Bilist overfaldt 25-årig kvinde: Politiet efterlyser kraftig mand med brunlig hud og sort hår

Vej ved Slagelse
Getting your Trinity Audio player ready...

I går ved 13-tiden blev en 25-årig kvinde fra Slagelse, der var chauffør på en dumper, udsat for vold.

 

Hun havde bemærket en mørk stationcar, der kørte bag efter hendes køretøj og trak derfor ind til siden for at give plads til, at bilen kunne passere. 

 

Føreren af bilen standsede, og da kvinden troede, han ville spørge om noget, åbnede hun døren.

 

Fik flere slag i ansigtet 

Det fik føreren af bilen til at træde op til dumperens førerhus og give den 25-årige flere slag i ansigtet, tilsyneladende i raseri over, at dumperen kørte langsomt. 

 

Det lykkedes kvinden at sætte sig til modværge og til sidst kørte manden fra stedet.

 

Signalement:

Overfaldsmanden beskrives som 25-35 år, muskuløs af bygning, brun i huden, sort mellemlangt hår med fade i siderne og fuldskæg. 

 

Han var iført mørkeblå/sort hættetrøje, sorte bukser og lyse sneakers. 

 

Hvis nogen i området har set manden eller bilen, så bedes de ringe til politiet på 114.

Del på Facebook