|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Ruslands diktator, Vladimir Putin, har formentlig troet, at han for alvor var ved at få ukrainerne ned med nakken. Han kunne konstatere, at de ukrainske styrker var under stadigt hårdere pres, og at de tabte terræn på slagmarken.
Men så fik Kreml-herskeren en grim overraskelse.
Pludselig gennemførte Ukraines præsident Zelenskyj et overrumplende kursskifte i krigen, der med et slag pressede de russiske styrker i defensiven:
Med en lynaktion invaderede ukrainske styrker den russiske region Kursk.
Det er ikke kun en nålestiksaktion, men en reel invasion med bataljoner af ukrainske soldater. De har i løbet af en uge erobret 28 landsbyer og kontrollerer omkring 1000 km2, hvilket er mere russisk område end det, Ukraine opnåede at erobre under hele sidste sommeroffensiv.
Og ukrainerne er ikke på vej ud.
Russisk panik
Det ukrainske overrumplingsangreb har skabt panik i de russiske rækker. Op mod 100.000 russere er ved at blive evakuerede fra de to områder, der er under ukrainsk angreb. Den russiske befolkning er rystet, siger kommentatorer med kilder i Rusland.
Angrebet har også betydet, at de russiske styrker spredte sig i et forsøg på at forsvare deres grænser. Det gjorde dem sårbare.
Det har været en meget opsigtsvækkende udvikling, der har ydmyget Putin og indtil videre styrket Zelenskyj internt og i udlandet.
I USA udtalte den republikanske senator Lindsey Graham således, at det er en modig operation, og at det kalder på øget støtte fra USA.
Samtlige danske partier udtaler her tirsdag morgen støtte til den ukrainske invasion.
Den overrumplende udvikling i Ukraine-krigen er udtryk for et dybereliggende skifte i Ukraines svar på Ruslands angreb.
Ukraine førte krig på en traditionel facon – det bliver nu dramatisk ændret ændret
Den øverstkommanderende for de ukrainske styrker, general Olekandr Syrskyi, har ført krig med stærk inspiration fra traditionel russisk krigsførelse.
Syrskyi var/er af den gamle sovjetiske skole, hvor man opererer meget forudsigeligt og om nødvendigt er parat til at tage store tab i langvarige nedslidningsslag.
Denne baggrund har betydet, at de ukrainske styrker i vidt omfang har kæmpet på traditionel russisk facon. De er sjældent blevet overrumplet, men de har jævnligt problemer med manglende dynamik og opfindsomhed.
Yngre og mere kreative ukrainske militære kræfter har forholdt sig kritisk til denne traditionelle sovjetiske inspirerede krigsførelse.
Fordelen ved Syrskyis tilgang har været, at man garderede sig solidt mod overrumplende angreb. Til gengæld har den betydet, at det var småt mede kreativitet og dynamik på slagmarken.
De yngre officerers oprør og det bemærkelsesværdige angreb på Kursk
Det har de yngre og mere moderne kræfter i det ukrainske militær været stadig mere utilfredse med. De mener ikke, at man kan presse russerne tilbage ved at overtage deres traditionelle og forudsigelige krigsførelse, der også kostede dyrt i soldaterliv.
Derfor voksede presset for en mere aktiv og overrumplende krigsførelse fra ukrainsk side. Det er denne form for dynamisk krigsførelse, som de ukrainske styrker nu praktiserer med brask og bram i offensiven mod Kursk-regionen.
Dette kursskifte har givet bemærkelsesværdige resultater. De ukrainske styrker har vundet hurtigt frem i offensiven mod Kursk-regionen og efterladt russerne i forvirring og desorganisering.
For Putin og hans militære ledelse har det betydet et gigantisk tab af prestige og autoritet. Den russiske ledelse er stadig i chok, og den har foreløbig slet ikke været i stand til at få de dristige ukrainske angreb mod Kursk under kontrol.
Kløgtige ukrainere har brugt trafikregulering som militært magtmiddel
Et lille eksempel til illustration:
Kvikke folk i de ukrainske styrker fandt ud af, at de kunne hacke sig ind i de systemer, der styrer reguleringen af trafikken i Kursk og i Rusland – herunder den militære trafik. Det har skabt alvorlige problemer for et militær, der slet ikke har været vant til at skulle håndtere den slags.
Det er et blandt flere slående eksempler på, hvordan det russiske militær har mistet kontrollen med begivenhederne og derfor oplevet ydmygende autoritetstab og nederlag i opgøret med ukrainerne.
Russisk tab af kontrol
De russiske militære beslutningstagere har mistet overblik og kontrol. Det falder i sidste ende tilbage på Putin, der i betydelig omfang mister autoritet ved at blive kørt rundt i manegen af ukrainerne.
Man skal ikke tage fejl. Det russiske regime råder fortsat over massive magtmidler, der kan ramme ukrainerne hårdt. Men Putin-regimet har helt klart lidt et tab af kontrol med udviklingen. Ukrainerne vil gøre alt for at udnytte dette russiske tab af kontrol til at gå i offensiven.
Det er svært for Putin at bevare sin autoritet som den store hersker i Kreml, når der hele tiden sker ting, der undergraver denne autoritet. Og den ukrainske indrykning i Kursk-regionen er et kæmpemæssigt autoritetstab for Putin, der kan få alvorlige konsekvenser for både ham og Rusland.
