Selv ligkister bruges: To tons hash og et tons narkotika – tolderne og grænsekontrollen havde travlt sidste år

Getting your Trinity Audio player ready...

Smuglerne havde travlt sidste år, men det havde grænsekontrollen med politi og toldere også.

 

Ifølge en opgørelse fra Toldstyrelsen blev der i 2023 konfiskeret fire gange så meget narko i forhold til 2022.

 

Toldere har i 2023 tilbageholdt cirka 2.900 kilo narkotika, hvoraf hash udgjorde langt størstedelen med cirka 1.900 kilo.

 

Det er som nævnt næsten en firdobling fra 2022, hvor der blev fundet ca. 500 kilo.

 

Desuden var mængden af de såkaldt nye psykoaktive stoffer, der dækker over bl.a. psykedeliske svampe og opioider som for eksempel Tramadol, lige så høj i 2023 som i 2022.

 

Ni hundrede kilo hash i lastbil

Indimellem er det store kvanta, der bliver opdaget og beslaglagt.

 

På narkotikaområdet har der i løbet af 2023 således været en række større sager.

 

Blandt andet ved indrejsekontrollen i Rødbyhavn, hvor ca. 900 kilo hash blev fundet af toldere i en lastbil.

 

Narko i ligkiste – kvinde med et kilo narko i kroppen

Alle kneb gælder, men selvom smuglernes opfindsomhed er stor, går det ofte galt for dem.

 

I slutningen af januar stoppede toldere ved indrejsekontrollen i Gedser således en rustvogn med knap 740.000 ulovlige piller af blandt andet typen Alprazolam.

 

Senere på året blev en kvinde ved toldkontrollen i Københavns Lufthavn taget med et kilo narkotika gemt i kroppen.

 

Bodybuildere fik bøder på i alt 40.000 kroner

Udover narkotika skete der sidste år også store beslaglæggelser af ulovlige dopingmidler.

 

Således kom en gruppe på fjorten bodybuildere fra det meste af Europa grueligt galt afsted, da de den 2. november sidste år landede i toldkontrollen i Københavns Lufthavn.

 

I deres bagage fandt tolderne mere end 2.300 styk ulovlige dopingmidler.

 

Bodybuilderne forklarede, at det var til eget forbrug, da de var på vej til bodybuilderkonkurrence i København.

 

Deres doping blev konfiskeret, de blev sigtet og fik tilsammen bøder på cirka 40.000 kroner.

 

I alt 150.000 piller og 23 kilo råstof

I 2023 forhindrede Toldstyrelsen knap 1.400 forsøg på at få doping over den danske grænse.

 

Samlet set er der tale om knap 150.000 piller og ampuller samt 23 kilo råstof, der kan anvendes til at producere doping.

 

Det er en markant stigning siden 2020, hvor der blev registreret godt 700 sager og cirka 91.000 piller og ampuller.

 

Det meste bliver fundet i postpakker

Toldstyrelsen foretager stikprøver og systematiske kontroller på baggrund af data og efterretninger i postcentre og hos kurervirksomheder.

 

”Kontrollen bliver løbende mere målrettet, hvilket blandt andet skyldes en øget udveksling af informationer med myndigheder i ind- og udland,” oplyser Toldstyrelsen.

 

Tolderne finder primært doping i post og pakker, hvor størstedelen vurderes at være til privat forbrug.

 

Kilder til denne artikel:

file:///C:/Users/Bruger/Downloads/publikation-om-narkotika-i-2023%20(1).pdf

 

file:///C:/Users/Bruger/Downloads/publikation-om-doping-i-2023%20(5).pdf

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…