Udlænding fundet dræbt på hotelværelse i Sydhavnen – en dansk har meldt sig selv til politiet

Getting your Trinity Audio player ready...

Klokken tre natten til tirsdag dukkede en 33-årig dansk mand op på politistationen i Bellahøj og fortalte, at han tidligere på natten havde slået en mand ihjel.

 

Drabet var sket i et hotelværelse på Hotel Scandic i Sydhavnen.

 

Flere patruljer kørte straks til stede og fandt en afdød mand i et at hotellets værelser.

 

Det drejer sig om en 42-årig udenlandsk mand, oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse uden at komme nærmere ind på mandens nationalitet.

 

Motiv og drabsmetode ukendt

Indtil videre er motivet til drabet og måden, drabet blev begået på, hidtil ukendt.

 

Ligeledes er selve tidspunktet for drabet samt de to mænds indbyrdes forhold heller ikke klarlagt.

 

”Vi tager sagen meget alvorligt og efterforsker den,” sagde vagtchef Jonathan Wald tidligt tirsdag morgen til Ritzau.

 

Han afviste i samme forbindelse at give flere oplysninger i sagen.

 

Den anholdte 33-årige formodede drabsmand vil senere i dag blive fremstillet i grundlovsforhør.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…