Overlevede ikke overfald – en 56-årig mand er nu død efter et brutalt overfald i sit hjem i september

Colourbox
Getting your Trinity Audio player ready...

En 56-årige mand, der den 14. september var udsat for et voldeligt overfald i sit hjem på Grådybet i Esbjerg.

 

Nu er han død. Det oplyser Syd & Sønderjyllands Politi.

 

Manden blev efter overfaldet fundet svært tilskadekommen i sin lejlighed og bragt til sygehuset.

 

Her døde han søndag aften, og der skal nu foretages en obduktion for at fastslå dødsårsagen.

 

De nærmeste pårørende er underrettet.

 

To mænd og en kvinde blev anholdt og varetægtsfængslet

Politiet indledte efter anmeldelsen straks en efterforskning, der førte frem til to personer, som den 15. september blev fremstillet og varetægtsfængslet i et lukket grundlovsforhør sigtet for grov vold.

 

Der er tale om en 43-årig mand og en 42-årig kvinde.

 

Efterforskningen ledte yderligere til en 31-årig mand, som også blev fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet.

 

Kvinden blev løsladt i onsdags

Den 42-årige kvinde blev onsdag løsladt, men er fortsat sigtet i sagen.

 

Generelt har politiet og anklagemyndigheden pligt til løbende at vurdere, om betingelserne for en fortsat varetægtsfængsling er til stede, ligesom det skal vurderes, om det er nødvendigt, at en person sidder fængslet under politiets efterforskning af en sag.

 

De to mænd er fortsat varetægtsfængslet.

Del på Facebook