|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Trods alle løfter fra svinesektorens lobbyister vokser forbruget af antibiotika til svin atter, og syge svin sluger nu 84 % af samtlige de lægemidler, som dyrlægerne ordinerer. Det er et rekordhøjt forbrug, der på sigt vil true folkesundheden på grund af udviklingen af resistens. Det viser Danmap-rapporten om antibiotikaforbruget i 2023.
I dag anvendes der mere antibiotika på svinefabrikkerne end for 24 år siden. Forbruget til svin i 2023 var 72,85 tons efter en stigning fra 71,3 tons året før. I procenter var det en stigning fra 82.80 % til 84.03 % af al ordineret veterinær medicin, hvilket er i lodret modstrid med alle erhvervets løfter i veterinærforliget om 8 pct. reduktion i antibiotikaforbruget med udgangspunkt i 2018-niveauet.
Det hører med til billedet af den manglende indsats, at antibiotikaforbruget i minkindustrien ophørte ved udgangen af 2020 efter corona-aflivningen. I 2019 udgjorde minkforbruget knap 4 tons, som altså ikke længere bidrager til at sende den samlede opgørelse af veterinær medicin i vejret, men alligevel er der registreret en markant stigning.
Videre fremgår det af Danmap-rapporten, at dansk landbrug fortsat anvender flere lægemidler til produktionsdyr end det samlede danske sundhedsvæsen ordinerer til patienter, og som allerede nævnt er svinekødssektoren den helt store forbruger.
Alligevel forsikrer landbrugslobbyisterne om deres utrættelige vilje til at bringe forbruget under kontrol. Siden 2013 har Landbrug & Fødevarer fortalt politikere og offentlighed om erhvervets utrættelige kamp for at reducere medicineringen af de mange millioner svin. Som reaktion på Danmap-rapport 2023, der udkom 29. august, sendte Landbrug & Fødevarers sektion for svin fem dage senere et beroligende brev til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Talsmanden skriver:
”Vi er ærgerlige over, at forbruget af antibiotika til danske grise steg i 2023, men det var desværre forventeligt set i lyset af en række forhold: udfasningen af medicinsk zink, at der benyttes relativt flere antibiotika med en højere massefylde end andre antibiotikagrupper, samt at ny EU-lovgivning pålægger dyrlæger at følge lægemidlers produktbeskrivelser frem for deres faglige vurdering af, hvor længe en antibiotikabehandling er nødvendig.
Vi arbejder hele tiden på at reducere antibiotikaforbruget i et tæt samarbejde med producenter, praktiserende dyrlæger og rådgivere. Vi har store aktuelle indsatser, hvor der arbejdes med bedre smittebeskyttelse, bedre sundhedsstyring, lige som vi har gang i en reduktionsplan for sygdommen PRRS. Alle initiativer, som skal sikre sundere dyr og dermed også mindre brug af antibiotika. Med det udgangspunkt arbejder vi tæt sammen med Fødevarestyrelsen om, hvordan vi kan nå de ambitioner, der er i Fødevare- og veterinæraftalen, som blev vedtaget i foråret.”
Problemerne med udfasningen af zink fremhæves som en undskyldning, men eksemplet understreger reelt industriens manglende vilje til at efterleve lovgivningen. Der er tale om et EU-forbud, der blev annonceret allerede i 2017, hvor svinekødsindustrien fik fem år til at forberede sig på zinkudfasningen. Den årelange tidsfrist var et krav fra branchen for netop at undgå en eksplosion i antibiotikaforbruget. Alligevel svigtede erhvervet, da der skulle leveres.
Forbuddet mod medicinsk zink som fodertilsætning trådte i kraft juni 2022, og fagligt havde svinesektoren i skikkelse af SEGES allerede i 2018 foretaget en grundig afprøvning af fire alternativer til zink (Meddelelse Nr. 1147). Resultaterne var positive, men alligevel eksploderede antibiotikaforbruget, da zink blev forbudt.
