Trump sender ildevarslende signaler, inden han i morgen skal tale med Putin om “jord og kraftværker”

Donald Trump taler med journalister i Air Force One
Getting your Trinity Audio player ready...

Trump skal tirsdag tale med Putin.

 

Det sagde Trump tidligt mandag morgen dansk tid til journalister om bord på præsidentflyet, Air Force One, ifølge nyhedsbureauet Reuters tidlig mandag morgen.

 

Vi skal tale om “landområder og kraftværker”, sagde Trump. Det må siges at være en meget flydende kommentar, der ikke giver Ukraine klare garantier.

 

Der kan nu være lagt op til en afgørende telefonsamtale, hvor Trump og Putin måske vil lave skitsen til en egentlig fredsaftale, som betyder, at Rusland får en del af Ukraine.

 

“En bombe i Washington”, kalder BILD det.

 

Putin har flere gange sagt, at han ikke er interesseret i en midlertidig aftale, men vil have en egentlig aftale.

 

“Jeg skal tale med præsident Putin på tirsdag. Det går ret godt. Der er blevet gjort et stort stykke arbejde i løbet af weekenden,” sagde Trump i sit fly på vej fra Florida til Washington, D.C.

 

På spørgsmålet om, hvilke indrømmelser han forventede fra Putin, svarede den amerikanske præsident, at store dele af diskussionen ville dreje sig om territoriale krav. Der er også allerede tale om at “dele visse aktiver” mellem de to parter.(BILD)

 

Trump sagde, at forhandlerne allerede havde udpeget visse emner til diskussion.

“Vi vil tale om jord. Meget jord er som bekendt meget anderledes, end det var før krigen. Vi vil tale om jord, vi vil tale om kraftværker, det er et stort spørgsmål,” tilføjede han.

 

Hvad det mere præcist betyder, står foreløbig stadig uklart. Men muligvis kan det indebære, at Rusland i givet fald skulle have de omkring 20 procent af Ukraine, man har besat. Ukraine kan så få atomkraftværket Zaporitza, som Rusland har besat,  tilbage.

 

Det vil være en meget dårlig aftale for Ukraine, siger Claus Borg Reinholt, TV2’s korrespondent her til morgen.

 

“Vi vil se, om vi kan få stoppet den krig. Måske kan vi, måske kan vi ikke, men jeg tror, vi har en meget god chance,” siger Trump.

 

Han siger samtidig, at han tirsdag muligvis vil have noget at “meddele” vedrørende den seneste tids drøftelser om Rusland og Ukraine. (TV2 News og flere andre medier)

 

Trumps udtalelse kommer på baggrund af flere andre kontakter mellem USA og Rusland:

 

Det kunne lyde, som om de er ved at indgå en egentlig fredsaftale – uden om Ukraine og Europa.

 

Således taler de nu om næste skridt,  uden at Rusland har underskrevet det amerikanske forslag til en våbenhvile.

 

Lørdag talte USA’s udenrigsminister Marco Rubio og hans russiske kollega Sergei Lavrov i telefon og diskuterede de “næste skridt”, som det hed.

 

Det russiske udenrigsministerium sagde søndag, at Rubio og Lavrov havde diskuteret “konkrete aspekter af implementeringen” af tidligere aftaler.

 

Og USA’s særlige udsending Steve Witkoff mødtes med Putin i Moskva for et par dage siden.

 

Tilsyneladende regner Trump med, at han sammen med Putin kan afgøre, hvordan en fredsaftale skal se ud uden om Ukraine og Europa.

 

Men det er ikke sikkert, at Ukraine og Europa vil acceptere det.

 

Frankrigs præsident Macron går nu åbenlyst mod Putins krav.

 

Macron: Ruslands tilladelse er ikke nødvendig for at indsætte tropper i Ukraine

I sidste uge fremlagt USA et forslag til våbenhvile i 30 dage mellem Ukraine og Rusland.

 

Ukraine skrev under onsdag. Og så var det Ruslands tur til at underskrive en våbenhvile.

 

Putin sagde, at han vil støtte forslaget på visse betingelser.

 

Dusse betingelser er meget vidtgående og ligner krav til en egentlig fredsaftale til Ruslands fordel.

 

Ukraine har krævet sikkerhedsgarantier i en fredsaftale. Det vil forudsætte en fredsbevarende styrke  med soldater fra  NATO-lande.

 

Men Putin har flere gange sagt, at han under ingen omstændigheder vil acceptere noget sådant acceptere.

 

Rusland kræver, at stensikre sikkerhedsgarantier bliver en del af den her aftale. En del af de garantier, som Rusland kræver er garantier for, at Ukraine har en neutral status, og at NATO-landende afviser, at Ukraine blive optaget i NATO-alliancen.

 

Men det skal Rusland ikke blande sig i siger Emmanuel Macron nu.

 

Han mener, at Ruslands tilladelse ikke er nødvendig for at indsætte tropper i Ukraine.

 

Macron har ifølge The Guardian sagt, at Frankrig, Storbritannien og andre lande kan indsætte flere tusinde soldater i Ukraine for at sikre en fremtidig fredsaftale, uden at Rusland behøver at give tilladelse. Her er grundlag for et større opgør med afgørende konsekvenser.

 

Til franske regionale medier har Macron sagt, at flere lande har udtrykt villighed til at deltage i en mulig udsendelse af tropper til Ukraine for at sikre en fremtidig fredsaftale med Rusland. (Berlingske)

 

Dette kunne omfatte “et par tusinde tropper” fra hvert land, placeret på »nøglepunkter« i Ukraine for at gennemføre træningsprogrammer og vise langsigtet støtte.

 

“Hvis Ukraine anmoder om allierede styrker på sit territorium, er det ikke op til Rusland at acceptere eller afvise dem,” siger Macron ifølge The Guardian.

 

Militæranalytiker Peter Viggo Jakobsen mener, at der måske kan laves et kompromis.

 

Rusland kan måske accepterer, at der er europæiske soldater i Ukraine, hvis de ikke står langs grænsen, siger han til TV2 News. Der er dog foreløbig stor usikkerhed omkring dette.

 

Det er ikke så mærkeligt i betragtning af, at tilstedeværelsen af vestlige tropper er en afgørende forudsætning for en holdbar fredsordning. Uden et sådant vestligt militært ‘backup’ er der risiko for, at Putin i en eller anden form for alliance med Trump vil køre ukrainerne ud på det sidespor uden indflydelse på deres egen fremtid.

 

Opdateres …

Del på Facebook