|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Vladimir Putin lægger ikke skjul på, hvorfor han fører krig i Ukraine. Hans mål er ikke alene at besejre Ukraine. Det er at besejre Vesten.
Fredag holdt Putin en tale på en stort anlagt begivenhed under navnet “Alt for sejr”.
Her blev truslerne meget tydelige ifølge Institut for the Study of War.
De tillægger Putins tale og begivenheden stor betydning. Også brugen af udtrykket “Alt for sejr”.
Alt for sejr er et slogan fra sovjettiden, der blev brugt under Anden Verdenskrig for at fremme en storstilet mobilisering af af sovjetisk industri og samfund.
Det skriver BILD under overskriften: “Forbereder Putin sig på en storkrig?”.
I sin tale fremmanede Putin et billede af en massiv social og økonomisk mobilisering af den russiske befolkning.
Det skete på en måde, der ligner den store mobilisering af Sovjetunionen under Anden Verdenskrig”, mener eksperter fra Institut for the Study of War.
Mobilisering af befolkningen
Et af formålene med Putins tale var sandsynligvis også at forberede den russiske befolkning og offentlighed i det hele taget på en større økonomisk og militær mobilisering.
Krigen mod Ukraine har allerede kostet mange hundrede tusinde soldater livet.
En ny stor mobilisering betyder tusindvis af nye soldater. Det kræver befolkningens opbakning.
“99 procent af befolkningen forsvarer landet i dets kamp mod dets fjender. Det er en landsdækkende bevægelse for at styrke det russiske imperium”, sagde Putin.
Og Rusland har våbnene til denne mobilisering:
Øget våbenproduktion
Putin pralede i sin tale også af størrelsen af Ruslands våbenindustri: Rusland beskæftiger 3,5 millioner mennesker i 6000 våbenproducerende virksomheder. Dertil kommer 10.000 virksomheder, som også producerer til våbenindustrien. Alene i 2023 kom der mere end 500.000 nye jobs i våbenindustrien, sagde Putin ifølge BILD.
Putin er allerede langt fremme med at omstille sin økonomi og produktion til krigsøkonomi og krigsproduktion. Det advarede den danske forsvarschef Flemming Lentfer om lørdag:
“Jeg tror, det efterhånden er ved at være en offentligt erkendt ting, at Rusland er langt fremme med at omstille sin økonomi og produktion til krigsøkonomi og krigsproduktion, og at de i virkeligheden regenererer og genopbygger kampkraft og lagerstørrelser langt hurtigere, end vi havde troet i lyset af krigen i Ukraine og de internationale sanktioner.”(Politiken 3.2)
Russiske våben er ganske vist ikke så teknologisk langt fremme som NATOs våben.
Men det er ved at ændre sig.
Putin udtrykte det selv således på arrangementet fredag:
“Hvis vi tager vores nyeste våben, er de klart bedre end alt andet. Det er en kendsgerning. Det drejer sig om missilteknologi, kampvognudstyr og alt, hvad der bruges på slagsmarken”.
Vi skal hurtigt få gjort kål på Vesten
Putin truede for nylig Vesten ved et propaganda-arrangement i Moskva.
Hånligt hævdede Kreml-herskeren, at Rusland ville gøre sig hurtigere færdig med Vesten, end Vesten ville formå at gøre sig færdig med Rusland i Ukraine. Det berettede den amerikanske tænketank Institute for the Study of War.BILD
Putin gjorde det klart, at Rusland befinder sig i en “eksistentiel krig” med Vesten. En krig om, hvem der skal bestemme i verden.
For Putin er den egentlige fjende altså ikke Ukraine. Det er Vesten.
Bekymringen breder sig i Vesten
Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, er netop kommet med en skærpet trusselvurdering i forhold til NATO-lande.
Her står der, at et er meget sandsynligt, at Rusland på lidt længere sigt har en intention om at bruge sine militære magtmidler til at udfordre NATO-lande under tærsklen for artikel 5. (Se mere fyldig omtale andetsteds i avisen)
Den danske forsvarschef, Flemming Lentfer, er også for nylig kommet med udtalelser om situationens alvor.
I interviewet med Politiken lørdag advarede han om, at den militære trussel fra Rusland i dag er klart stærkere end forventet i Danmark og andre europæiske lande.
Samme advarsel kommer fra Storbritannien, Sverige og ikke mindst Tyskland.
