|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Regeringen vil nu iværksætte et ’paradigmeskift’ på ældreområdet. Det er tiltrængt og lyder positivt. Men spørgsmålet er, om de mange forslag og intentioner, virkelig i praksis når til bunds i de mangler, der har været synlige længe, og som ældre har måttet vente på i alt for lang tid.
Ændringerne
Ingen tvivl om, at mindre tvungent papirarbejde og bureaukrati vil kunne frigøre personaletimer, så der bliver mere tid til pleje og omsorg af de ældre. Og de administrative møder i Visitationsudvalg, kan jo også spares, og overlades til den enkelte hjemmehjælper at prioritere. Sådan som det allerede er blevet praksis i enkelte kommuner. Herved vil også minuttyranniet ved tildeling af tid i Hjemmeplejen, kunne være mindre stressende for plejer. Men en vigtig ting mangler helt: Besparelsen ved ikke at anskaffe de tusindvis af biler, som kommunerne anskaffer til et besøge ældre i eget hjem. Med indbygget tidsspilde.
Byg flere Plejehjem
Det var partiet Venstre, som for år tilbage søsatte mantraet, at de ældre skulle blive længst muligt i eget hjem. Det betød større udgifter til kommunerne. Og vi, der havde ældre familiemedlemmer boende i eget hjem, var selvfølgelig glade for at blive aflastet med praktiske gøremål. Samtidig vidste vi, at vore ældre helst vil blive i deres vante omgivelser, indtil dette blev umuligt. Og hvor sattes denne grænse? Ofte krævede det store overtalelsesevner af lokke dem på Plejehjem. De følte det som et nederlag at skulle ’ende dér’, som de sagde. Dog blev de fleste glade, når de så var kommet der. Hvis der var plads.
Tilkøb og frie valg
Selvbestemmelse, tilkøbsmuligheder og frie valg på Plejehjem burde være indført for længst. Det lyder fordyrende, men kan opvejes af administrationsbesparelser. Vi præster og pårørende, der har færdedes på Plejehjem genkender både de ældres tålmodighed og personalets stress. Begge dele kan blive bedre. Ældre mennesker vil gerne klare sig selv. De er oplært til helst ikke at skylde nogen noget, eller at ligge andre til byrde. Men den tid er forbi, og erstattet af lysten til selvhjælp, samvær og aktiviteter. Samtidig med, at nødvendig hjælp er lige ved hånden, eller lige uden for privatdøren, hvis man bor på Plejehjem.
Paradigmeskift
Regeringen kalder det nye ældreudspil for et paradigmeskift. Det er et stærkt ord, og politikere opfinder til stadighed nye ord, der kan ’glæde’ befolkningen. Og et skift i paradigmer betyder ikke alene nye og helst positive ting, det betyder også omkalfatring (gennemgribende ændring og/eller omvæltning) af de indtil nu eksisterende sammenhænge og tilstande, men allermest betyder det helt nye vægte, som man skal til at veje og prioritere tingene på. Lad os håbe, at Regeringen forstår det.
