Getting your Trinity Audio player ready...
|
Personer der undergår såkaldt kønsskifte bliver patienter livet ud. Kirurgien ødelægger orgasmeevnen og de har mange flere psykiske lidelser i barndommen. Kunne det tænkes at kønsdyforien er et symptom, og ikke selve problemet?
Forleden skrev forfatter Iben Krogsdal om fænomenet med at personer med kønsdysfori vil tiltales som det modsatte køn (modsat af deres medfødte biologi) eller sågar i flertal. Hun beskrev hvordan ” Det nye livsmantra: ”Jeg-bestemmer-hvem-jeg-er-og-bagefter-skal-du-bekræfte-mig-100-procent-i-det-før-vi-taler-om-andet” “. Der hersker hos disse selviscenesættende lidende sjæle er ødelæggende for almindelig social interaktion.”Selvfølelsen skal hele tiden – som det første – bekræftes af andre”, og det giver jo en akavethed utryghed i samtalen lige fra begyndelsen. (Kristeligt Dagblad 25.07 )
At være eller fantasere
Samme dag præsenterer Helene Lykke, LBGT+ debattør os i en kronik for det woke synspunkt at vi på LGBT+ området ikke har ligestilling, befolkningen er generelt uvidende og har ikke “interesse for at se tingene fra andre vinkler end vores egen”. Det ser Lykke som en hindring i forhold til bl.a. rettigheder og skriver i konklusionen ” Man skal give folk juridisk frihed og mulighed til at være og blive den man er ” ( min fremhævelse. Jyllandspos-ten 27.07). Så hvis Phillip Alexander insisterer på, at han vil være 190 cm høj i sine pasoplysninger, skønt han måler 167 cm, samt hævder sig 26 år skønt personnummeret siger 42 år, så skal det offentlige bare rette ind.
Køn og vilkår
Når et menneske forsøger at skifte køn, er det egentlig bare “betrækket” lægerne hjælper med at ændre. Kønskromoserne er jo permanente, knoglebygning og visse indre organer er også kønsspecifikke og står ikke til at ændre. Personen bliver patient resten af livet : Den livslange hormonbehandling kan være farlig og orgasmemuligheden går fløjten ved såkaldt nedre kirurgi. Lyder det sundt?
Lægernes dilemma
Forestil dig en større togulykke, hvor de fremmødte læger skal danne sig et overblik over alvoren hos de tilskadekomne og iværksætte hurtig behandling. Så når bevidstløse Vibeke kommer til traumecentret med hjerteproblemer på et kvindeligt personnummer men uden lægepapirer, skal man yderligere bruge ressourcer på checke om hun nu også oprindeligt er en kvinde. For de instrumenter man opererer kvindehjerter med er anderledes end til mandehjerter, normale hjerteslag er også anderledes osv. Så skal “hun” mon have tilført kvindelige hormoner, som almindelige biologiske kvindekroppe selv klarer, og hvor langt mon den transkønnede er i sin transistion ( ombygning til andet køn)? Giver det mening at mennesker, der ikke kognitivt og affektivt erkender at køn er et uomgængeligt vilkår, skal snittes mellem benene?
Kolonisering af vores sprog
En lærer i Storbritannien har nægtet at kalde biologiske hunkøn for hankøns navn . ” Jeg tror ikke på, at det er i noget barns bedste interesse at bekræfte dem i noget, som er usandt,” siger Joshua Sutcliffe. Han blev fyret. Og der er flere andre lærere i samme situation. Manglende respekt for elevernes frie autonomi lyder begrundelsen.
Læs mere om sagen blandt andet her i DailyMail og Kristeligt Dagblad
Kirsten Damgaard er psykolog og sexolog.