Den Korte Avis har for kort tid siden omtalt de advarende bemærkninger, der er kommet fra den nye tyske forsvarsminister, Boris Pistorius. Han understreger, at man i den grad må tage Ruslands trusler alvorligt. Som han siger:
“Vi må altså kalkulere med, at Vladimir Putin en dag sågar angriber et Nato-land.” Altså en udvidelse af krigen mod Ukraine til at gælde flere vestlige lande.
Pistorius nævner en mulig tidshorisont for et sådant angreb på fem til otte år – hvilket jo altså er ganske snart. Han gør det klart, at de forhåndenværende offentlige midler i Tyskland ikke vil række til at klare en trussel af det omfang, som tegner sig. Der må investeres i øget oprustning.
Forsvarsministeren føjer advarende til:
“Det må være klart for enhver: Hvis Putin vinder denne krig og besætter Ukraine, øges faren naturligvis også for Tyskland.”
Militæreksporten Gustav Gressel siger om det i et interview til Welt:
Putin ser denne kamp som en eksistentiel kamp mod Vesten, og det skal man ikke undervurdere. Det kan betyde et angreb på os, så snart USA militære beskyttelse forsvinder.”
Truslen mod Ukraine – truslen mod Europa
Efter to års krig og meget store russiske tab er det ikke lykkedes Rusland at løbe Ukraine over ende.
Ukraines hær og hele befolkning har udvist en utrolig kampvilje, dygtighed og udholdenhed. Men det er ikke nok til at vinde en krig mod Rusland.
Ukraine har modtaget meget stor økonomisk og militær støtte fra USA og Europa.
Men støtte har været for lidt og den er kommet for sent.
Den store hjælpepakke, som EU netop har vedtaget, bøder på dette. Men kendsgerningen er, at ukrainerne ikke får den hjælp, som der er så hårdt brug for. De har ikke fået den nødvendige militære støtte. Og samtidig bliver ukrainernes daglige vilkår stadigt forværret.
Hvis det skal forhindres, at Rusland presser Ukraine tilbage, så kræver det en langt større militær støtte fra Vesten.
Det er i høj grad i vores egen interesse.
Truslen fra Putin vedrører på ingen måde kun Ukraine. Putin-regimet udgør en mere og mere tydelig trussel mod de europæiske lande mere generelt.
Der er både en traditionel militær trussel og en hybrid trussel, der indebærer, at Rusland bruger forskellige typer magtmidler til at presse og tvinge de europæiske lande.
Lad os gentage den tyske forsvarsministers alvorlige advarsel: “Det må stå klart for enhver: Hvis Putin vinder denne krig (dvs. krigen i Ukraine) og besætter Ukraine, vokser naturligvis faren for hele Nato-området.”
Der er god grund til, at Boris Pistorius så vedholdende og så skarpt sætter ukrainernes kamp i centrum netop nu.
Man kan frygte, at eskaleringen af konflikten mellem Israel og palæstinenserne i et vist omfang kan stjæle opmærksomheden fra Ukraine-konflikten.
Det ville passe Putin fint, hvis Hamas- og Hizbollah-islamisterne kunne aflede opmærksomheden fra ukrainernes kamp, så de ville have sværere ved at trænge igennem til de europæiske befolkninger med deres budskaber og deres kampgejst.
Ukrainerne har vist, hvor modige og seje de er. Men deres opgave bliver naturligvis vanskeligere, hvis medierne i højere grad begynder at fokusere på andre spørgsmål.
Hvordan skulle vi kunne leve med, at ukrainerne bukkede under for diktatoren i Kreml?
CDU-politikeren Tilman Kuban advarer derfor mod, at man lader sin opmærksomhed aflede:
“Putin er jo kun ude på én ting: Han vil udnytte, at Vestens opmærksomhed bliver afledt af Hamas- og Hizbollah-terroren mod Israel, så han skridt for skridt kan presse de krigstrætte ukrainere tilbage.”
Kuban kræver, at den tyske regering holder fast i kampen for Ukraine. “Hvis man i sin naivitet forsømmer denne kamp, så vil Putin snart stå ved ens fordør.”
Hvis de vestlige lande ikke er i stand til at levere et stærkt og vedholdende forsvar for Ukraine, vil Vesten havne i en katastrofal krise. Hvordan skulle vi kunne leve med, at ukrainerne bukkede under for den magtgale og brutale diktator i Kreml?
Putins tale på kremlin.ru
Læs mere her:
https://www.bild.de/politik/ausland/politik-ausland/verteidigungsminister-im-bild-interview-boris-pistorius-warnt-vor-dem-kriegsfall-86913210.bild.html
