|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
De ukrainske styrker er hårdt pressede på slagmarken. Det får præsident Selenskyj til at gå i offensiven for at få flere moderne, avancerede og tunge våben fra Vesten, specielt fra USA.
Selenskyj har haft gode grunde til at presse på for yderligere leverancer af avancerede våben. Ukrainerne har brug for dem, og de har brug for, at der snart kommer en afklaring på, hvad de kan regne med. Den manglende afklaring har skabt frustrationer.
Men den opbakning, som de nu har fået fra Kongressen, er både politisk og psykologisk af stor betydning efter perioden med usikkerhed om de amerikanske hensigter.
Der er stadig på en række spørgsmål modsætninger mellem, hvad ukrainerne beder om, og hvad amerikanerne er parate til at levere. Men det synes nu at stå klart, at ukrainerne kan regne med amerikansk støtte på helt centrale punkter.
De kan således se frem til flere avancerede og tunge våben.
Ukrainerne har presset på for at få sådanne tunge og avancerede våben. Men de har været frustrerede over de uklare signaler, der i en periode kom fra Washington. Nu har de fået noget ud af deres pres, og klimaet er blevet forbedret.
Det hang ikke mindst sammen med, at Kongressen omsider blev i stand til at samle et flertal omkring de mest centrale punkter.
Amerikansk uenighed
Heldigvis er der kommet så meget afklaring af den politiske situation i Washington, at Biden-administrationen og Kongressen nu kan arbejde mere målrettet og sammenhængende på at styrke den militære slagkraft i forhold til Rusland.
Men de signaler, der kommer fra Washington, er stadig præget af en del uklarhed.
Der tales om forskellige våbenbidrag, der kan forrykke styrkeforholdet på slagmarken til Ukraines fordel.
Det gælder senest de langtrækkende ATACMS-missiler. Og det gælder de artillerigranater, som man (både USA og Europa) var alt for længe om at få leveret i passende mængder.
Det vælter ud med russiske soldater, som sendes i døden
Det er gået for langsomt med at bygge en ukrainsk slagkraft op, der kan give Rusland et øget modspil på slagmarken, hvor det bare vælter ud med russiske soldater, der i hobetal sendes i døden.
Alene russernes vedvarende, massive indsættelse af tropper – uden smålig skelen til de enorme dødstal for de russiske soldater – er en kæmpemæssig udfordring for Ukraine og Vesten.
Ukrainerne håber på, at man med Vestens (USA’s) bistand har – eller vil få – en teknologisk overlegenhed, der kan mere end kompensere for den massive strøm af russiske soldater og gøre det muligt at presse de russiske styrker tilbage.
Men det er mildt sagt ikke en simpel opgave.
Vanskeligheder
For nylig viste det sig således, at de tunge amerikanske Bradley kampvogne var mere sårbare, end man var klar over – sårbare over for angreb fra de bevægelige og præcist angribende russiske droner.
Dette bidrager sammen med andre faktorer til, at ukrainerne sættes under pres. Inden for en uge har den ukrainske hær mistet fire landsbyer og en by i Donetsk-regionen. Også i Kharkiv-området har russerne gjort fremskridt.
Præsident Selenskyjs appel om at få flere avancerede våben fra Vesten for at slå tilbage er en naturlig konsekvens af denne udvikling. Frem for alt efterspørger Selenskyj Patriot-missiler.
Men avancerede vestlige våben er ikke i sig selv nok til igen at bringe Ukraine i offensiven på slagmarken. To andre forudsætninger er helt afgørende for fornyet ukrainsk fremgang;
Der mangler soldater
Den ene forudsætning for fremgang på slagmarken er at fremskaffe langt flere soldater til at føre krigen på ukrainsk side.
Den anden forudsætning er at uddanne flere og bedre soldater, så de er bedre rustede til at tage kampen op mod fjenden.
Ukraine har et stort problem med, at man mobiliserer en alt for lille en del af befolkningen til de væbnede styrker. Man udskriver dem ikke til hæren, og man uddanner dem ikke til det – trods et stort behov på grund af krigen.
“Eksperter og soldater advarer, Ukraine mangler soldater”, skrev BILD som overskrift for to dage siden.
