|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Islamisk terror ramte den lille tyske by Solingen. Tre blev dræbt og otte såret.
Nu har tyskerne for alvor fået nok.
Det har de vist ved to delstatsvalg, hvor indvandringskritiske partier stormede frem.
På søndag er der delstatsvalg i Brandenborg. Og meningsmålingerne viser samme billede. Mange tyskere vil med deres stemme tilkendegive, at de har fået nok af indvandringen og dens konsekvenser.
Fortiden har gjort Tyskland politisk korrekt
Den politiske korrekthed har været stærk i efterkrigstidens Tyskland. Det hænger naturligvis sammen med Tysklands ansvar for de historiske rædsler under nazismen.
Man har villet fjerne enhver forbindelse til aggressiv nationalisme og dertil hørende racisme. Fortidens traumer har skullet manes eftertrykkeligt i jorden.
Det er i vidt omfang lykkedes.
Stor indvandring betyder nye vilkår for tysk politik
Men nu må tyskerne konstatere, at de har fået nye, store problemer ind ad bagdøren: Deres land er blevet en regulær flygtningemagnet, som trækker mange mennesker til, der søger at få andel i den tyske velstand. Samtidig oplever man voldsomme kultursammenstød som følge af indvandringen.
Det giver alvorlige problemer for den siddende tyske regering bestående af Socialdemokraterne, De Grønne og de liberale Frie Demokrater Det knager i stigende grad i fugerne hos denne koalition. Der er voksende internt kævl i regeringen og kraftigt stigende folkelig utilfredshed med, hvad den laver.
Den store ukontrollerede indvandring har længe lagt et pres på regeringen.
Terror i Solingen
Og dette pres blev for nylig alvorligt forstærket af de frygtelige terrordrab i Solingen. En islamisk fanatiker dræbte tre uskyldige mennesker, der deltog i en lokal fest. Otte blev sårede i den forbindelse.
Regeringen tog sig fuldstændig afmægtig ud, og en voldsom vrede rettede sig mod den muslimske drabsmand og indirekte mod den voksende islamiske indflydelse i det tyske samfund.
Disse dramatiske begivenheder har fået den vakkelvorne regering til at tage sig endnu svagere og mere magtesløs ud. Den er hårdt presset. Og den har meget svært ved at trække sig ud af presset med politisk handling på grund af internt kævl. Den fremstår i stigende grad som svag.
De tyskere vælgere er ved at have fået nok, hvilket meningsmålingerne taler deres tydelige sprog om.
Det giver til gengæld givet det traditionelt store, bærende parti i tysk politik blod på tanden. Nemlig CDU, Kristendemokraterne.
Det var i sin tid Angela Merkels parti. Men Merkel svigtede totalt i udlændingepolitikken med sin katastrofale melding: “Wie schaffen das.” Frit oversat: “Det skal vi nok klare.”. Men det klarede Merkel aldeles ikke. Hun var ansvarlig for en asylpolitik, der var en katastrofe for både Tyskland og CDU. Og vælgerne straffede hende.
Nu kæmper den siddende regering under socialdemokraten Olaf Scholz så desperat for igen at vinde fodfæste i tysk politik. Men opbakningen til Socialdemokratiet er ringe, og resten af regeringen er også i den grad på spanden.
Til gengæld har denne udvikling givet Friedrich Merz og hans kristendemokrater i CDU blod på tanden. Samtidig har socialdemokraten Nancy Faeser fået styrket sin position i regeringen.
Som situationen har udviklet sig i tysk politik, tegner der sig et opgør i stigende grad til at til at blive et opgør mellem disse to skikkelser. Udlændingepolitikken står helt centralt i dette opgør.
De tyskere vælgere er ved at have fået nok af den eksisterende politiske udvikling, hvilket meningsmålingerne taler deres tydelige sprog om. Det samme gør de to seneste delstatsvalg.
et tredje delstatsvalg i Brandenborg finder sted søndag, og meningsmålingerne spår en tordnende sejr til det indvandringskritiske parti, AfD. Socialdemokraterne og de to andre regeringspartier er derimod helt i bund.
