|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Børn der vokser op i Danmark gør det på et dansk retsgrundlag og kulturligvis på et nutidigt dansk begreb om tarv. Hvis udlændinge vil leve i Danmark og have statsborgerskab, må vi selvfølgelig have lov at vurdere, om deres værdier og sociale adfærd passer ind i det medborgerskabsbegreb vi har udviklet.
Kultursensitive psykologer
Det er klart at psykologer, der undersøger individer med oprindelse/tilhør i andre kulturer må være kultursensitive i deres professionelle virke. Det gælder fx ved demens-undersøgelse, forældreevne-undersøgelse og hos skolepsykologen i forhold til IQ og sociale kompetencer.
Uden viden ingen handling
Danmark har ikke bedrevet megen kvalitativ forskning i vores indvandrergrupper. Der er som bekendt både flygtninge, midlertidige flygtninge, adopterede, familiesammenførte og et gæstearbejdersegment, samt efterkommere i flere generationer plus cross-overs. Vi har en del viden om at noget finder sted fx vold og begrænsede skolekundskaber, men ikke megen viden om hvorfor bestemte mønstre går igen i etniske grupper over hele Vesten. Mange fænomener kunne stå i et klarere lys for aftagerne af psykologien som lærere, pædagoger, politi, socialrådgivere, fængselsvæsen og sundhedssektoren såfremt danske forskere havde gået mere kvalitativt til værks overfor den adfærd – og de reaktioner – der af fagfolk opleves som kulturelt, socialt og psykologisk problematisk.
USA går til biddet
Helt anderledes forholder det sig i indvandringslandet USA, hvor undersøgelser foldes ud over en alsidighed af befolkningsgrupper. Segmenterne er ganske uens konstrueret – noget er sprogligt, noget er geografi og noget er historie, men de tjener absolut deres formål. Der er indfødte amerikanere (indianere); afro-amerikanere (slave oprindelse); hispanics (fra Mellem- og Sydamerika ); hvide (kaukasere fra Europa + jøder).
Heldigvis har vi i Danmark også forandret vores måde at føre statistik på, så muslimske tyrkere ikke længere bunkes med buddhister og hinduister fra Asien, som én entitet. Det gav jo absolut ikke nogen mening blot at notere geografi. For få siden fik vi en logisk befolkningskategori kaldet MENAPT lande, som er muslimske lande (ikke i lex.dk).
Identifikation og adfærd
Dr. Anthony Marsella sad som kulturpsykolog på Honolulu Universitet midt i det multikulturelle både som forsker og privatperson. Flere gange var han i Danmark inviteret af professor i socialpsykologi Rolf Kuschel og berettede under Københavns Universitets Forsknings Fredage om sit arbejde. Jeg både talte og korresponderede med ham, idet jeg vurderede at hans undersøgelsesredskaber MEIS og EIBI (1994) burde inspirere til udvikling af lignende lokalt tilpassede skalaer herhjemme. MEIS står for Multi Ethnic Identity Scale og EIBI betyde Ethnic Identity Behavior Index. Skalaerne kan bl.a bruges til at se hvor traditionel en person er i sit vurderingsgrundlag og hvor autoritiativ i sine handlemåder overfor en given legitimitet. Det drejer sig om skalaen traditionel contra moderne. Altså, hvor meget betyder individet i forhold til hvilken gruppe?
Et eksempel: Lytter faderen til imamen eller den danske lærer i forhold til opdragelsen af sin søn? Eller måske til den gamle analfabetiske farfar i hjemlandet, der ikke aner hvordan livet former sig på Nørrebro? Eller beslutter han i samråd med sin hustru hvad der må prøves? Andre eksempler: Hvilket menneskesyn og frihedsbegreb opererer en afghansk familie med, hvis 17 årige datter er blevet stofafhængig? Tror den ældre kvinde på onde øjne og begreber som kolde fødevarer og varme fødevarer, i forhold til sin diabetes-medicin dagligdagen og den religiøse faste?
Sådanne skalaer justeret til danske forhold vil også kunne bruges til at undersøge den personlige integration (tryghedsfølelse, loyalitet, borgerbegreb) hos personer der eksempelvis ikke lærer dansk hurtigt nok, indgår i bander, sender mange penge til hjemlandet og fravælger børns fritidsaktiviteter. Skalaerne kan bruges i stedet for det uhåndgribelige og dynamiske forklaringsgreb ”det er deres kultur”, og uden at holde den ene kultur op overfor den anden som målestok.
Det store billede fortæller
Når man kigger med skalaer på en stor population eller hele klaner, der scorer lavt på alle gængse parametre for integration, så vil man begynde at se nogle mønstre, kunne begynde at se værdier og handlinger, der i dansk optik er forkerte/absurde giver mening fra deres position (etic perspektiv). Eller måske viser handlingerne stor fortvivlelse over at føle sig fanget mellem flere kulturer og en utryghed ved danske middelklassenormer.
Professor Anthony Marsella har fået en pris opkaldt efter sig The PsySR Anthony J. Marsella Prize for the Psychology of Peace and Social Justice. Og han har givet mig tilladelse til at gøre hvad jeg vil med MEIS og EIBI. Det er stort! Men det er også strandet. Jeg har utallige gange henvendt mig til offentlige institutioner, forskningsmiljøer, ministre osv. og foreslået at vi skulle i gang med at udvikle MEIS og EIBI, der passer til vore forhold. Interessen var imidlertid ikke til stede.
