Putin vil være Vorherre selv – russisk præster beordret til at bede for sejr i Ukraine

Getting your Trinity Audio player ready...

Putin vil være Vorherre selv

Ingen kan være i tvivl om, at Putins diktatordrømme går mere og mere i opfyldelse. Han bakkes op i stort set alt, og Vestens håb vokser om, at hans dage må få ende, og at han vil ende i muddergrøften, ligesom konen, der fik utallige ønsker opfyldt, lige indtil hun forlangte at blive Vorherre selv.  

 

Fromme Putin
Et af de seneste officielle billeder af Putin er fra en Påskemesse, hvor man ser ham tænde et lys, mens han, tilsyneladende uskyldigt bedende, løfter blikket opad. Mod et ikon, eller måske mod Vorherre på trængslens kors. Putin har aldrig lagt skjul på, at han står sig godt med den Russisk-ortodokse kirke. Men for nylig blev det afsløret, at der trods alt er noget, der ligger ham endnu mere på sinde end tro på Gud hengivenhed under ham. Nemlig hans egen politiske magt og indflydelse. Herunder på kirken.

 

Ny kirkebøn
Den Russisk-ortodokse kirke har udformet en ny Kirkebøn, hvori præsterne beordres til at bede Gud om at give de russiske hære sejr i Ukraine. Om Putin har haft en finger med i spillet, vides ikke, men noget kunne tyde på det. For velkendt er det, at han har et fortroligt og venskabeligt forhold til kirkens leder, patriark Kirill. Ifølge Reuters har patriarken gjort bønnen obligatorisk ved gudstjenester, og den afsluttes med ordene: ”Rejs dig, o Gud, for at hjælpe dit folk og give os sejr gennem din kraft”.

 

Præstemodstand
Men ikke alle præster synes om det. En fremtrædende liberal præst, ved navn Aleksly Uminsky, står over for en udvisning af den Russisk-ortodokse kirke, skriver Reuters. Det skyldes, at han har nægtet at læse den nye bøn op. Og derfor har en kirkedomstol forrige lørdag besluttet, at han – som det hedder – skal ’udvises fra hellige ordrer’ for at have overtrådt sin præstelige ed. Beslutningen er videresendt til godkendelse hos patriark, Kirill. – Og spændende bliver det, om alt fremover går som Putin prædiker.

Del på Facebook
[wpdevart_facebook_comment curent_url="https://denkorteavis.dk/2024/russisk-praester-beordret-til-at-bede-for-sejr-i-ukraine-men-en-af-dem-naegtede/" order_type="social" title_text="" title_text_color="#000000" title_text_font_size="22" title_text_font_famely="monospace" title_text_position="left" width="100%" bg_color="#d4d4d4" animation_effect="random" count_of_comments="3" ]