Getting your Trinity Audio player ready...
|
Først fik han skåret halsen over, og derefter blev han halshugget.
Et foto af hans afhuggede hoved blev herefter lagt ud på internettet.
Det er fire år siden den franske skolelærer Samuel Paty blev myrdet af en islamistisk terrorist.
Den 47-årige Samuel Paty blev den 16. oktober 2020 stukket ned og halshugget foran sin arbejdsplads Bois-d’Aulne-skolen nær Paris. Han underviste grundskoleelever i geografi og historie.
Manden der skar halsen over på Samuel Paty, var den 18-årige tjetjenske indvandrer Abdoullakh Anzorov, der umiddelbart efter ugerningen blev skudt og dræbt af politiet.
Men ifølge anklagemyndigheden er det ikke kun Anzorov, der er skyldig.
Mandag begyndte retssagen mod otte personer, som er tiltalt for meddelagtighed i mordet på Paty.
Ingen af de otte var til stede ved selve mordet, men ifølge anklageren har deres handlinger alle været med til at føre den radikaliserede morder, en 18-årig tjetjensk flygtning, på sporet af Samuel Paty.
En af de anklagede er far til en af Patys muslimske elever.
Han er sigtet for at sprede løgne om Samuel Paty. Løgne som i sidste ende førte til hans halshugning.
Et drab, der i al sin brutalitet rystede ikke blot Frankrig, den franske befolkning og den franske regering, men hele den civiliserede del af verden.
Det var også et mord, der har haft meget store konsekvenser for ytringsfriheden. Mange lærere er i dag bange for at udervise frit. Men der er også mange andre, der udøver selvcensur af frygt for konsekvenserne af at sige sandheden. Ikke kun i Frankrig, men også i Danmark, Tyskland og flere andre lande.
Underviste i ytringsfrihed
Samuel Paty underviste blandt andet i ytringfrihed på et gymnasium i en fransk forstadskommune til Paris, og havde i den forbindelse vist tegninger af profeten Muhammed fra satiremagaisnet Charlie Hebdo.
En 13-årig muslimsk pige fortalte sin far, at hun og andre muslimske elever blev bedt om at forlade lokalet, mens Paty viste billederne af Muhammed, der tilmed var tegnet nøgen.
Men eleven havde slet ikke været på skolen den dag, da hun var bortvist på grund af dårlig opførsel.
Og Paty havde kun sagt til eleverne, at de kunne vende hovedet bort, hvis de ikke ville se tegningerne.
Men det forhindre ikke helvedet i at bryde løs i form af en hetz mod gymnasielæreren. En hetz, der endte med drabet på ham.
Drabsmanden undgår retssag – af gode grunde
Drabsmanden, den 18-årige tjetjener, Abdoullakh Abouyezidovich Anzorov, der iøvrigt sammen med sine forældre havde fået asyl i Frankrig i 2010 som flygtninge fra Rusland, kunne ikke stille for retten, da han var skudt og dræbt af politiet.
Den 13-årige pige blev sidste år dømt til 18 måneders betinget fængsel for falske anklager og æreskrænkelse.
Nu er hendes far, Brahim Chnina anklaget for at bruge datterens løgne til en kampagne på nettet mod Samuel Paty.
Han har offentliggjort oplysninger om Paty, og han var adskillige gange i kontakt med drabsmanden, inden Paty blev halshugget.
Til gengæld blev to af hans venner tiltalt for medvirken efter den hårde terrorparagraf med en straframme på op til 30 år.
De havde havde hjulpet Anzorov med at skaffe våben samt kørt ham til gymnasiet, hvor han dræbte Samuel Paty.
For de øvrige tiltalte gælder, at de i større eller mindre grad var involverede i optakten til drabet ved blandt andet dels at oppiske en stemning mod Samuel Paty og dels ved at påvirke drabsmanden.
Det drejer sig om i alt seks voksne og seks teenagere, der på forskellig vis er involveret i sagen.
Blandt dem imam Abdelhakim Sefrioui, hvis moské lagde hadefulde videoer ud mod Paty. Han er medlem af De franske imamers Råd, og er ifølge Le Figaro islamist og kendt af det franske antiterrorpoliti
Og ligeledes den ifølge Le Figaro ”svovlholdige islamistiske aktivist” Abdelhakim Sefrioui, forfattere af videoer på sociale netværk, og som sammen med faderen til pigen havde sat gang i hetzen.
De seks voksne tiltalte er anklaget for at stå i ledtog med en terroorganisation.
Drabet
Den 16. oktober 2020, halvanden uge efter Patys ytringsfrihedstime, blev Anzorov kørt til Patys skole af sine to venner.
Han kendte ikke Paty af udseende og bad derfor en række elever om at udpege læreren og betalte i den forbindelse blandt andet to studerende på 14 og 15 år omkring €300 (cirka 2.200 kroner) for at identificere Paty.
Anzorov havde fortalt dem, at han havde til hensigt at slå og ydmyge Paty, for at få ham til at undskylde for tegningen af profeten Muhammed.
Derefter ventede de begge sammen med Anzorov i to timer, indtil de så Paty forlade gymnasiet og udpegede ham for Anzorov.
Da Paty forlod skolen fulgte Anzrov efter ham i nogle minutter, hvorefter han overfaldt ham, skar halsen over på ham med en 30 centimeter lang kniv og derpå halshuggede ham derpå under råbet ”Allahu akbar!”
Udover at halshugge Paty, maltrakterede Anzorov ham også med kniven og påførte Paty en række sår i hovedet og i maven samt på arme og ben.
Twitter opslaget
Umiddelbart efter drabet blev et foto af Patys afhuggede hoved ud på Twitter med følgende tekst:
“I Allahs navn, den mest nådige, den mest barmhjertige, … til Macron, lederen af de vantro, henrettede jeg en af dine helvedeshunde, der vovede at nedgøre Muhammed, og hans tilhængere vil ikke være beroligede, før en hård straf bliver påført dig.”
Kontoen blev hurtigt sporet til Anzorov, der skød mod politiet og angreb betjentene med kniven, da de kom for at arrestere ham.
Politiet skød tilbage og dræbte ham.
Beslutningsforslaget i Danmark
Den 10. maj 2023 havde Folketinget et beslutningsforslag om at opdatere skolesikkerhedsberedskabsplanerne og udarbejde undervisningsforløb om Muhammedkrisen til brug i undervisningen i folkeskolen til førstebehandling.
Ligeledes skulle Muhammedkrisen ifølge forlaget indgå i historiekanoen.
Bag forslaget stod Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Nye borgerlige og Liberal Alliance samt Socialistisk Folkeparti.
Forslaget blev afvist af regeringen.
Men det er næsten lige meget, hvad Folketinget vedtager. Hvis man er bange for at blive overfaldet eller myrdet, hvis man bruger sin ytringsfrihed, så er der rigtig mange, der ikke bruger den.
På den måde er den ukontrollable masseindvandring, som politikere tillod, med til at kvæle ytringsfriheden og andre frihedsrettigheder.
Kilder til denne artikel: