|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Donald Trump vandt ganske klart det amerikanske valg. Republikanerne erobrede flertallet i Senatet, og alt tyder på, at de også vinder flertallet i Repræsentanternes Hus. For Demokraterne er der tale om et nederlag, der kan vise sig historisk.
Trumps valgsejr har vidtrækkende konsekvenser. Ikke mindst konsekvenser for USA’s ageren på verdensscenen. En af de mulige konsekvenser kan blive, at USAs internationale optræden i stigende grad vil blive præget af en alliance mellem Donald Trump og Vladimir Putin.
Trump selv har sendt positive signaler til Putin. Men også fremtrædende skikkelser i hans omgivelser, såsom rigmanden og rumpioneren Elon Musk, har udtryk sig i positive vendinger om den russiske diktator.
Dette kan få konsekvenser for Danmark og andre europæiske lande. Og det kan ikke mindst få konsekvenser for det hårdt kæmpende Ukraine, der er under delvis russisk besættelse.
Under valgkampen blev Trump spurgt, om det var “i USA’s interesse, at Ukraine vinder krigen.” Det spørgsmål svarede han ikke på – og det var jo også en slags svar.
Trump har ikke formuleret nogen målsætning om, at han vil bidrage til, at Ukraine vinder krigen. Han har kun talt om at få krigen hurtigt afsluttet. Under valgkampen slog han igen og igen på, at han “vil afslutte Rusland-Ukraine-krigen på én dag”.
Samtidig har Trump ved flere lejligheder sendt den foruroligende besked til ukrainerne, at USA “yder for megen bistand til Ukraine”, og at “støtten ville blive beskåret”, hvis han blev præsident.
Dette er en ganske markant støtte til Rusland og et slag mod ukrainerne.
Trump har givet Ukraines præsident Zelenskyj skylden for den russiske invasion, og han har lagt op til, at Ukraine skal tvinges til et kompromis med Rusland. Hvis han får magt, som han har agt, venter der hårde tider for ukrainerne.
Trump synes at lægge op til en afslutning på krigen, der i høj grad følger de russiske betingelser. Efter alt at dømme vil Rusland også stille som betingelse for en forhandlingsløsning, at Ukraine ikke bliver medlem af NATO.
Det vil naturligvis stille ukrainerne i en særdeles sårbar situation over for et aggressivt Rusland. Og det vil svække Vesten som helhed ganske alvorligt.
Der vil blive lagt et voldsomt pres på ukrainerne for at acceptere en afslutning på krigen på russiske betingelser.
Dette er naturligvis i sig selv et ganske alvorligt perspektiv. Europa har som bekendt tunge historiske erfaringer med, hvad det vil sige at være underlagt russisk magt. Chokerende nok synes denne historiske kendsgerning allerede at være gået noget i glemmebogen.
Således er antallet af amerikanere, der fortsat opfatter Ruslands invasion af Ukraine som en “stor trussel” mod amerikanske interesser faldet mærkbart. USA’s kommende præsident, altså Trump, synes faktisk ikke at opfatte det som et større problem.
Forklaringen på dette er efter alt at dømme, at Trump og hans sympatisører mener, at man kan lave en “deal” med Putin. Men det vil under alle omstændigheder være ret kontroversielt. De andre NATO-lande vil næppe uden videre underlægge sig Putin-vennen Trumps holdning til Ukraine – og til andre varme sikkerhedspolitiske emner.
Der er således lagt op til alvorlige konflikter i den vestlige verden – og selvfølgelig også i forholdet mellem Vesten og Rusland.
Trumps holdninger styrker efter alt at dømme Ruslands internationale indflydelse.
I kulissen venter Kina. Hvis man kan tale om nogen entydige vindere i forbindelse med den aktuelle verdenspolitiske situation, så må det være kineserne. De iagttager … og forbereder sig. Imens vælter amerikanere og europæere rundt i konflikter, som der slet ikke er styr på.
Det gælder mere end nogen sinde efter det amerikanske valg.
