|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Der skal ikke meget til, før gamle og nye politikere kaster sig over Dansk Folkeparti. Til trods for, at partiet på Tinge indtil videre kun er en trussel mod vitaminmanglen hos levebrødspolitikere.
Seneste angreb
Simon Emil Ammitzbøll-Bille kan ikke få politik ud af blodet. Eller glemme, at han har været minister.
I spaltepladser i Altinget tilkendegiver han, at netop hans syn på tingene mangler i den politiske debat. F.eks. mener han, at Messerschmidt er i færd med at river Pia Kjærsgaards politiske testamente i tusind stykker, allerede inden hun forlader Christiansborg. Samt at DF ved at tage afstand fra Lars Løkke og det vaklende projekt med samarbejde hen over midten, placerer DF på den yderste højrefløj, hvilket så betyder en længere afstand til ministerbilerne. Og dette sidste ønske kender skribenten jo, om nogen.
Fokussætter
Ingen har vist undgået at bemærke, at Morten Messerschmidt er en yderst velbegavet politiker. Og så et godt kristent menneske, der ikke giver sig af med hadefulde angreb på andre, som nogle mestrer. Hans mange reels forud for EU-valget var de mest oplysende om virkeligheden i EU, man længe har set. Dog også det, blev han klandret for i pressen, som sammenlignede ham med en ensom megafonpolitiker, der råbte op på torvet om yderligtgående synspunkter, som kom stadigt længere væk fra magtens centrum.
Pressens vrede
Fredag afviste Messerschmidt et samarbejde med Lars Løkke med følgende ord til Jyllands-Posten:
“Et samarbejde – hvad end det er i regering eller som støtteparti – til noget, der har med Lars Løkke Rasmussen at gøre, kan jeg udelukke”.
Han vil endda “aktivt” vælte en regering med Løkke Rasmussen, som han betegnede som “skruppelløs”.
Messerschmidt lod ’en bombe sprænge’, lød det forarget i pressen. Han havde ”detoneret hele det blå projekt”, ødelagt enhver chance for at danne en regering, bestående af partier fra tidligere blå blok, og på det bestemteste frasagt al støtte til Lars Løkke og Moderaterne. Yderligere havde både pressekorps og politikere belavet sig på endnu en normal weekendpause fra Christiansborghistorierne. Det blev så pludselig forstyrret, og journalister måtte på overarbejde. Og det tjener da DF’s formand til ros, at han ikke er en indspist bonkammerat med mediehuse og medielus som fra visse andre partier. Men ikke et ord om, at tilslutningen til DF er i langsom, men sikker stigning. Trods pressens modstand.
Nye øjne og øren
Pia Kjærsgaard stopper som udlændingeordfører, og en yngre tager over. Ligesom Frederik Vad gjorde det i Socialdemokratiet. Nye tider, nye skikke. Og nye øjne at anskue islamisering på. Det er tiltrængt, eftersom ingen af de fastgroede MF’ere endnu har ment at skulle have øje for det. Lige bortset fra Pia Kjærsgaard. Hun har alle dage haft en skarp pen og en til tider skarp tunge i debatten om udlændinge.
Men altid uden af gå over stregen eller fornærme nogen. Ligesom hendes lærling: M. Messerschmidt.
https://www.altinget.dk/artikel/messerschmidt-svigter-pia-kjaersgaard
https://www.altinget.dk/artikel/med-et-interview-har-messerschmidt-detoneret-hele-det-blaa-projekt
