Hjemløse med stort usundt forbrug

Foto: Colourbox
Getting your Trinity Audio player ready...

Af Kirsten Damgaard, kulturpsykolog

Det er virkelig dyrt at være hjemløs. Her følger det budget som bladet Hus Forbi har opstillet for en måned som hjemløs. Budgettet er baseret på gennemgang af fem hjemløses økonomi, forklarer forfatteren Marie Dover (Hus Forbi april 2025).

 

Det fremgår, at det er særdeles omkostningskrævende at være afhængig. Næsten 7000 kr. pr måned går op i røg og rus. Uanset hvad der er årsag og hvad der er virkning, så er resultatet uarbejdsdygtighed, ødelagte hjerneceller og ustabile sociale forhold

 

Udgifter

  • Mad                         3000 kr.
  • Smøger                    1800 kr.
  • Alkohol                   2000 kr.
  • Hash/stoffer            3000 kr.
  • Transport                  600 kr.
  • Gæld                         400 kr.
  • Hygiejne +tøj            350 kr.
  • Medicin                     200 kr.*
  • Overnatninger         2000 kr.
  • Telefon/abon.            300 kr.

 

 

Indtægter

  • Hus forbi salg            750 kr.
  • Kontanthjælp          8.500 kr.
  • Hustleri                      500 kr.

*Artiklen fortæller dog også at Hus Forbi sælgere får deres receptpligtige medicin betalt af foreningen.

 

Her kommer nogle tal fra VIVE  – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

 

Der er registreret 5.989 borgere i hjemløshed i 2024.

 

Cirka tre ud af fire borgere i hjemløshed er mænd.

 

Samlet set er psykisk sygdom den hyppigst angivne årsag til hjemløsheden med 46 procent ( https://www.vive.dk/da/temaer/hjemloeshed/ )

 

Projekt Udenfor :  VIVE anslår, at 450 migranter, uden fast eller registreret ophold, lever i hjemløshed i Danmark – langt størstedelen af dem (86 procent) befinder sig i hovedstadsområdet. Tallet er stigende. (https://udenfor.dk/hjemloese-migranter/)

 

Ravnbøl og Barbu beskriver sundhedstilstanden blandt hjemløse, uregistrerede migranter.Rapportn viser et bredt og alvorligt sygdomsbillede med bl.a. luftvejs- og sårinfektioner, kroniske sygdomme, svære psykiske lidelser og afhængigheds-problematikker (Ravnbøl og Barbu 2020).

Del på Facebook