Getting your Trinity Audio player ready...
|
Østre Landsret har mandag sat et måske foreløbigt punktum i den erstatningssag, som den tidligere TV 2-medarbejder, Jes Dorph Petersen, har anlagt mod advokat Yvonne Frederiksen.
Jes Dorph havde krævet knap to millioner kroner i erstatning som følge af advokatens behandling af anklagerne mod ham for sexchikane.
Landsretten fandt imidlertid, at advokaten ikke havde handlet ansvarspådragende, som det hedder, og afviste Dorph Pedersens krav.
I stedet blev han dømt til at betale 150.000 kroner i sagsomkostninger.
Havde forsøgt at forhindre Dorph Pedersen i at føre sagen
Som udgangspunkt havde advokat Yvonne Frederiksen forsøgt at forhindre Jes Dorph Pedersen i at føre sagen.
Det skete med den begrundelse, at han i forbindelse med sin fyring skrev under på en klausul om, at hans afskedigelsesgodtgørelse var til fuld og endelig afgørelse af ethvert krav som følge af afskedigelsen.
Men den begrundelse afviste landsretten og skriver derpå i et kort resume, at:
”Advokaten fik imidlertid medhold i, at der – uanset kritisable forhold i forbindelse med afrapporteringen vedrørende undersøgelsens resultat over for sagsøgeren – efter en samlet bedømmelse ikke var handlet ansvarspådragende. Advokaten blev derfor frifundet for kravet om betaling af erstatning.”
De kritisable forhold, som landsretten henviser til, har Yvonne Frederiksen fået en bøde på 20.000 kroner for af Advokatnævnet.
Den afgørelse ankede hun til landsretten, som gav Advokatnævnet medhold, og den sag er nu havnet i Højesteret.
Stod bag Mee-Too undersøgelse for TV 2
Det var Yvonne Frederiksen, som i 2020 foretog den MeToo-undersøgelse for TV 2, og som førte til, at Jes Dorph-Petersen blev fyret fra Nordisk Film TV, som producerede programmet “Go’ aften Live” for TV 2.
Jes Dorph-Petersen mener ikke, at advokatens undersøgelse blev udført korrekt, og at grundlaget for fyringen derfor heller ikke var i orden.
Han finder blandt andet, at han ikke blev ordentligt informeret i forbindelse med undersøgelsen, samt at undersøgelsen ikke var grundig nok.
Det erstatningskrav mod advokat Yvonne Frederiksen på knap to millioner kroner, og som Landsretten nu har afvist, bunder i svie og smerte, tabt arbejdsfortjeneste samt udgifter til behandling.
To kvindelige praktikanter for næsten tyve år siden
Sagen begyndte i efteråret 2020, hvor flere kvinder stod frem og fortalte om deres oplevelser med sexchikane på TV 2.
I centrum stod to kvinder, som var praktikanter på TV 2 i henholdsvis 2001 og 2003, og beskyldte Dorph Pedersen for sexchikane for næsten tyve år siden.
Den ene påstod, hat han havde begået et seksuelt overgreb mod hende, men det afviser han.
Den anden hævder, at han befamlede hende, men blev afvist, hvorefter han to gange skulle have opfordret hende til at dyrke sex, hvilket han erkender.
Har ikke besluttet sig for anke
Det er uklart, hvordan Jes Dorph Pedersen forholder sig til landsrettens afgørelse.
”Jeg skal nu sammen med min advokat nærlæse dommen – den er på 97 sider. Derefter tager vi stilling til, hvordan vi forholder os,” skriver han på Facebook og fortsætter:
”Jeg har ikke yderligere kommentarer. Heller ikke til pressen.”
En retssag starter normalt i byretten, men da denne sag var principiel, kom direkte på med landsretten som første instans, og det betyder også, at kan gå direkte i Højesteret udenom Procesbevillingsnævnet.
Kilde til denne artikel: