Getting your Trinity Audio player ready...
|
Til nogles overraskelse er Iran faktisk formelt set et fuldt udbygget demokrati, med et folkevalgt parlament og en folkevalgt præsident som regeringschef.
Iran har 85 millioner indbyggere. Alle 61 millioner over 18 år kan stemme.
Iranere skulle den 28. juni 2024 vælge en efterfølger til den tidligere præsident Ebrahim Raisi, der blev dræbt i et helikopterstyrt i maj. Mange forventede, at Raisi kunne blive ayatollah Ali Khameneis efterfølger som landets næste øverste leder.
Den islamiske stat Iran ledes af den øverste åndelige leder, ayatollah Ali Khamenei. Han har været øverste leder siden 1989 og har det afgørende ord i alle væsentlige sager. Han er øverstbefalende for de væbnede styrker og har posten på livstid.
Irans præsident er landets daglige leder. Der var fra start fire kandidater, tre af dem var som Khamenei fra den konservative fløj. Den fjerde – Masoud Pezeshkian – regnes for reformist.
Efter valgets første runde den 28. juni var den konservative kandidat Saeed Jalili sammen med Masoud Pezeshkian tilbage i opløbet.
Den 5. juli 2024 blev det afgjort, at Masoud Pezeshkian er Irans nye præsident.
Irans præsident er ikke statsoverhoved
Uanset valget, vil det dog fortsat være Grand Ayatollah Sayyid Ali Hosseini Khamenei, der er Irans øverste leder (Supreme Leader). Khamenei har været ved magten siden han blev valgt/udpeget i 1989.
Inden han blev udpeget til øverste leder, var Khamenei præsident fra 1981 til 1989, hvor han efterfulgte Ayatollah Khomeini som statsoverhoved.
Irans Supreme Leader udpeges af forsamlingen af eksperter (Assembly of Experts), der består af 88 medlemmer, der vælges ved offentlige valg for en valgperiode på 8 år blandt kandidater godkendt af Irans statsoverhoved.
Parlamentet
Det seneste parlamentsvalg – valget til Islamic Consultative Assembly (Majlis-e Shura-ye Eslami) – fandt sted den 1. maj 2024. Blot 41 procent af de stemmeberettigede stemte ved det første valg efter de omfattende demonstrationer i forbindelse med den 22-årige Mahsa Aminis død i 2022 i det iranske moralpolitis varetægt.
Før valget havde aktivister opfordret iranerne til at lade være med at stemme, for at delegitimere præstestyret i Iran.
I 2020 var valgdeltagelsen 42,5 procent og i 2016 omkring 62 procent.
Parlamentet har 290 medlemmer, hvoraf 285 medlemmer vælges direkte i 196 valgkredse – enten enkeltmandskredse eller i valgkredse med flere repræsentanter ved forholdstalsvalg.
Langt hovedparten af iranerne er shiamuslimer, men 5 pladser i parlamentet er forhåndsreserveret til 1 repræsentant for zoroastrianerne, 1 repræsentant for jøder, 1 repræsentant for tilhængere af den kaldeiske katolske kirke og 2 repræsentanter for armenere i henholdsvis nord- og syd Iran.
Vælgerne er iranske statsborgere over 18 år, der ikke er erklæret sindssyge. Indtil 2016 var valgretsalderen faktisk kun 15 år – verdens laveste valgretsalder!
Krav til kandidater til politiske hverv i Iran
Kandidaterne til parlamentsvalg og præsidentvalg skal være iranske statsborgere, tilhængere af den islamiske republik, der lover at overholde forfatningen, være praktiserende muslim (undtagen de 5 særlige repræsentanter i parlamentet), være uberygtede, være mellem 30 og 75 og i god helbredstilstand.
Kandidater bliver diskvalificeret, hvis de har mentale lidelser, aktivt støtter illegale eller regeringsfjendtlige politiske partier eller organisationer, er konverteret til en anden tro, er blevet dømt for korruption, forræderi, svindel, er stofmisbruger eller narkohandler eller er dømt for at overtræde Sharialoven. Kandidater skal kunne læse, de må ikke have haft en rolle i regeringen inden 1979, og de må ikke være store jordbesiddere.
Ministre, medlemmer af Vogternes Råd, Højesteret, chefen for Administrationsdomstolen, Rigsrevisor en række højere embedsmænd, religiøse medlemmer og medlemmer af de væbnede styrker eller Revolutionsgarden kan ikke stille op til parlamentsvalget.
Vogternes Råd
Alle kandidater til parlamentsvalg eller præsidentvalg skal inden opstilling godkendes af Vogternes Råd (Guardian Council), der består af 12 medlemmer, hvoraf 6 medlemmer er eksperter i islamisk lov og udpeges af Irans statsoverhoved. 6 medlemmer udpeges af Parlamentet (Majlis) blandt 6 muslimske jurister indstillet af den øverste chef for justitsvæsenet i Iran (der også er udpeget af statsoverhovedet!).
Præsidentposten – hvad kan vi vente?
Irans præsident – Masoud Pezeshkian – er valgt for 4 år ad gangen. Præsidenten er at sammenligne med en premierminister i andre lande, der udpeger og leder regeringen.
Der har traditionelt været 2 næsten lige store hovedfløje i iransk parlamentspolitik: Reformisterne og Hardlinerne.
På reformistfløjen er det centrale parti Moderation and Development Party, der betragtes som pragmatisk, demokrati- og centrumorienteret. Reformister støtter generelt mere engagement med Vesten såvel som politiske og økonomiske reformer. Den tidligere iranske præsident, Ebrahim Raisi, kom ligesom den nye præsident herfra.
Selvom Masoud Pezeshkian anses for at være moderat, vil de politiske udnævnelser til den fremtidige administration også i et vist omfang komme fra de mest konservative dele af det iranske samfund og specifikt fra Revolutionsgarden, IRGC, og specielt fra gardens Basij-styrke af unge frivillige, der med hård hånd bekæmper ethvert tilløb til demonstrationer eller afvigelse fra den sande revolutionære lære. Basij har en lokal organisation i stort set alle byer i Iran.
IRGC og Basij er ikke kun hjemsted for de mest ivrige tilhængere af den islamiske revolution og dens idealer, men de tjener også som den største og mest indflydelsesrige støttebase for den øverste leder, Khamenei.
Med hensyn til udenrigspolitik vil en ny regering fortsat arbejde for at nå alle Den Islamiske Republiks langsigtede mål, såsom at øge Irans indflydelse over regionen og eksportere den islamiske revolution til andre lande ved at støtte militante grupper.
Antiamerikanisme vil også være et afgørende kendetegn ved enhver fremtidig “islamisk regering” støttet af Khamenei.
Antiamerikanisme er kernen i det iranske regime og den øverste leder identitet. Så enhver ny regering, der støttes af den øverste leder, vil sandsynligvis fortsætte med at modvirke USA og dets allierede, mens de bevæger sig tættere på Rusland og Kina. At skabe bedre forbindelser med afrikanske og sydamerikanske lande vil også være en prioritet for den nye administration af politiske og økonomiske årsager.