I dag begynder sagen mod mand, der er tiltalt for voldtægt og drab på Emilie Meng samt groft overgreb på 13-årig pige

Emilie Meng
Getting your Trinity Audio player ready...

Hele Danmark fulgte i månedsvis med i eftersøgningen, da den dengang 18-årige Emilie Meng på mystisk vis forsvandt sporløst på Korsør Banegård tidligt søndag morgen den 10. juli 2016 efter den bytur i Slagelse.

 

Et halvt år efter at hun var forsvundet fandt en hundelufter lørdag den 24. december 2016 et kvindelig i Regnemarks Bakker ved Borup.

 

Det viste sig at være den forsvundne Emilie Meng.

 

Og hele Danmark holdt sidste år vejret, da politiet satte alle ressourcer ind for at finde den 13-årige Filippa fra Kirkerup i Sydvestsjælland, som lørdag den 15. april 2023 om formiddagen forsvandt, medens hun passede sin avisrute og havde efterladt cykel, taske og mobiltelefon.

 

Om eftermiddagen søndag den 16. april stormede politiet en villa i Svenstrup ved Korsør og fandt den 13-årige pige voldtaget, men i live.

 

Villaens ejer, en dengang 32-årig mand med en lederstilling i en virksomhed i Korsør, blev anholdt.

 

Og nu har sagerne imod ham hobet sig op med blandt andet drab, voldtægt og kidnapning.

 

Han er siden blevet omtalt som ”Korsørmanden”.

 

I morgen starter retssagen

Når Retten i Næstved i morgen den 14. maj klokken 09:30 åbner dørene i retssal 6, vil der være et kæmpe presseopbud.

 

Et opbud, der kan minde om sagen mod ubådskaptajn Peter Madsen for slet ikke at tale om drabet og parteringen af liget af sygeplejeelev Mia Skadhauge Stevn fra Aalborg.

 

Den nu 33-årige mand, som pressen vil se sidde på anklagebænken, er tiltalt for en række grove forbrydelser, der samlet set er opsigtsvækkende i nyere dansk retshistorie.

 

Her er tiltalepunkterne

De alvorlige tiltaler mod den 33-årige nu tidligere erhvervsleder fra Korsør er delt op i tre hovedpunkter:

 

Han er således tiltalt for blandt andet at have udsat Emilie Meng for langvarig frihedsberøvelse og voldtægt samt for at have dræbt hende.

 

Desuden er han tiltalt for blandet at have forsøgt langvarig frihedsberøvelse af en 15-årig efterskoleelev fra Sorø og for at have forsøgt at voldtage hende.

 

Endelig er han også tiltalt for blandt andet at have udsat den dengang 13-årige Filippa i sagen fra Kirkerup for langvarig frihedsberøvelse og voldtægt samt for at have forsøgt at dræbe hende.

 

Atten retsdage

Der er afsat i alt 18 retsdage til sagen, der føres som en nævningesag med dommerne Bo Rasmussen, Line Bjørklund og Gitte Holm Bagge i dommersædet.

 

Tiltaltes forsvarer er advokat Karina Skou med møderet for Højesteret.

 

Hun har tidligere gjort karriere ved anklagemyndigheden, hvor hun opnåede at blive specialanklager.

 

Hun arbejder nu i advokatfirmaet Juul Eriksen & Ernst i Aarhus..

 

Der forventes afsagt dom i sagen engang i juli måned.

 

Læs også:

https://denkorteavis.dk/2018/politiet-goer-et-nyt-forsoeg-i-emilie-meng-sagen-vil-nu-foretage-ekstra-undersoegelser-af-soeen-i-regnem

 

https://denkorteavis.dk/2023/nu-32-aarig-sigtet-for-bortfoerelse-og-voldtaegt-af-13-aarig-pige-erkender-sig-delvis-skyldig/

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…