|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Danmark skal have et større aftryk på UNESCOs liste over såkaldt immateriel, altså levende kulturarv.
Det mener kulturminister Jacob Engel-Schmidt (M),
Derfor vil han nu via en folkeafstemning spørge danskerne, hvad de selv synes er mest karakteristisk for Danmark og danskerne.
Valget står mellem tyve forskellige bud, der blandt 10.000 forslag er blevet udvalgt som noget særligt dansk.
Det er en minikomité bestående af ministeren selv samt Ghita Nørby og Søren Ryge, der med faglig bistand fra Det Kongelige Biblioteks vicedirektør, Søren Bitsch Christensen har udvalgt de tyve bud.
Alt fra hygge og håndbold til wienerbrød og pølsevogne
Afstemningen, der løber fra 14. april til 14. maj, finder sted på folkehøringen.dk.
Der skal findes 5fem vindere, som i første omgang bliver optaget på Danmarks nationale fortegnelse over levende kultur, hvorefter der vil blive udarbejde en egentlig ansøgning til UNESCO.
Ud for hver af de tyve emner, der kan stemmes om, er der en kort beskrivelse, og her hedder det eksempelvis om:
Hygge: ”Den særlige danske hygge er svær at definere, men forbindes ofte med samvær. Det er et begreb, der fylder meget i danskernes kultur, sprog og måde at være sammen på.”
Håndbold: ”Håndbold blev opfundet en 24-årig skolelærer fra Nyborg i 1897. Udover at have succesfulde landshold på både herre- og dameside spiller over 100.000 danskere håndbold i en klub og er dermed med til at skabe en bæredygtig ”Halkultur”.
Wienerbrød: ”Den københavnske konditor N. C. Albæk fik i 1840’erne tilladelse til at bage wienerbrød efter tysk-østrigsk forbillede, og wienerbrød betragtes i dag som traditionelt dansk bagværk og går på engelsk under betegnelsen danish, medens det i Danmark har mange kælenavne såsom basse og bagerens dårlige øje.”
Pølsevognen: ”De første pølsevogne kom på gaden i 1921, og pølsevognen står i dag i de fleste større danske byer, hvorfra der er opstået et omfattende pølsevognsslang. En fransk hotdog går under navnet en lun Karl Stegger i sovepose.”
Og hvad er så typisk dansk? – her er valgene
Hidtil er det kun sociologer og forfattere med flere, der har udtalt sig om, hvad de anser for at være typisk dansk, men nu får danskerne selv mulighed for at afgøre det via en digital folkeafstemning.
Her er de tyve emner eller områder, som danskerne kan vælge imellem som noget af det mest danske efter deres opfattelse:
Andelsbevægelsen – Bournonville ballet – Cykelkultur – Dannebrog og dets flagtraditioner – Efterskoler -Foreningsliv – Forsamlingshuskultur – Fællessang – H.C. Andersens eventyr – Hygge – Højskoler – Håndbold – Kolonihaver – Pølsevogne – Revy – Røgerier – Sankthans – Smørrebrød – Tillidssamfundet – Wienerbrød.
Anden gang, danskerne selv får lov til at bestemme
Ved den aktuelle folkeafstemning om, hvad der er typisk dansk, er det nu anden gang, befolkningen får indflydelse på noget nationalt defineret.
Første gang var i 1984, hvor knopsvanen via en afstemning arrangeret af DR-programmet ”Dus med dyrene” med Poul Thomsen som vært blev kåret som Danmarks nationalfugl.
I 2004 fik Danmark både en Kulturkanon og en Kunstkanon, men de blev begge sammensat af den elitære del af befolkningen.
Men nu er det så for en gangs skyld siden 1984 op til danskerne selv at bestemme, hvad der er typisk for Danmark.
Er spændt på resultatet
Og i Kulturministeriet er Jacob Engel-Schmidt spændt på resultatet og glæder sig ”helt ekstremt til at følge afstemningen.”
Han erkender, at det har været svært at få listen ned på tyve bud, ”da Danmark er fyldt med fantastisk levende kulturarv, traditioner og håndværk.”
Kulturministeren vil ikke røbe sine favoritter, ”men hvor enestående ville det ikke være, at håndbolden, som samler så mange danskere i hallerne, kunne blive anerkendt som en dansk opfindelse?” lyder det fra Jacob Engel-Schmidt, som fortsætter:
”Eller hvis alle vores pølsevogne med et flot skilt kunne vise alle med en ristet hånden, at det, du spiser, er dansk kulturarv og ikke ligegyldig fastfood?”
Som nævnt slutter den digitale folkeafstemning den 14. maj, og du kan stemme her: folkehøringen.dk.
UNESCOS LISTE OVER IMMATERIEL KULTURARV
UNESCOs liste over immateriel kulturarv indeholder eksempler på levende traditioner, færdigheder og skikke, som bliver overleveret fra generation til generation – fx madkultur, håndværk eller ceremonier.
Formålet med listen er at bevare og videreføre den kultur, som mennesker udøver i hverdagen, og som er en vigtig del af vores identitet. ( Kilde: Kulturministeriet)
