Tyveårig kvinde i Køge bedøvet af narko og alkohol og derpå voldtaget af et større antal mænd

Getting your Trinity Audio player ready...

Politiet efterforskning af en voldtægt, som en tyveårig kvinde i Køge anmeldte tirsdag morgen, tegner nu til at blive en sag om doping og massevoldtægt.

 

Onsdag blev således to mænd på 28 og 36 år fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for voldtægt mod den tyveårige kvinde i en lejlighed på Gymnasievej i Køge.

 

De to mænd blev ved grundlovsforhøret fængslet frem til torsdag i næste uge.

 

Tegner et billede af seksuelle overgreb af et større antal mænd

En tredje mand, der har været anholdt i sagen, blev løsladt, men er fortsat sigtet.

 

”Den foreløbige efterforskning tegner et billede af, at kvinden var blevet holdt påvirket af stoffer og alkohol gennem flere dage og i den periode udsat for seksuelle overgreb af et større antal mænd,” lyder det nu fra politiet.

Der er foretaget tekniske undersøgelser og indhentning af videoovervågning i området, og politiet fortsætter nu efterforskningen for at identificere flere af de mænd, som har befundet sig i lejligheden.

“Vi har en del gode spor at arbejde med. Derfor opfordrer vi de mænd, som har været i lejligheden, til at melde sig selv og afgive deres forklaring,” siger politikommissær Liza Pallesen.

 

Læs også:

https://denkorteavis.dk/2025/tre-maend-anholdt-i-sag-om-voldtaegt-af-20-aarig-kvinde-voldtaegten-fandt-sted-i-en-lejlighed-i-koege/

Del på Facebook