I søndags var lille Georg på bare to år forsvundet i skoven i nærheden af familiens hjem. Ingen vidste rigtig hvordan. Men i et ubevogtet øjeblik var han åbenbart kommet ind mellem træerne, og så kunne han ikke finde ud igen.
Hele lokalområdet levede med i, hvad der var sket med den lille dreng, og bange anelser begyndte at melde sig.
Politifolk gennemsøgte grundigt det område, hvor Georg var forsvundet. Naboer, venner og bekendte brød deres hoveder med, hvor den lille dreng kunne være.
De så noget ligge på vejen…
Politifolkene begyndte at tænke: “Den lille fyr kan aldrig være kommet så langt til fods og da slet ikke i et område, som han ikke kender så godt.” De var på vej til at vende om.
Så så de noget ligge på vejen, og de troede først, at det var en gren. Men derefter kunne de se, at det bevægede sig. Det var den lille trætte Georg, der lå på en markvej, siger politikommissæren.
De havde ikke forestillet sig, at drengen kunne bevæge sig så langt gennem den uvejsomme skov. Men de kendte ikke Georg og hans vilje til at gå egne veje.
Som en nabo og ven af familien efterfølgende bemærkede: “Georg ist ein pfiffiges Bürschchen” – en lille dreng, der tænker sig om og går sine egne veje.
Den lille dreng var mere end syv timer undervejs. Ingen så noget til ham i den tid, og bekymringen voksede naturligvis voldsomt hos familie og venner.
Politiet gennemførte en større eftersøgning med brandvæsen, redningstjeneste og andet. Men der gik lang tid uden resultat. Det kan være svært at lede efter en dreng, der i den grad går sine egne veje som Georg.
Så skete det pludselig
To politifolk kørte rundt i deres patruljevogn og ledte. Så skete det, som alle havde håbet, mens de frygtede det værste: Pludselig opdagede de den lille Georg på en markvej.
Først troede de knap deres egne øjne. Hvordan kunne den lille fyr have bevæget sig så langt gennem en uvejsom skov?
Men Georg var ikke “ein pfiffiges Bürschen” for ingenting. Han gik og gik, og på forbløffende vis holdt han en kurs, der endte med at bringe ham ud af skoven.
Han begyndte at underholde med sin viden om traktorer
Knap var han kommet ind i den trygge politibil, før han begyndte at underholde politifolkene med sin viden om … traktorer!
Han kunne fortælle betjentene, at den traktor, som kørte lige foran politibilen, var en Deutz! Så vidste de det. Han var ikke bare sej som bare pokker. Han var også traktorekspert.
Hele lokalområdet havde engageret sig i at finde den lille dreng i god behold. Og de blev ved, selv om mørket faldt. Pensionisten Gerhard Strube beretter til BILD, at han og hans kone havde besluttet sig for at deltage i eftersøgningen:
“Vi drog afsted med en lommelampe og gennemsøgte lavninger og bække. Vi har selv syv børnebørn.”
Dér er han, dér er han!
Politikommissær Alica L. fra politiet i Rotenburg og hendes kollega havde været tæt på at vende om. De troede ikke, at Georg kunne have bevæget sig så langt gennem skovens vildnis.
Men efter hele syv timers eftersøgning kom befrielsen, som alle havde ventet på:
Alicas kollega råbte pludselig: “Dér er han, dér er han!”
Når man kan finde ud af en Deutz-traktor, kan man vel også finde ud af at komme igennem en smule skov
De havde ellers lige nået at få den tanke: “Aldrig i livet kan den lille fyr være kommet så langt til fods.” Men dér stod han på en markvej – efter at have gået fire kilometer gennem en mørk skov, som han ikke kendte.
Der var tilsyneladende ikke gået panik i ham. Han blev bare ved med at gå og gå. Når man kan finde ud af en Deutz-traktor, kan man vel også finde ud af at komme gennem en smule skov…
Ein pfiffiges Bürschen.
