Video: Putin påstår, at disse to er gerningsmændene bag terrorangrebet

Getting your Trinity Audio player ready...

Fire mænd i camouflagetøj løb ind i forhallen til det store spillested i Moskva. De begynder at skyde omkring sig.

 

Ingen sikkerhedsvagter er der til at stoppe dem.

 

De trænger videre ind i koncertsalen, hvor de koldblodigt og systematisk skyder på de flere tusinde unge koncertgæster. Det kan man se på videoer fra stedet.

 

Dødstallet er indtil videre steget til 153 og flere hundrede er såret. Hele bygningen blev sat i brand og styrtede delvist sammen.

 

Først efter otte minutter når væbnet politi frem. Men gerningsmændene undslipper!

 

Islamisk Stat var hurtigt ud og hævde, at det var dem, der stod bag terrorangrebet.

 

Islamisk Stat har rettet mange store terrorangreb mod Rusland gennem årene, som efter eksperters udsagn ligner dette angreb i brutalitet og kynisme.

 

De amerikanske efterretningstjeneste havde for flere dage siden advaret Rusland om, at et stort terrorangreb var under opsejling.

 

Umiddelbart efter angrebet begyndte Putin og de russiske myndigheder at sætte alle kræfter ind på at gøre Ukraine ansvarlig for terrorangrebet.

 

Politiet meddelte efter nogle timer, at de havde anholdt 11 mennesker. Fire blev anholdt i en hvid bil. (Se video i bunden af artiklen)

 

Det er de fire terrorister, der blev anholdt, påstod de russiske myndigheder. De fire ble udsat for en hårdhændet behandling. (Se video fra DailyMail i bunden af artiklen)

 

På gebrokkent russisk fortalte de fire på videoen, at de var blevet tilbudt 500.000 rubler for udåden. Det svarer til 50.000 kroner.

 

Anholdelsen skete tæt på grænsen til Ukraine, påstod myndighederne.

 

Derefter tog Præsident Vladimir Putin tråden op, og han gav i en tale til nationen reelt Ukraine ansvaret for terrorangrebet.

 

Han omtalte ikke Islamisk Stat med et eneste ord.

 

Derimod gentod Putin politiets påstand om, at de fire blev anholdt ikke langt fra grænsen til Ukraine.

 

Her var der gjort klar til deres ankomst, måtte man forstå.

 

Det er den fortælling om terrorangrebets gerningsmænd, som de russiske statsmedier nu videregiver.

 

Men der er ingen indicier endsige beviser for at Ukraine er indblandet.

 

Ukraine meddelte med det samme, at de var helt uden ansvar for terrorangrebet.

 

Søndag gentog præsident Zelenskyj at Ukraine intet havde med terrorangrebet at gøre.

 

Desuden lagde Islamis Stat et nyt foto op på de sociale medier, hvor de viser de fire mænd fra Islamisk Stat, der begik terrorangrebet.

 

Flere eksperter i terror siger, at det er overordentligt sandsynligt, at terrorangrebet blev begået af Islamisk Stat. En af dem er den svenske terrorforsker Magnus Ranstorp i Politiken.

 

Men det anfægter ikke Putin.

 

Han vil gøre alt for bruge terroren til at få forstærket opbakning til at fortsætte krigen mod Ukraine.

 

En stor del af befolkningen tro på påstanden om at det er Ukraine, der står bag terrorangrebet.

 

Derfor vil Putin have endnu friere spil.

 

Putin siger nu, at Rusland er i Krig med Ukraine.

 

Flere Ukraine-eksperter mener, at vi kan forvente flere brutale angreb på Ukraine.

 

Og de forventer at Putin vil bruge situationen til en mobilisering af soldater.

 

BILDs chefredaktør skriver:

Putin vil forsøge at aflede opmærksomheden fra den skændsel terrorangrebet er. Gennem endnu mere undertrykkelse og renselse indeni. Og endnu mere militær magt i Ukraine.

 

Enhver, der ønsker at tale med Putin om våbenhvile og “frysning”, må indse, at det er svært at tale med en voldsudøver om at give afkald på vold.

 

Dermed er der lagt et stort pres på Europa og USA for at hjælpe Ukraine. Det haster.


a

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…