Trump truer nu med at trække tæppet væk under Ukraine

Getting your Trinity Audio player ready...

Det skabte stor opsigt , da USA’s udenrigsminister Marco Rubio fredag tilkendegav, at USA vil forlade forhandlingerne om fred i Ukraine, hvis ikke der sker fremskridt meget snart.

 

Nu har Donald Trump bekræftet det nye amerikanske standpunkt. Det skriver flere internationale medier, heriblandt The Guardian.

 

»Ideelt set når vi i mål. Men hvis den ene af de to parter af en eller anden grund gør det meget besværligt – så kommer vi til at droppe det. Forhåbentlig bliver vi ikke nødt til det,« sagde Trump under en ceremoni i Det Hvide Hus.

 

Han tilføjer dog også, at der er en “god chance” for at “løse problemet”.

 

Men meldingen har vakt stor bekymring for, at Trump vil svigte Ukraine.

 

Hvad mener Trump med, “at der skal ske fremskridt”. Han har selv sagt, at han nemt kan stoppe krigen. Og han har givet sig selv 100 dage til at løse opgaven. Og de 100 dage er næsten gået.

 

Hvis det skal ske, så må han sige, hvad han konkret forventer af de to parter. Trump har stillet masser af krav til Zelenskyj og Ukraine. Men han har ikke stillet krav til Rusland. Og han har slet ikke forpligtet sig til at stillet magt bag nogen krav til Putin. Men det vil eller kan han åbenbart ikke.

 

Derfor ligner han udtalelse mest af alt et forsøg på at redde sit eget skind og slippe ud den klemme, han har bragt sig selv i. Måske han tilmed vil forsøge, at gøre Zelenskyj og Ukraine til syndebuk.

 

Trump fremstiller krigen som om de to parter er ‘lige gode om krigen’. Han taler som om Ukraine og Rusland har et lige stort ansvar for at starte og for at stoppe krigen.

 

Men det er hen i vejret, og det har intet med virkeligheden at gøre.

 

Det er Putin, der er aggressoren

Det er Putin, der startede krigen.

 

Det er Putin, der fortsætter med at bombe Ukraine og ramme civile.

 

Det er Putin, der i fem uger har nægtet at underskive USA’s forslag til en våbenhvile.

 

Zelenskyj derimod underskrev med det samme USA’s forslag til en våbehvile.

 

Alligevel lægger Trump ikke pres på Putin og stiller ingen krav til ham.

 

Derfor er der desværre god grund til at frygte, at Trump vil svigte Ukraine.

 

Hvad mener Trump?

Men ingen ved, hvad det betyder, når Rubio og Trump siger, at USA vil trække sig ud af fredsforhandlingerne og overlade dem til parterne selv.

 

Det siger flere militæranalytikere som Flemming Splidsboel og Anders Puck Nielsen.

 

Der bliver ikke fred foreløbig, sagde Anders Puck Nielsen fredag aften til TV2 News.

 

Rusland og Ukraines krav er grundlæggende helt forskellige.

 

Rusland vil annektere de fem østlige regioner af Ukraine, og gøre Ukraine til en vasalstat som Belarus.

 

Ukraine vil være selvstændig og have et vestligt demokrati.

 

Som det ser ud nu er de to parter ret lige på slagmarken, siger Puck Nielsen.

 

Men Ukraine kan hurtigt blive svækket, hvis USA trækker sig ud, og hvis det betyder, at USA ikke fortsætte med våbenleverancer, og at de stopper Ukraines adgang til efterretninger.

 

Det vil efterlade så stort et hul, at Europa ikke vil være i stand til at lukke det her og nu.

 

Så kan Ukraine meget vel være prisgivet Putin. (Video fra DailyMail)

Del på Facebook