|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Nu er der omsider dannet en ny regering i Frankrig – men hvor længe?
Macrons nye regering fra lørdag den 21. september 2024 udsættes allerede for venstreorienteret kritik.
Kritikken kommer ikke mindst fra venstrefløjspartierne, da den franske premierminister Michel Barniers kabinet blev annonceret. Talrige konservative og Macron-repræsentanter, mens repræsentation af den franske venstrefløj er omtrent fraværende.
Få minutter efter at ministerlisten blev offentliggjort, beskrev Jean-Luc Mélenchon, leder af det radikale venstrefløjsparti France Unbowed (La France Insoumise, LFI), kabinettet som en velkendt rollebesætning fra en “macronistisk katastrofefilm”, som landet har set før.
“Vi er nødt til at slippe af med den så hurtigt som muligt,” sagde han på X.
Jordan Bardella, parlamentarisk leder af Marine Le Pens yderste højrefløjsparti National Samling (Rassemblement National, tidligere Front National, RN), var også hurtig til at fordømme den nye regering, som udelukker deputerede fra både den venstreorienterede blok The New Popular Front (Nouveau Front Populaire, NPF en samling af centrum-venstre og venstreorienterede partier fra La France Insoumise, socialistiske, radikale og kommunistiske og grønne partier) og fra Rassemblement National.
Parlamentsvalget
Macrons udnævnelse af Michel Barniers kabinet kommer næsten tre måneder efter, at parlamentsvalget den 7. juli gav et mudret resultat. RN blev det største parti, men som følge af manøvrer fra de andre partier var det NFP, der vandt flest pladser i Parlamentet, men det lykkedes ikke at sikre sig et samlet flertal. Macrons parti ”Renaissance” har tydeligvis mistet sin oprindelige appel og blev kun 3. størst ved parlamentsvalget i juli.
Michel Barnier, der er tidligere fransk udenrigsminister, EU-kommissær og EU’s chefforhandler på Brexit, har tidligere selv været præsidentkandidat for Les Republicains, har angiveligt ikke været Macrons førstevalg, men har åbenbart været den højrefløjen kunne acceptere.
Kritikken går derfor på, at Macron med udnævnelsen af Michel Barniers kabinet ignorerer resultatet af valget: “Denne ‘nye’ regering signalerer ”macronismens” tilbagevenden ad bagdøren,” sagde Bardella.
“Det, som det franske folk to gange demokratisk har afvist, kan ikke få lov til at vende tilbage gennem ynkelig partipolitik og politiske beregninger. Det er derfor en regering uden fremtid.”
François Hollande, en tidligere præsident og socialistisk deputeret i NFP, støttede også et mistillidsvotum og kaldte det “den rigtige løsning” under et interview med det lokale franske nyhedssite France Bleu Limousin søndag morgen. Venstrefløjen er blevet næsten helt udelukket fra administrationen, på trods af at de dannede en alliance, der vandt det højeste antal pladser.
Imødekommelse af indvandringskritik
Det er tydeligt, at valget af Barnier som statsminister og sammensætningen af hans regering sigter på at imødekomme især den franske højrefløj i RN og Les Républicains.
Som et tegn på, at den nye regering vil indtage en hård linje over for indvandring, tildelte Michel Barnier posten som indenrigsminister til republikaneren Bruno Retailleau, der i fransk presse beskrives som et symbol på den konservative yderste højrefløj. Senatoren fra Vendée var højlydt imod ægteskab mellem personer af samme køn og stemte imod abortlovgivning tidligere i 2024.
Retailleaus tilgang til indvandring er også tæt på den yderste højrefløj. Han har presset på for at personer med fransk indfødsret får førsteret til sociale ydelser og for at reducere omfanget af akut lægehjælp til personer uden lovlig opholdstilladelse.
Fortalere for migranthjælp og indvandring udtrykte bekymring over Retailleaus udnævnelse, som har lovet orden, autoritet og fasthed til at tackle problemet.
“Han sætter lighedstegn mellem indvandring og kriminalitet,” sagde Fanélie Carrey-Conte, generalsekretær for migrant- og flygtningeforeningen Cimade, til Le Monde. “Vi frygter en ny politisk og lovgivningsmæssig sekvens af stigmatisering og angreb på migranters rettigheder.”
Frankrigs udfordringer
Udover de notoriske indvandringsproblemer kæmper Frankrig med en økonomi i krise, og budgetunderskuddene på de offentlige finanser har i årevis været langt større end EU tillader sine medlemslande.
Frankrigs nye finansminister er blot 33 år gammel og hedder Antoine Armand. Han kommer fra Macrons parti, Renaissance. Armands opgave er blandt andet at få vedtaget en finanslov for 2025, og det kan vise sig at blive en svær opgave.
Det næste præsidentvalg i Frankrig skal afholdes i 2027, og Marine Le Pen og hendes EU-kritiske højrefløjsparti, National Samling, går efter at vinde præsidentposten. Det samme gør EU-kritikeren Jean-Luc Mélenchon fra La France Insoumise, LFI, på den yderste venstrefløj.
Hvis (når?) Barniers regering kollapser, kan det give begge yderfløje i Frankrig vind i sejlene, hvilket kan skabe store problemer for EU-samarbejdet, som vi kender det i dag.
