|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
De ukrainske styrker har nu i over 1.000 dage kæmpet mod den massive russiske invasion. Og de viser fortsat stor modstandskraft.
Rusland invaderede Ukraine den 24. februar 2022 i sikker forvisning om, at Ukraine ville være ude af stand til at forsvare sig. Det ukrainske forsvar ville hurtigt bryde sammen over for presset fra de russiske styrker.
Men foreløbig har de ukrainske styrker holdt stand i 1.000 dage, og i en række områder har de formået at presse russerne tilbage. De har sågar været i stand til at trænge ind i Rusland og besætte Kursk-regionen – til stor frustration for den russiske ledelse.
Det har fået Putin til at igangsætte en ‘informationskrig’ over for Vesten, Ukraine og den russiske befolkning, hvor man prøver at overbevise om, at en russisk sejr er uundgåelig.
Ukraine er chanceløs, lyder budskabet, der skal få både ukrainerne og de vestlige lande til at opgive kampen for et frit og selvstændigt Ukraine. Det fremgår af en analyse fra den ansete tænketank Institute for the Study of War.
Ifølge den russiske retorik ligger et ukrainsk sammenbrud lige om hjørnet.
Men bag disse forsøg på at fremstille ukrainernes kamp som tabt lurer den russiske frygt for, at vedvarende vestlig støtte kan drive de russiske tropper i defensiven.
Rusland har mistet et stort antal soldater. Samtidig er Ukraines vestlige allierede i færd med at skrue op for hjælpen til ukrainerne.
Det understreges af, at amerikanerne har givet grønt lys for, at Ukraine kan bruge de langtrækkende, slagkraftige amerikanske ATCMS-missiler mod russisk territorium. De står ikke mindst til at kunne få en rolle i kampen mod de nordkoreanske Putin-hjælpetropper i Kursk.
Pentagons vicepressesekretær, Sabrina Singh, sagde den 18. november, at der efter den amerikanske opfattelse er over 11.000 nordkoreanske tropper, som “bevæger sig ind i” Kursk-regionen. Så der er i høj grad noget at tage fat på for Ukraines venner.
Russerne fortsætter ihærdigt deres anstrengelser for at give verden det indtryk, at den ukrainske kamp er dømt til nederlag. Man prøver at fremkalde en stemning af, at det ikke giver mening at fortsætte denne kamp.
Men i den forbindelse er det selvfølgelig en alvorlig streg i regningen for Putin, at ATACMS-missilerne nu kan blive sat ind mod koreanerne og mod deres russiske allierede.
Putin og hans propaganda prøver fortsat at give indtryk af, at videre kamp fra ukrainernes side er nytteløs. Men denne russiske propaganda er blevet klart svækket af den amerikanske støtte i form af ikke mindst de langtrækkende ATACMS-missiler (omtalt i Den Korte Avis).
Denne udvikling er en alvorlig bét for Putin-propagandaens påstand om, at den ukrainske modstand er nytteløs. Putins fine plan om at udstille ukrainerne som tabere er ved at gå i vasken. Det russiske regime vil givetvis fortsat prøve at spille dette kort, men det ser ikke ud til, at det vil lykkes særlig godt.
De ukrainske styrker kæmper fortsat indædt – efter alt at dømme med med voksende støtte fra deres vestlige allierede.
Med til billedet af Putins vanskeligheder hører i høj grad, at det russiske militær er præget af alvorlige svagheder. Man har mange soldater, men deres kvalifikationer er ikke særligt gode. Og deres kampgejst, hvis de kommer under alvorligt pres, synes heller ikke at være overbevisende.
Efter tusind dages krig har de ukrainske styrker da også flere steder fortsat været i stand til at presse russiske tropper tilbage.
Den ansete tænketank, Institute for the Study of War (ISW), taler om en russisk ‘informationskrig’ over for Vesten, Ukraine og den russiske befolkning. En informationskrig, der sigter mod at overbevise verden om, at en russisk sejr er uundgåelig, og at Ukraine er chanceløst.
Ifølge ISW afspejler denne Putin-propaganda den russiske diktators frygt for og erkendelse af, at vedvarende vestlig militær, økonomisk og diplomatisk støtte til Ukraine meget vel kan få krigen til at udvikle sig til Ukraines fordel.
Det er således vurderingen fra Institute for the Study of War, at kampen om Ukraine på ingen måde er afgjort – Ukraine kan vinde.
Men den underliggende pointe i ISW’s vurdering er samtidig, at Putins forsøg på at undertvinge Ukraine kun kan afværges, hvis Vesten fortsat leverer stærk og stabil støtte til ukrainernes kamp.
Der er ikke brug for et Vesten, der fidelt tilpasser sig Putin – sådan som den tyske kansler Olaf Scholz så forsmædeligt gjorde det for nylig, da han ringede til den russiske diktator. Der er mere end nogen sinde brug for et Vesten med fasthed, handlekraft og solidaritet med ukrainerne.
At give efter for Putin i forhold til Ukraine er ikke bare moralsk og politisk forkasteligt. Det er også meget dumt, hvis meningen skulle være at styrke de vestlige lande. Virkningen ville være den stik modsatte.
Hvad Scholz’ idé med at ringe til Putin skulle være, er ikke helt gennemskueligt. Men da det tyske valg nærmer sig, kan det tænkes, at han har forestillet sig, at han kunne hente nogle stemmer på den konto. I hvert fald er det en kendsgerning, at der blandt specielt østtyske vælgere er et ikke helt ringe antal med Putin-venlige holdninger.
Ukrainerne kan derimod ikke bruge sådanne rester af den gamle østtyske kommunisme til noget.
Storm Shadow missiler
Til gengæld kan de glæde sig over den markante opbakning, de nu får fra Storbritannien.
Ukraine har således nu for første gang kunnet affyre britisk producerede Storm Shadow missiler mod Rusland. I det hele taget har Storbritannien været en stærk og loyal støtte for ukrainerne.
Denne støtte fra Storbritannien og en række andre vestlige lande – herunder Danmark – er i den grad et vidnesbyrd om, at Putins påstande om et ensomt og forladt Ukraine er ren og uforfalsket Kreml-propaganda.
