Politiet forbinder nu udlændinge med det omfattende tyveri af sidespejle i Aarhus og omegn og efterlyser denne bil

Getting your Trinity Audio player ready...

 

I forbindelse med en lang række anmeldelser om tyveri af sidespejle, efterlyser Østjyllands Politi nu et specifikt udenlandsk køretøj.

 

Der er tale om en sølvgrå Toyota med litauiske nummerplader med ét af følgende to mulige registreringsnumre:

 

GJO699 eller GUO699.

 

Det er politiets klare formodning, at det pågældende køretøj har en relation til de mange sidespejlstyverier, der i løbet af den seneste uges tid er blevet begået i forskellige aarhusianske bydele.

 

Har du set bilen, bedes du i så fald snarest muligt kontakte Østjyllands Politi via telefonnummer 114, lyder opfordringen fra politiet.

 

En nær relation til gerningsmændene

Det er politiets klare formodning, at køretøjet har en nær relation til gerningsmændene bag de mange nylige anmeldelser om tyveri af sidespejle.

 

Tyverier, der især har ramt bilejere af dyrere bilmærker i flere aarhusianske bydele over den seneste uges tid.

 

Forinden tyverierne i det østjyske er der blevet begået en lang række lignende tyverier af sidespejle i Københavnsområdet, og derfor kan gerningsmændene og det efterlyste køretøj også have bevæget sig videre rundt i landet.

 

”Hvis man ser køretøjet, skal man ikke selv tage kontakt til personerne, men i stedet underrette sit nærmeste politi og fortælle om sine iagttagelser. Politiet kan kontaktes på telefonnummer 114,” siger vicepolitiinspektør ved Østjyllands Politi Flemming Nørgaard.

 

Det pågældende køretøj er nærmere bestemt en grå/sølvgrå Toyota Corolla Verso på litauiske plader.

 

Videoer og oplysninger fra borgere

Østjyllands Politi er blevet gjort bekendt med køretøjet i forbindelse med en målrettet indsats mod de mange nylige anmeldelser om sidespejlstyverier.

 

Politiet i den forbindelse blandt andet gennemset en lang række overvågningsvideoer og modtaget flere brugbare oplysninger fra borgerne.

 

”På forhånd mange tak for hjælpen med at få udfundet det pågældende køretøj,” lyder det fra Østjyllands Politi.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…