Getting your Trinity Audio player ready...
|
Afkristningen afsløret
Af Visti Christensen
Som de fleste politikere og kendisser åbenlyst tilkendegiver eller afslører, tyder kun yderst få ting på, at vi danskere har noget afgørende og mærkbart tilbage af den rygmarvsoplagring, der tidligere prægede vort folk med respekt for den kristne etik, moral og æstetik, og som før var den gængse norm i landet.
Statsministeren på glatis
Selv vor frimodige statsminister går ikke af vejen for, – frejdigt, åbenlyst og afslørende – at efterlyse, at vi nok her i landet mangler fysiske og åndelige rammer at placere tingene ind i. Det er en overraskende melding, men samtidig en bekræftelse på, at vort land har forladt det kulturkristne samfundsfundament.
Rimelige reaktioner
Den melding har fået adskillige præster til tasterne. Bl.a. sognepræst Eva Graabæk, der ud fra sit job og praktiske virke påpeger, at kristendom og kirke fortsat eksisterer med åbenlys tilstedeværelse og tilbud til mennesker. Til enhver tid, og i enhver situation. Og det undrer hende, at statsministeren har glemt.
Præsters travlhed
Graabæk nævner egen travlhed med hele otte tjenester, fra Palmesøndag og til 2. Påskedag. Men denne rekord blev nemt slået i tiden 1980 til 2000, hvor alle vi præster på landet havde mindst 2 gudstjenester på hver helligdag, plus vielser og begravelser på hverdagene. Så dette er hovedsagen uvedkommende.
Selve sagen
Hvad mere betænkeligt er, at præster, med præsteforeningens formand i spidsen, ikke mere går så højt op i præsteløfte, sjælesorg og jobbet som et ’nat og dag’- kald. Som tidligere folketingsmedlem for SF, synes det vigtigere med 37 timers arbejdsuge, ret til ferier og krav om fagforeningspolitik.
Kirken er klar
Kirken holder altid åbent. Men det har aldrig betydet, at mere end 2 % af sognebørnene var med til en gudsdyrkelse på helligdage. Man valgte Højtiderne fra og tog på ferie. – St. Bededag er nu afskaffet, og antallet af konfirmander mere end halveret, da man ikke mere har en forlænget weekend at hvile ud i.
Irrealis
Ordet betyder ’modsat realisme’. Og man kan ikke ændre realiteter og tvinge folk til noget. Vi må alle acceptere, at vort land præges af mange kulturer, etniciteter og religioner. Folkekirken er ikke længere eneleverandør af kultur. Vi er kun kristne af navn. Afkristningen begyndte for et halv århundrede siden.