|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Skrevet af Julie Uldum Lyhr og Rasmus Landersø ROCKWOOL Fonden
Målt på landsplan er danske skolebørns trivsel faldet fra 2015 til 2024. Men målt på skoleniveau er udsvingene i trivselstallene mellem de enkelte år så usikre, at de ikke er ”statistisk signifikante”, hvilket vil sige, at det ikke kan afvises, at de bare afspejler tilfældige udsving. Desuden er få spørgsmål i trivselsmålingerne, fx om hvorvidt lærerne møder til tiden, afgørende for ændringer i trivselsscoren. Det gør det svært for den enkelte skole eller kommune at bruge de nationale trivselsmålinger som redskab til at arbejde med børnenes trivsel lokalt.
Børn og unges trivsel har fået stor opmærksomhed i løbet af de seneste år. De mest gennemgående mål for børn og unges trivsel er baseret på Folkeskolens nationale trivselsmål.
Børne- og Undervisningsministeriet beskriver, at de har ”to hovedformål: At følge udviklingen i elevernes trivsel på nationalt plan; At fungere som et redskab for skolerne og kommunerne til at måle, følge op på og arbejde med elevernes trivsel via lokale indsatser på kommune-, skole- og klasseniveau.”
Selvom Trivselskommissionen i sin nylige rapport kom med anbefalinger til ”revidering af trivselsmålinger”, omhandler ingen af dem, hvad forskellige aktører på børne- og ungeområdet såsom skoler og kommuner egentligt kan konkludere på baggrund af målingerne.[1]
Netop dette spørgsmål er fokus i denne analyse. Analysen kommer frem til fem hovedkonklusioner:
1) Omkring 1% af forskellene i skolers gennemsnitlige trivselsscorer fra år-til-år er statistisk signifikant forskellige fra 0.[2] De enkelte skoler og kommuner kan langt oftest ikke konkludere, at udsving er andet end tilfældigheder.
2) Samlet set forklarer forskelle mellem trivselsscorer i hhv. kommuner og skoler kun omkring 1% og 4% af de samlede trivselsforskelle blandt børn i Danmark. Trivselsudfordringer handler primært om de enkelte børn og ikke om institutionsrelaterede eller kommunale aspekter.
3) Set som helhed på tværs af landet, er de skoler og kommuner, der oplever fald i gennemsnitlige trivselsscorer fra år-til-år, i høj grad dem, der lå højt i det foregående år. Og omvendt er de skoler og kommuner, der oplever forbedringer, ofte dem, der lå lavt i det foregående år. Mekanismen kan beskrives som to terningkast: starter man med at slå seks, vil man sandsynligvis slå lavere i næste kast – og det modsatte gør sig gældende, hvis man starter med at slå et.
Konklusion 1), 2) og 3) stiller spørgsmål ved, hvad skoler og kommuner reelt bør bruge trivselsmålingerne til på institutionelt plan. Forskellene er præget af store usikkerheder, forskelle er sjældent statistisk signifikante, og forskellene mellem skoler og over år tyder mere på at være drevet af statistisk støj end egentlige ændringer i børns trivsel. Konklusioner på baggrund af indikatoren for lav trivsel, som Børne- og Undervisningsministeriet har fremhævet de seneste år, er den indikator, der er præget af størst usikkerhed. Resultaterne tyder på, at individuelle forskelle mellem børn i hver skole og kommune spiller den primære rolle for forskelle i børns trivsel fremfor forskelle i strukturelle rammer og politikker på tværs af skoler og kommuner.
4) Der er sket et statistisk signifikant fald i trivselsscorer på landsplan. Omkring 16% børn (eller ca. 42.000 børn) har over en 10-årig periode flyttet sig nedad på trivselsskalaen.
Faldet i trivsel målt ud fra de nationale trivselsmål er reelt og kan ikke beskrives som tilfældigt.
5) Omfanget af faldet afhænger til dels af enkelte spørgsmål. Den overordnede udvikling i trivselsscoren er mest påvirket af spørgsmålet ”Møder dine lærere præcist til undervisningen?”
Følsomhed overfor enkelte (arbitrære) spørgsmål kan påvirke omfanget af ændringerne.
Konklusion 4) og 5) understreger, at der er sket et fald i trivselsscorer, hvor færre børn ligger i toppen af skalaen og flere i midten eller i bunden af skalaen, men også, at udviklingen på både den generelle og under-skalaerne kan være følsomme overfor spørgsmål, som ikke nødvendigvis er de aspekter og spørgsmål, der opfattes som vigtigst omkring trivsel.
1) https://www.trivselskommissionen.dk/-/media/filer/trivselskommissionen/250224-trivselskommissionens-afrapportering.pdf
2) Baseret på et 5% signifikansniveau, hvilket er det mest anvendte kriterie i forskning. Anvendes mindre restriktive kriterier for statistisk signifikans, ændres konklusionerne ikke betydeligt.
Kort om trivselsmålinger og analysen
Denne analyse undersøger, hvor robust ændringerne i målt trivsel over år og mellem kommuner er. Analysen fokuserer på trivselsmålinger fra elever i 4.-9. klasse[3] fra 2015 til 2024 – i alt dækker dette over ca. 2.750.000 spørgeskemabesvarelser.
Trivselsmålingerne består af 40 spørgsmål, hvoraf de 29 bruges til at danne den generelle trivselsscore. Hvert spørgsmål i trivselsmålingen besvares på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er det mest negative og 5 det mest positive svar. Indikatorerne beregnes som et simpelt gennemsnit af elevernes svar på de relevante spørgsmål.
Ud over den generelle score, kan de specifikke indikatorer faglig trivsel, social trivsel, ro og orden, og støtte og inspiration også dannes ud fra undergrupper af spørgsmålene. Herudover har Børne- og Undervisningsministeriet udviklet en mistrivselscore, der fokuserer på 9 spørgsmål, og om eleverne har svaret i kategorierne, der indikerer udfordringer på et bekymrende niveau (dette varierer fra spørgsmål til spørgsmål – oftest er det scorerne 1 og 2).
3) De selvbesvarede spørgeskemaer anses for mere retvisende for større børn end blandt indskolingsbørn, og spørgsmålene i trivselsmålingerne er derfor også forskellige for hhv. børn i 1-3. klasse og 4-9. klasse.
SE HOVEDRESULTATERNE HER.
