Getting your Trinity Audio player ready...
|
Moderaternes partisekretær, Kirsten Munch Andersen, stopper nu efter eget ønske som følge den seneste tids uro i Partiet.
Som partisekretær har Kirsten Munch Andersen haft det overordnede ledelsesansvar i sekretariatet.
”Moderaterne og ikke mindst medarbejderne fortjener at få ro til arbejdet. Det er der brug for, lyder det fra Kirsten Munch Andersen i en pressemeddelelse og fortsætter:
”Der har imidlertid de seneste uger været et ekstraordinært stort fokus på ledelsen af sekretariatet med beskyldninger i pressen, så selv om forretningsudvalget har bedt mig om fortsat at stå i spidsen for at bygge partiet op, vælger jeg at træde tilbage.”
Hun understreger, at det er hendes egen beslutning at stoppe.
Nævnt i klage til Arbejdstilsynet
Kirsten Munch Andersen er en af i alt tre ledende medarbejdere i Moderaternes sekretariat, som var nævnt ved navns nævnelse i den klage, som medarbejdere sendte til Arbejdstilsynet tilbage i august.
En klage, der nu har medført, at Arbejdstilsynet har rejst en alvorlig og sønderlemmende kritik af forholdene i Moderaternes partisekretariat.
Tidligere har syv medarbejdere via en frivillig fratrædelsesordning forladt Moderaternes politiske sekretariat.
De tre tilbageværende blev i mandags fyret med det resultat, at deres fagforening, DJØF, nu truer med at slæbe Moderaterne i retten, hvis der ikke findes en ordning.
Læs også: