Sigtelse i grænsekontrollen: Narkopåvirket og menneskesmugler

Colourbox
Getting your Trinity Audio player ready...

Ved en indrejsekontrol lørdag morgen klokken 7.00 i Rødbyhavn blev en udenlandsk bil med fire udenlandske mænd kontrolleret.

 

Føreren af bilen var en 25-årig mand, som virkede påvirket af stoffer, og en narkometertest gav da også udslag for amfetamin.

 

Den 25-årige blev derfor anholdt og sigtet for narkokørsel.

 

Blev derpå sigtet for menneskesmugling

To af mændene i bilen havde imidlertid ikke havde nogen gyldig rejselegitimation, og den 25-årige blev derefter sammen med 40-årig mand også sigtet for menneskesmugling.

 

De sigtede blev afhørt på politistationen i Rødbyhavn og løsladt igen senere lørdag.

Del på Facebook