Israel har fået ram på terroristen, der var hjernen bag Hamas’ grusomme terror 7. oktober

Yahuya Sinwar (Foto: Wikimedia)
Getting your Trinity Audio player ready...

Den brutale leder af  den islamiske terrororganisation Hamas, Yahya Sinwar, er død.

 

Yahya Sinwar betragtes som lederen bag Hamas’ modbydelige terrorangreb på Israel den 7. oktober. 1200 blev dræbt og 240 fanget og taget med til Gaza som gidsler.

 

Terrorangrebet blev planlagt for at samle de islamiske bevægelser i Mellemøsten til en forstærket kamp for at få en palæstinensisk stat og at svække eller udrydde Israel.

 

Sinwar mente sandsynligvis, at det var nødvendigt som et modstykke til Abraham-aftalerne, som Donald Trump indgik med Israel, Saudi-Arabien og andre arabiske stater. I denne aftale er der ikke planer om en selvstændig palæstinensisk stat men kun selvstyre områder.

 

Sinwar var en islamisk hardliner og havde Hamas i sin hule hånd, siger militæranalytiker Jacob Kaarsbo til TV2 News.

 

Lige siden 7. oktober har det været topprioritet for israelerne at få ram på Sinwar.

 

Han gemte sig i tunnellerne under Gaza og flyttede hver dag til et nyt sted. Han kommunikerede uden elektronik, der kan spores, og efterlod sig små håndskrevne sedler i stedet.

 

Det lykkedes ham at skjule sig lige indtil i dag, hvor han blev dræbt ved et tilfælde.

 

En israelsk patrulje spottede tre palæstinensere i en bygning i Gaza. De kom i ildkamp, der endte med at en israelsk tank beskød bygningen, der kollapsede  og dræbte de tre.

 

Det viste sig, at den ene var Yahya Sinwar.

 

Han blev identificeret ved hjælp af DNA.

 

Yahya Sinwars død er et meget hårdt slag mod Hamas. Han var den drivkraften bag Hamas’ barbariske krigsførelse, der kostede de mange israelske liv.

 

En israeler, der kender ham fra fængslet, har tidligere sagt: ”Jeg ved, hvor grusom han er – jeg har aldrig undervurderet hans evner i den retning.”

 

De israelske myndigheder har tidligere tilkendegivet, at det ville være svært at holde sammen på Hamas, hvis man kunne få ram på Sinwar. Terrororganisationen ville begynde at gå i opløsning, og dermed ville der være mulighed for at få krigen hurtigere afsluttet.

 

“Zinwars død er et vigtig skridt i retning af Hamas opløsning”, sagde Israels premierminister Netanyahu i en TV-tale torsdag aften.

 

Man kan håbe, at det nu viser sig at holde stik.

 

Men der vil hele tiden dukke nye ledere.

 

Og Sinwars død vil øge presset på Netanyahu for at indgå en aftale med Hamas om at få gidslerne fri.

Del på Facebook