|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
I løbet af næste år vil regeringen nedlægge tusinde administrative stillinger i statsadministrationen.
Der bliver dog ikke tale om besparelser i det samlede offentlige forbrug.
Efter aftale med Kommunernes Landsforening (KL) vil de sparede lønudgifter blive kanaliseret ud i kommuner og regioner, hvor pengene skal bruges til såkaldt borgernær velfærd.
Det oplyser finansminister Nicolai Wammen (S) i et svar til SF’s retsordfører, Karina Lorenzen Dehnhardt.
Hun ville vide, om der blandt de 1.000 administrative stillinger, som regeringen ønsker at nedlægge, også omfatter nogle af de stillinger, som fører kontrol med kriminelle aktiviteter?
Det kunne Nicolai Wammen ikke svare på ud over, at regeringen senere vil komme med et oplæg, men han oplyste dog, at:
”Regeringen har aftalt med KL, at de 1.000 årsværk bidrager til at finansiere den borgernære velfærd i kommuner og regioner i 2025 og anvendes til et løft af de lokale velfærdsindsatser.”
Det var i maj måned, at finansminister Nicalai Wammen oplyste, at antallet af embedsmænd i staten på syv år er vokset med 16.000.
Han understregede i den forbindelse, at udviklingen skal vendes, og det skal altså gøres ved at fyre 1.000 eller blot en brøkdel at de nyansatte embedsmænd.
Departementschefer enige: Der kan nedlægges stillinger
Overraskende nok er nogle af regeringens departementschefer enige i, at statsadministrationen kan slankes.
Således erkender Finansministeriets departementschef, Kent Harnisch, at antallet af embedsmænd er vokset for hurtigt.
“En del af forklaringen ligger i, at samfundet er blevet mere komplekst,” lyder det fra Kent Harnisch, som imidlertid fortsætter:
”Når det er sagt, så er der også den opfattelse, at det nok er gået lidt for stærkt med at ansætte. Vi bliver nødt til at få lagt en dæmper på det.”
Udtalelserne faldt ifølge Altinget.dk under en debat på Folkemødet om arbejdsmiljø og hastighed i embedsværket.
Departementschef Søren Kryhlmand fra Arbejdsministeriet deltog også i debatten, anerkendte også behovet for at skære i antallet af medarbejdere:
“Jeg er enig med Kent så langt, at det nok er gået lidt for vidt,” lød det fra Kryhlmand.
Over 700.000 offentligt ansatte
Antallet af offentligt ansatte har gennem de sidste mange år fyldt godt i den offentlige debat.
Blandt andet har privatiseringen af offentlige ydelser har været et gennemgående tema for højrefløjen, medens venstrefløjen fastholder offentlige ydelser på især ældreområdet.
I øjeblikket er der over 700.000 ansatte i den offentlige sekter.
Til sammenligning er der ansat 1,6 millioner fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i den private sektor.
Ifølge Danmarks Statistik drejede det sig præcist om i alt 761.690 den 1. januar i år.
Af dem var de 193.494 ansatte i staten inklusive forsvaret med blandt andet 22.000 ansatte plus politi og undervisere med videre på de højere læreanstalter.
Kommunerne beskæftiger ialt 436.511 ansatte, hvor blandt andet hjemmehjælp og plejeboliger sluger omkring 80.000 ansatte, ligesom også Folkeskolens personaleforbrug finansieres via de kommunale kasser.
Regionerne har i alt 131.685 fuldtidsansatte lønmodtagere, der for langt hovedpartens vedkommende er ansat i sygehus- og sundhedsvæsenet.
Ifølge Kommunernes Landsforening mangler der i øjeblikket 19.000 fuldtidsansatte til hjemmehjælp og plejeboliger.
Så mon ikke øvelsen går ud på at omsætte besparelsen af 1.000 ansatte i statsadministrationen til nye stillinger med såkaldt varme hænder i kommunerne.
Kilder til denne artikel:
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/reu/spm/1026/svar/2055592/2880079.pdf