Kamp mellem socialdemokraten Faeser og den borgerlig CDU-er Merz
I øjeblikket kæmper Merz og Faeser indædt om, hvem der tegner den skarpeste profil i udlændinge- og værdipolitikken. Det har afgørende betydning for at vinde vælgernes tillid.
Begge understreger, at der er brug for hurtig handling. Begge er bevidste om, at hvis man vil vinde magten, må man her og nu gøre de tyske vælgere trygge ved, at man kan få styr på indvandringen.
At få styr på indvandringen og udlændingepolitikken er nu helt afgørende for at vinde de tyske vælgeres tillid. Derfor ser man nu et større opgør i tysk politik om, hvem der står som garanten for, at der er styr på indvandringen og at der bliver handlet hurtigt.
Socialdemokraten Nancy Faeser lægger billet på at indtage denne position – under ansvar over for Scholz. Men det samme gør Friedrich Merz fra det store gamle borgerlige parti CDU.
Begge understreger, at der kræves handling her og nu. Derfor undlader de at kaste sig ud i mere vidtløftige tanker om, hvordan fremtidens udlændingepolitik skal tage sig ud.
De går her og nu efter at styrke den nationale grænsekontrol. De lægger op til, at vælgerne hurtigt skal kunne mærke, at der sker noget.
Grænsekontrol
Man kan have fine forestillinger om, hvordan en effektiv grænsekontrol skal skabes på længere sigt. Men både Merz og Faeser er fuldt ud klar over, at vælgerne kræver handling her og nu, og at det først og fremmest er sikringen af landegrænserne, der optager dem.
Derfor lægger de begge op til, at man først og fremmest skal styrke kontrollen med de nationale grænser. Denne fokus på national grænsekontrol bryder med den standardretorik, der hidtil har været anset for passende i tysk politik.
Det er udtryk for, at politikerne udmærket ved, hvad der ligger vælgerne mest på sinde. En stille erkendelse af de faktiske forhold blandt folk – nemlig at man ønsker den nødvendige kontrol ved de nationale grænser. Dette er et meget vidtgående skridt i forhold til, hvad der hidtil har været anset for passende i tysk politik.
Her er der talt meget om fælleseuropæiske regler og holdninger. Men helst ikke for meget om nationale holdninger og handlinger.
Men nu er der et ganske massivt folkeligt pres for at styrke den nationale sammenhængskraft.
De førende tyske politikere har erkendt, at vælgerne kræver langt bedre kontrol ved de nationale grænser. NU! Derfor lægger Nancy Faeser og andre tyske socialdemokrater deres politisk korrekte standardsvar til side for i stedet at rette hovedfokus mod de nationale grænser.
Hurtig og effektiv national grænsekontrol står som vejen til at få de tyske vælgere med. Det er sandelig nye tider. Faesers socialdemokrater og Merz’ kristelige demokrater (CDU) slås indædt om, hvem der kommer til at stå stærkest som garanten for den stærkest mulige nationale grænsekontrol.
En styrkelse af den nationale grænsekontrol skal ifølge BILD følges op med massive hjemsendelser af asylansøgere, som ikke lever op til forudsætningerne for at få ophold i Tyskland.
Hvor effektivt det vil fungere i praksis, får vise sig. Men der er i hvert fald tale om nye toner i en skarp konkurrence om, hvem der mest effektivt kan få styr på massetilstrømningen.
Foreløbig ligger Merz og CDU bedst i denne kamp. Men Nancy Faeser og hendes socialdemokrater er parate til at tage kampen op om, hvem der i Tyskland er den stærkeste garant for en strammere udlændingepolitik.
Begge parter er klar over, at udlændingepolitiske stramninger er forudsætningen for at vinde vælgernes tillid. Angela Merkel og hendes holdninger er sunket helt hen i glemsel. Nu kæmper Faeser og Merz om at tage teten.
Merz får støtte
Merz får vigtig støtte fra en af de tunge skikkelser i tysk samfundsdebat. Det drejer sig om Hans-Jürgen Papier, der er tidligere præsident for Forbundsforfatningsdomstolen – altså en tysk udgave af Højesteret.