I debatten i Ukraine tales der nu mere og mere om en “retfærdig mobilisering”. Med det menes, at man er nødt til at inddrage en væsentligt større del af den mandlige befolkning i de væbnede styrker.
Denne indsats for at øge antallet og andelen af ukrainske soldater er helt afgørende.
Vanskeligheder med at mobilisere flere unge ukrainere
Det er selvfølgelig hårdt for unge mennesker at blive indrulleret i de væbnede styrker, når man er i krig. Men man kan ikke holde kampduelige unge uden for krigen.
Flere iagttagere gør opmærksom på, at Ukraines problemer med krigen mod Rusland langt fra kun drejer sig om at have de fornødne moderne våbentyper til sin rådighed. Altså de våben, som Selenskyj efterlyser flere af.
Man er simpelt hen nødt til at inddrage en væsentligt større del af befolkningen i krigsførelsen. Ukraine kan ikke fortsætte med at lade så stor en del af de potentielle soldater stå udenfor.
Ukraine har for høj værnepligtsalder og for få soldater
Flere kritiske røster siger: “Ukraine har ikke alene brug for flere og mere avancerede våben. Ukraine har også brug for, at en betydeligt større andel af dets borgere indgår i de væbnede styrker.”
På verdensplan ligger den værnepligtige alder på i gennemsnit 18 år. Indtil for nylig lå den i Ukraine på 27 år, og nu er den kun sænket til 25 år.
Det er stadig uholdbart for et land i krig. Men mange ukrainske unge er af forskellige grunde fritaget for militærtjeneste.
Ukrainerne lægger pres på Vesten for at få flere moderne våben til rådighed. Det kan man kun støtte. Men landet kan ikke ignorere behovet for at at få flere soldater ved at inddrage en større de af befolkningen i værnepligten.
Ukrainerne appellerer om, at de får flere og mere avancerede våben. Det er et forståeligt og rigtigt krav. Men Selenskyj og hans kampfæller kommer ikke uden om, at der er hårdt brug for at rekruttere flere soldater. Det er ikke nok med, at man får flere og mere slagkraftige og moderne våben.
Ekspert advarer om, at man har alt for få soldater
For nylig omtalte Den Korte Avis et indlæg i denne debat fra en fremragende militæranalytisk kapacitet.
Det drejer sig om Edward Luttwak, der hører til blandt verdens mest erfarne og kompetente militærstrategiske eksperter.
Hans budskab var netop, at Ukraine er nødt til at mobilisere en væsentligt større del af befolkningen til krigsførelse for at kunne stå imod presset fra Rusland.
Luttwak siger blandt andet, at Ukraine ikke kan klare sine militære opgaver hvis man samtidig forsøger at beskytte mange unge mod militærtjeneste.
Sådan er realiteterne på slagmarken i en krigssituation som den, Ukraine nu befinder sig i.
Uafklaret fremtid
Selenskyj har forståeligt nok fokuseret meget på, at Ukraine har hårdt brug for øget våbenhjælp fra Vesten. Det er jo fuldstændig rigtigt. Man må i den grad håbe på, at Ukraine får flere og mere avancerede våben til kampen mod Rusland.
Men ukrainerne kan ikke vinde alene i kraft af flere avancerede våben fra Vesten. Man kan selvfølgelig heller ikke vinde sine slag alene i kraft af militær støtte fra andre lande. Man er selv nødt til at stille med mange soldater, som kan tage de hårde opgør på slagmarken.
Til gengæld har man krav på stærk støtte fra NATO-landene og andre europæiske lande.
En vigtig forhindring blev forceret, da Kongressen i Washington for nylig erklærede sig parat til at kæmpe ukrainernes sag. Det var en afgørende forudsætning for, at ukrainerne kan fortsætte deres kamp mod Putins rædselsregime.
Ingen skal være i tvivl om, at denne kamp vil kræve en massiv og langvarig indsats på mange fronter. Og investering af masser af penge og andre ressourcer.
Men der er ikke noget alternativ, hvis den frie verden fortsat skal kunne hævde sig over for sine fjender. Disse fjender er mange, en del af dem er stærke – og de allierer sig i forskellige varianter med hinanden.
Rusland, Kina, Iran, Nordkorea, den arabiske verden – de kan i vidt omfang samles om et opgør med Vesten.
Kampen om Ukraine er en meget vigtig del af dette opgør.
