|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Af Kirsten Damgaard, kulturpsykolog og indvandrerlærer
I 2023 lå ikkevestlige, mandlige efterkommere på et indeks for gruppevold på 384, mens ikkevestlige, mandlige indvandrere lå på 196. Her skal indeks 100 forstås, som hvad man kunne forvente ud fra gruppens størrelse og alderssammensætning.
https://www.justitsministeriet.dk/wp-content/uploads/2025/08/Gruppevold-og-herkomst-2023-1.pdf
Tragisk forventeligt
“Volden er der fordi man kan og vil”, som professor Thomas Hoffmann redegjorde for når unge muslimske mænd angreb Rasmus Paludan, da han brændte koraner af i (2024).
Forskningsprofessor Lars Højsgaard Andersen fra Rockwool Fonden, forsker i kriminalitet og etnicitet.Han peger på at en del kan forklares af faktorer som forældres indkomst og uddannelsesniveau. Desuden vurderer Lars Højsgaard Andersen også, at en del formentlig også handler om kultur og andre forskelle som fx boligområde i opvæksten.
Penge er ikke moral
Lav indkomst og lavt uddannelsesniveau medfører ikke af sig selv en moral, der tilskynder til vold. Det kan derimod give flere frustrationer og hvis begavelsen så ikke er til at korrigere egne forhold, eller forholdene fx for mindreårige ikke tillader det, og man i forvejen er i et miljø, hvor det er almindeligt at trække offerkortet, så kan projektion (at skylde på danskere/samfundet) være en dårlig løsning.
Vrede er egentlig en sund normal reaktion. Derimod anser de fleste psykologer ikke had og voldelig aggression for psykisk sunde reaktioner hos folk over puberteten. I Vesten er modenhed bl.a. at have lært at sige “pyt” , være tolerant, gå på kompromis, tøjle sin skuffelse og ikke mindst opfatte en hel af sine modstandere som ligeså værdige som en selv.
Volds- og trusselskulturer
Men vestlig psykologi har ikke gentænkt voldelige adfærd i forhold, hvad der er normalt [anses for respektabel og som sund psykisk udfoldelse] i volds- og trusselskulturer – som den muslimske – hvor skam og ære betyder enormt meget.
Mænd, der lever i æresbaserede kulturer, er notorisk frygtsomme, mistænksomme, jaloux og vrede fremfører kønsforskere i Mellemøsten og Nordafrika.
Den amerikanske psykologiske forsker Donald S. Dutton har længe beskæftiget sig med mænd, der bruger vold for at nå deres mål. Kort fortalt fandt han tre gennemgående karakteristika: en usikker tilknytning til moderen, borderline træk og reaktioner på traume.
Ydmygelsesvold
Ydmygelses-vold og herredømme-vold overfor etniske danskere har afreagering til formål. Formentlig er denne ” få’en luft for sine følelser” koblet til en forkvaklet forståelse af det religiøse dogme om at ikkemuslimer er uværdige og en slags undermennesker. Ydmygelses-vold og herredømme-vold kan således i voldsmandens egen optik være dannet adfærd.
Der er et langt spor af manglende anerkendelse fra dansk side i mange muslimske unge mænds hjerter. Det er indlysende at mange danskere ikke vil påskønne muslimske æresbegreber, kønssyn, forhold mellem religion og folkestyre, nedvurdering af ikke-muslimer etc. så frustration over at være klemt mellem to kulturer kan nemt hobes op.
I Sverige har Dr. jur Ann-Christine Hjelm undersøgt alle domme i sager om grove straffelovsovertrædelser ved Svea Hovrätt (svarer til Landsretten) i hele 2002. Hun opregner her mange sager om etno-kulturel vold ( søg Hjelms elller “vold” på www.respublica.dk).”
Vi slipper ikke for at diskutere hvad passende opdragelse og kultur er.