Afhængighed af russisk olie og gas
For ukrainerne er der ikke alene tale om en militær magtkamp med Putin. Ukrainerne har også væsentlige økonomiske interesser på spil. De to ting er flettet sammen, hvilket gør situationen kompliceret for Ukraine.
Den ukrainske ledelse er dødtræt af den magt, som den russiske gas og olie giver Putin. Det skaber en afhængighed af Rusland, som kan udnyttes af Putin.
Indtil videre kan man ikke undvære denne gas, men man ønsker at reducere den økonomiske afhængighed – ikke mindst fordi den giver Moskva magt.
Så nu tager ukrainerne ikke bare et opgør med de russiske magthavere i Kreml, men også et opgør med afhængigheden af den russiske olie og gas.
Et både militært og økonomisk opgør
Man har altså åbnet et dobbelt opgør: Et militært opgør med de russiske styrker. Og et økonomisk opgør med Ruslands gevinster ved at administrere den økonomisk afgørende gasterminal i byen Sudzha, der har kontrolleret leveringen af russisk gas via Ukraine til Europa.
Denne afhængighed af russisk gas har kostet ukrainerne mange penge, hvilket har givet dem en stærk økonomisk motivation for at tage et opgør med russerne – ved siden af den sikkerhedspolitiske motivation.
List, frækhed og opfindsomhed
Men først og fremmest har ukrainerne reageret af politiske og militære grunde. Yngre og mere dristigt tænkende kræfter på ukrainsk side er parate til at tage overrumplende midler i brug, hvor man er indstillet på at slå til mod fjenden med list, frækhed og opfindsomhed.
Det er det, ukrainerne nu gør i praksis.
De har i måneder rettet dristige overrumplingsangreb mod russisk infrastruktur – flådebaser, startbaner, olieterminaler. Det har de ofte haft succes med. Men det har mestendels været afgrænsede angreb, der i længden ikke har formået at bringe de russiske styrker i defensiven.
Nu leverer de en uhørt dristig offensiv med angreb dybt inde i Rusland. Nærmere bestemt Kursk-regionen.
Pinligt for Putin
Dermed bringer de Vladimir Putin i en uhørt pinlig situation.
Dette er i sig selv en opsigtsvækkende sejr for Ukraine og præsident Zelenskyj. Og for Putin er det enormt pinligt, at fremmede styrker tager kontrollen med betydelige dele af russisk territorium. Det ryster hans autoritet og kan måske komme til at koste ham magten på et tidspunkt.
Intet tyder dog på, at Putins magt vakler her og nu. Men det er selvfølgelig et voldsomt prestigetab for ham, at de ukrainske styrker er rykket ind i Kursk-regionen og kontrollerer væsentlige dele af den.
Denne dristige aktion vil svække Putin og hans magtklike. Det er særdeles pinligt for ham, at ukrainske styrker endnu engang er i stand til at erobre større territorier, som han har udråbt til at være russiske.
Det er ikke umiddelbart til at vurdere, hvor fatale konsekvenser det kan få for Putins autoritet. Men det svækker ham naturligvis i den grad. De ukrainske styrkers indtrængen i Kursk-regionen er overordentligt pinlig.
Zelenskyj vil udnytte situationen
Ukraines præsident Zelenskyj vil søge at udnytte denne svækkelse af Kreml-herskeren til det yderste. Frem for alt ved at give Ukraine det stærkest tænkelige udgangspunkt for at værne om uafhængighed og sikkerhedsgarantier.
Putin er stadig en alvorlig trussel for Ukraine – og for Europa som helhed. Men den ukrainske lynaktion mod Kursk-regionen understreger, hvor sårbar hans magtposition er.
Herskeren i Kreml har langt fra fuld kontrol med sit eget territorium. Det er den pinlige kendsgerning.
Ukraines succesrige kamp i Kursk-regionen kan skabe fremskridt på slagmarken. Og den giver under alle omstændigheder en prestigegevinst, der er meget vigtig, fordi den styrker opbakningen til ukrainerne og troen på, at det virkelig kan give resultater at støtte dem.
Det overrumplende angreb mod Kursk har således udløst støttende og rosende reakioner fra tunge politiske kræfter, hvis støtte har afgørende betydning for ukrainerne.
Senest er der kommet stærk anerkendelse og opbakning fra en politisk nøgleskikkelse i USA som den republikanske senator Lindsay Graham.
Den overrumplende erobring af Kursk-regionen har styrket vigtige vestlige beslutningstageres tro på, at det fortsat er vigtigt og meningsfuldt at give stærk støtte til ukrainernes kamp – sådan som en Lindsay Graham nu gør det.
Ukrainerne må kæmpe hårdt mod den russiske aggressor. Men de har endnu engang vist deres mod, styrke og politiske beslutsomhed.
Vilkårene er blevet hårdere for de intenst kæmpende ukrainere.
Men de har endnu engang demonstreret, at de med deres kampvilje og kløgtighed kan levere forbløffende politiske og militære resultater.
Vladimir Putin har endnu engang slået sig ganske alvorligt på dem. Ramt af en ny ydmygelse.
