, lyder deres overskrift.

 

“Det er alt sammen en del af efterforskningen. Hver video vil blive analyseret. Alt vil blive undersøgt,” sagde hun.

 

“En del af svaret er, at jeg ikke kan udtale mig om alt, hvad disse betjente tænkte, men det skete på få sekunder. De frygtede tydeligvis for deres liv og tog affære for at forsvare sig selv og de mennesker, der var omkring dem.”

 

Kristi Noem henviste også til en video, hvor man hører nogen råbe “pistol, pistol, pistol”, og hun hævdede, at det var det, de føderale betjente “reagerede på”. 

 

Men hun undlod at anerkende, at det er uklart, om bemærkningen, der blev hørt på kameraet, blev fremsat med henvisning til Prettis påståede våben eller en føderal agents pistol. (DailyMail)

 

Videoerne viser ikke tydeligt, hvem der affyrede det første skud, men en våbenekspert har udtalt, at han mener, at Prettis Sig Sauer P320 gik af, hvilket fik agenten til at åbne ild. 

 

“Jeg tror, ​​det er meget sandsynligt, at det første skud var en uagtsom affyring fra agenten i den grå jakke, efter at han fjernede Sig P320’eren fra Prettis hylster, mens han forlod gerningsstedet,” skrev Rob Dobar, en advokat for Minnesota Gun Owners Caucus, på X. (DailyMail)

 

Dobars analyse kommer i kølvandet på, at en føderal dommer har udstedt et midlertidigt forbud mod, at Trump-administrationen “ødelægger eller ændrer beviser” i forbindelse med Prettis død. Det er ikke blevet bekræftet, om Prettis pistol affyrede nogen skud.

 

Den frygtelige hændelse har forstærket den dybe splittelse i USA. De to store partier står mere stejlt end nogensinde overfor hinanden. Det lokale og det føderale politi ser ud til ikke at kunne samarbejde sådan, som de plejer i den slags situationer.

 

Det underliggende problem er en ukontrolleret masseindvandring gennem årtier. Trump og republikanerne har stor opbakning til at stoppe indvandringen ved grænsen, og det er faktisk sket.

 

De havde også opbakning til at sende illegale indvandrere ud af landet.

 

Men det er ofte sket meget hårdhændet. Og det møder bred modstand viser meningsmålinger.

 

Søndag aften voksede spændingerne i Minneapolis.

 

Voldelige gruppe af demonstranter forsøgte at storme et  hotel , hvor de mistænkte, at føderale ICE-agenter opholdt sig.

 

Demonstranter smadrede vinduer og spraymalede hotellets facade i fantastiske videoer fra den ophedede demonstration. Andre råbte og gik frem og tilbage foran bygningen. (DailyMail)

Del på Facebook
[wpdevart_facebook_comment curent_url="https://denkorteavis.dk/2026/389681/" order_type="social" title_text="" title_text_color="#000000" title_text_font_size="22" title_text_font_famely="monospace" title_text_position="left" width="100%" bg_color="#d4d4d4" animation_effect="random" count_of_comments="3" ]