|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Søndag morgen bombede Rusland civilbefolkningen i den ukrainske by Sumy.
Først ramte et dødbringende russisk missil en gade i byen. Der var mange mennesker, en del var på vej i kirke palmesøndag.
Det næste dødbringende missil ramte lidt senere samme sted, da redningsfolk i stort tal var strømmet til.
Forfærderde ledere fra hele Vesten fordømte angrebet.
Natten til mandag kaldte præsident Trump angrebet en “fejl”.
“Jeg fik at vide, at de havde begået en fejl”, sagde Trump til pressen om bord på sit fly, Air Force One.
Han sagde dog intet om, hvad han mente med “fejl”. Han sagde heller ikke, hvem “de” er, der begik “fejlen”.
Helt anderledes klar og skarp er militæranalytiker Kenneth Øhlenschlæger Buhl i sin vurdering mandag morgen i TV2.
Kan kalder det en sandsynlig krigsforbrydelse.
Og det er Putin, der er ansvarlig for det, der er sket, siger han. Øhlenschlæger Buhl henviser til, at Putin allerede er sigtet og at der ligger en arrestordre på ham for krigsforbrydelser.
“Det ser ud som om russerne er gået direkte efter at ramme så mange civile som muligt”, siger han.
Formålet kan være at skræmme Ukraines befolkning, så den opgiver at gøre modstand mod Ruslands invasion.
Zelenskyj
Ukraines præsident Zelenskyj siger, at angrebet understreger behovet for at sende flere tunge våben til Ukraine. Hvis vi havde fået våben til at forsvare os, så var dette ikke sket, siger han.
Zelenskyj opfordrer også Trump til at besøge Ukraine for at se de store ødelæggelse Rusland har forvoldt.
Men det gør Trump næppe. Det højeste han kan svinge sig op til, er at tale om at der er begået en fejl.
Trump siger, at han er neutral i krigen mellem Rusland og Ukraine.
Dermed lukker han øjnene for, at det er Rusland, der er aggressoren.
Trump vil heller ikke indrømme, at Putin ikke vil have fred. Eller rettere sagt, hvis Putin skal indgå en fred, så skal han have langt større indrømmelser, end dem, der lige nu er lagt op til. Det mener militæranalytiker Flemming Spidlsboel. (TV2)
Putin siger nej til våbenhvile
USA stillede for flere uger siden forslag om en våbenhvile i Ukraine. Ukraines præsident Zelenskyj sagde med det samme ja til forslaget uden betingelser. Men præsident Putin står i vejen for, at den gennemføres. I stedet for at støtte forslaget, har han stillet en række vidtgående betingelser for at gå ind på tanken om en våbenhvile.
Præsident Trump lader det ske. Man skulle ellers tro, at han som amerikansk præsident betragtede det som sin opgave at få skabt bred tilslutning til en våbenhvile, så der under fredeligere former kunne forhandles en mere varig løsning på Ukraine-konflikten.
Men Putin ville ikke være med. Han opstillede vidtrækkende betingelser for at medvirke til en våbenhvile. Så vidtrækkende, at det reelt gjorde en aftale gennem forhandlinger umulig.
Hele dette forløb efterlader det indtryk, at USA’s præsident Trump er rådvild og svag i forsøget på at få Rusland til at indgå en fredsaftale i Ukraine.
Trump taler i øst og vest, mens Putin gennemfører blodige angreb på Ukraine.
Trump lader de russiske forbrydelser ske og gør ingenting. Og nu flere uger senere har Putin ikke rokket sig.
Tværtimod optrapper Putin sine angreb på Ukraine, der rammer civilbefolkningen i flæng.
Det er det voldsomme russisk angreb på Sumy et eksempel på.
Søndag eftermiddag er dødstallet steget til over 34, og det kan fortsat stige, da der er omkring 90 sårede.
Vrede og forfærdede reaktioner
Vrede og forfærdede reaktioner er strømmet ind fra ledere i Europa og andre lande, som Frankrigs præsident Macron og Storbritanniens premierminister Keir Starmer.
Den danske statsminister, Mette Frederiksen, skriver, at hun er “dybt forfærdet”.
– Putin viser Ruslands sande ansigt. Ingen kan være i tvivl om, hvem der er overfaldsmanden, og hvem der er ofret i denne krig, lyder det fra Mette Frederiksen i et opslag på X.
Ifølge statsministeren har Ukraine løbende bakket op om de amerikanske våbenhvileforhandlinger:
– At Rusland ønsker krigen, ikke freden, burde stå meget klart nu. Danmarks tanker er med ofrene og hele det ukrainske folk. Slava Ukraini.
Lidt før klokken 16 søndag kom der en reaktion fra Donald Trumps særlige udsending for Ukraine, Keith Kellogg.
Ifølge ham krydser det dødelige angreb det “enhver grænse for anstændighed”, som han formulerer det i et opslag på X, hvor han fortsætter:
“Det er grunden til, at præsident Trump arbejder hårdt for at afslutte denne krig.”
Ifølge USA’s præsident Donald Trump går forhandlingerne mellem Ukraine og Rusland godt.
Det virker som en ret absurd udtalelse i lyset af Ruslands angreb.
Opdeling i zoner
Keith Kellogg, som Trump har givet ansvaret for at skabe fred i Ukraine, foreslår en våbenhvile i Ukraine, hvor landet bliver opdelt i kontrolzoner.
Vest for floden Dnepr skal franske og britiske styrker sikre, at en eventuel våbenhvile bliver overholdt. Imens vil en demilitariseret zone adskille styrkerne fra de russiskbesatte områder i øst.
“Man kunne næsten få det til at se ud som det, der skete med Berlin efter Anden Verdenskrig, hvor man havde en russisk zone, en fransk zone, en britisk zone og en amerikansk zone”, siger han til The Times.
Efter artiklen er blevet offentliggjort, har Keith Kellogg i et opslag på X præciseret, at han ikke taler om en decideret opdeling af landet. Derimod siger han, at det er en opdeling af ansvarszoner for allierede styrker, hvor amerikanske styrker ikke deltager.
Men en sådan opdeling giver i sig selv ikke Ukraine nogen sikkerhed. Den er reelt et røgslør for at skjule den russiske aggression.
Faretruende for Ukraine
Ukraine holdes uden for indflydelse – det er Rusland og USA, der i hovedsagen styrer begivenhederne. Og til sin glæde kan Putin konstatere, at han ikke møder den store modstand fra hverken russisk eller amerikansk side.
Putin synes ikke athave de store problemer med at håndtere Trump.
Russerne har det ganske udmærket med, at Putin giver den som stærk mand på Kremls vegne. Amerikanerne og europæerne yder heller ikke den store modstand mod dette.
Man får indtryk af, at visse repræsentanter for både europæisk og amerikansk politik er forbløffende ‘smidige’ og til tider ‘føjelige’ over for brutale diktatorers måde at gøre tingene på.
Opdateret 14.4 klokken 9.00 …
