Getting your Trinity Audio player ready...
|
Ateisme og hedenskab er ’in’ – kristendom er ’yt’
Af Visti Christensen
At folkekirkepræster lægger kirkens hus til islams hedenske missionsvirksomhed, er en skandale. Og man forstår godt den mindretalsrest af seriøst kristentroende mennesker, der nu påtænker at melde sig ud. Personundertrykkende tanker, ord og koranbønner hører ikke hjemme i kirken, og man burde dog kunne forvente, at præster vidste, at totalitær politiske islam ikke dækkes af religionsfrihedsbegrebet.
Ukristelige præster og lærere
En præst foreslår undervisningsfri til Eid-festen i skolen. Børn af kulturkristne forældre lærer om faste og Koran i skolen, og tvinges hen i en Moske for at lære, hvordan og hvornår man skal lægge panden mod gulvet, og den anden ende i vejret. Hvad bilder lærere sig ind, at de misbruger undervisningstid til indblik i hedensk tvangsafgudsdyrkelse, når der ikke engang må undervises i kristentro? Det er tragisk.
Folketinget viser vej
Men vor afkristnede, lovgivende forsamling går foran. Af en sær hensynsbetændelse, men under dække folkeligt fællesskab, arrangeres Ramadanmiddag på Christiansborg. Ordet: ’Inshallah’ betyder jo ’Om Allah vil,” og hvorfor så ikke holde Inshallah-gudstjeneste i kirken, om Gud vil? Som om, der ikke var forskel på Jesu Kristi far og den teoretiske afgud Allah? – Men ak, sognepræst Peter Kristian Friis ved Flintholmkirken udtaler, at man i arabisk kultur har en god skæbnetro og finde tryghed i Guds hænder.
Lalleglad og ligeglad
Mikkel Bjørn fra DF er forarget. Han bekender sig som kristen, og kalder det mærkværdigt, plat, kikset og en tynd dydssignalering. Men til det svarer den moderne præst, at politikeren jo kun blander sig for at promovere sig selv partipolitisk. Så jo, moderne inklusion og retten til forskellighed skal nok vinde fodfæste overalt. Især fordi seriøs kristendom og tro har mistet autoritet i folkehavet.
Regeringens koran-accept
At Statsministeren sender Ramadanvelsignelseshilsen til koranens folk, undrer ingen mere. Regeringen har i lang tid gjort knæfald og taget særligt hensyn til muslimer, som om politisk tvangstotalitarisme er en religion. Ud fra den falmede tese om religionsfrihed her i landet. Men det er jo for længst bevist, at flertallet af danske politikere afslører utilgivelig uvidenhed om både islam, deres tilladte taktikløgne og om manglende kristen kærlighed til sandheden, som efterlader utallige sprækker, som islam misbruger.
Vaklende demokrati
Italiens premierminister Meloni er den første leder i det vakkelvorne EU, der offentligt tør sige, at vore demokratier er under opløsning. Hun er katolik og mener ikke, at EU er verdens frelser. Men tvivlsomt er det, om andre vil høre hende, selvom hendes land er mest presset af muslimske besættelsestropper. Hos os synes socialdemokratiets nye borgmesterkandidat i København, at det er fint, at muslimer har lov at stemme til kommunalvalgene, selvom de ikke har dansk statsborgerskab.