Ifølge Hans-Jürgen Papier må EU-ret vige for tysk ret, når det drejer sig om at beskytte Tysklands indre sikkerhed og orden. Altså en understregning af den nationale rets forrang, når det drejer sig om sikkerhed.
Denne diskussion drejer sig vel at mærke ikke om juridiske spidsfindigheder. Den drejer sig om, hvem der skal have det afgørende ord, når man skal lægge sporene til Tysklands fremtid. Hans-Jürgen Papier insisterer på, at det afgørende ord må ligge hos de tyske lovgivere og dermed hos befolkningen
Stærke kræfter i Tyskland har plæderet for, at Tyskland juridisk og politisk skal lade sig styre af fælleseuropæiske beslutninger. I visse tyske kredse betragtes ordet “national” som noget af et fyord.
Der er stadig voldsom skepsis i Tyskland ovcr for alt, der kunne smage af gammeldags nationalisme. Forståeligt nok.
Men der er en meget klar udvikling i retning af, at tyskerne vil have kontrol med, hvad der sker i deres eget land. Herunder kontrol med, hvem der skal have lov til at komme ind over grænsen til Tyskland og slå sig ned dér.
Derfor er der blandt tyskerne stærk tilslutning til at skærpe grænsekontrollen Man lægger op til at skærpe grænsekontrollen og sikre effektive hjemsendelser. Tyskerne vil ikke have deres land gjort til kastebold for ukontrolleret indvandring. de vil have styr på deres eget land.
Længe har det været tabu at tale om disse ting på grund af den tyske fortid. Men det folkelige pres for at tale åbent om at værne om sit land er blevet så stærkt, at de politisk korrekte diger omkring, hvad man må diskutere, er brudt sammen.
Nu kræver mange tyskere ærlig snak om den ikke-vestlige indvandring og dens konsekvenser. Og de kræver handling i form af en markant begrænsning i tilstrømningen til landet.
Et stor politisk opgør er i gang blandt de tyskere, der førhen var nervøse for at gribe fat om problemerne med den ikke-vestlige indvandring.
Frygt for at miste kontrollen
Der er stadig en frygt for, at dette opgør kan komme ud af kontrol og ende i i forholdsvis rabiate holdninger. Men samtidig er der blandt tyskerne en stærkt voksende opbakning til, at man tager de åbenlyse problemer med den ikke-vestlige masseindvandring alvorligt.
Flere og flere tyskere mener, at man må forholde sig til disse åbenlyse problemer. Uhyggelige begivenheder som dem, der fandt sted i Solingen, er et “wake up call”, som ryster mange tyskere. Og den massive indvandrerstrøm til landet vil efter alt at dømme fortsætte – med mindre politikerne bremser hårdt op.
Bekymringen for en ukontrolleret indvandring vokser i den grad i både den tyske befolkning og hos beslutningstagere.
Det er det, som den nuværende “trafiklys-koalition” (Ampel-Koalition). der styrer tysk politik for tiden, må erkende. Tilliden til den i befolkningen svinder hastigt. Mange tyskere stoler ganske enkelt ikke på, at den er i stand til at håndtere de udfordringer, som kommer fra masseindvandringen.
Friedrich Merz fra CDU forsøger at så fremstå som alternativet. Det samme gør Socialdemokratiets Nancy Faeser. Netop nu er det de to centrale kombattanter i tysk politik.
De er strammere sammenlignet med “trafiklys-koalitionen”. Men der er uklarhed omkring, hvad man får, hvis man støtter dem.
Fælles for dem synes at være, at de under pres fra vælgerne lægger sig på en væsentligt skarpere kurs i værdi- og udlændingepolitikken, end man har været vant til i Tyskland. Merz rykker kraftigt på den front. Faeser forsøger at følge trop, men hun hæmmes af den politiske korrekthed, som er en væsentlig del af den socialdemokratiske arv.
Under alle omstændigheder står det klart, at tysk politik, der står i centrum for Europa, bevæger sig ind i et begyndende opgør med masseindvandringen fra islamiske lande.
Måske vil dette opgør smuldre. Måske vil det tværtimod tage til i styrke – det tyder meget faktisk på. Kendsgerningen er i hvert fald, at udfaldet af det får afgørende betydning for Europas fremtid.
