|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Donald Trumps straftold over for Kina er trådt i kraft, og der er meget på spil for Kinas leder Xi Jinping.
Samtidig er den amerikanske straftold mod Canada og Mexico blevet udskudt, i første omgang en måned, efter at landene har lovet at styrke deres grænser til USA markant.
Men hvad gør Jinping? Det norske netmedie rights.no har en kommentar, hvor de blandt andet skriver:
Både udskydelsen af 25 procents straftold mod Canada og Mexico og ikrafttrædelsen af 10 procents straftold mod Kina viser, at den amerikanske præsident Donald Trump mener det alvorligt med sine trusler om straftold.
Kina har reageret med trusler om at indføre 15 procent told på amerikansk kul og naturgas og 10 procent på råolie og landbrugsudstyr fra mandag.
Forbrugerne bliver tabere.
Men hvad er det Trump ønsker at opnå? Det er ikke så ligetil at gennemskue.
Toldsatserne mod Canada og Mexico er “forståelige” i den forstand, at Trump ønsker, at disse lande tager et større ansvar for at stoppe den (enorme) illegale immigration til USA og forhindre mere import af fentanyl, et stof, der er 100 gange stærkere end morfin, og som har dræbt tusindvis af amerikanere.
Justin Trudeau, Canadas premierminister, sagde efter et telefonmøde med Trump, at Canada vil implementere en grænseplan med en indsats på 1,3 milliarder dollar, som blandt andet omfatter næsten 10.000 grænsevagter. Canada vil også lancere en fælles styrke med USA for at bekæmpe kriminalitet, fentanyl og hvidvaskning af penge. Dette vil omfatte forbedret koordinering med amerikansk retshåndhævelse, øget informationsdeling og indsættelse af droner og Black Hawk-helikoptere til grænseovervågning.
Mexicos præsident, Claudia Sheinbaum, siger, at hun havde en “god samtale med stor respekt for vores forhold og suverænitet” med sin amerikanske modpart. Samtidig forsøger både Trump, Tradeau og Sheinbaum at fremstille det som deres egen sejr. Med andre ord: Intet nyt under den politiske sol.
Men så er der Kina og Xi Jinping.
Xi Jingpings dilemma
Ifølge Berlingske skal Jinping og Trump have en samtale i næste uge. Avisens Asien-korrespondent Alexander Sjöberg siger, at det bliver en afgørende samtale:
“Tingene kunne sagtens blive endnu værre. Fordi Trump havde foreslået en straftold på 60 procent, men nøjedes med 10. Det Hvide Hus har også meddelt, at der vil være en samtale mellem Xi og Trump i næste uge. Nu er alt fokus på dette møde.”
Sjöberg mener, at der er planlagt hårde forhandlinger, hvor Trump har lagt massivt pres på Kina. Samtidig har Trump vist, at han er villig til at forhandle. Så nu står Xi Jinping og den kinesiske regering over for et vanskeligt dilemma.
Der er meget på spil for Xi Jinping, for her handler det ikke kun om “rå økonomi”, da det vil have betydning for både indenrigs- og udenrigspolitik.
Hvis Xi Jinping giver efter og laver en aftale med Trump, kan Trump sige, at han har forhandlet sig frem til en aftale med USAs største geopolitiske rival.
Hans toldvåben vil have virket, og han vil fremstå som en sejrherre, mens Xi Jinping og Kinas regering i værste fald vil se svækket ud både nationalt og internationalt.
“Hvis Xi ikke giver efter, kan Trump lade straffetolden stå, eller måske endda skrue op for varmen og presse Kinas økonomi yderligere”, skriver Berlingske.
Sker det sidste, må Kina svare igen – og det på et tidspunkt, hvor landet allerede er økonomisk udfordret.
Men hvad er det Trump vil forhandle? Hvad det er Trump egentlig vil med tolden mod Kina er stadig ubesvaret. Det er kendt, at ulovlig immigration fra Kina til USA sker via både Canada og Mexico, og at kineserne producerer fentanyl, både i Kina og med fabrikker i både Canada og Mexico, men han har tilsyneladende ikke sagt noget konkret om, hvorvidt det er det, toldvæsenet sigter efter.
Sidste gang USA førte handelskrig med Kina, var det angiveligt en dyr fornøjelse for USA. Det endte blandt andet med, at Kina brød et løfte om at købe milliarder af amerikanske varer.
Og Kina vil ikke lade USA diktere verdensordenen. De lægger mange kræfter i et samarbejde med andre lande som for eksempel alliance af BRICS-landene.
Det bliver ikke nemt.
