Russerne stormede frem ved Kharkiv, men nu har Ukraine-krigen taget opsigtsvækkende drejning

Arkivfoto: Privat via BILD
Getting your Trinity Audio player ready...

Da de russiske styrker for nylig gennemførte en lynoffensiv i Kharkiv-regionen i Ukraine, måtte de ukrainske styrker trække sig hurtigt tilbage. Det så ud til, at Rusland havde fået et afgørende overtag i kampene.

 

Men nu tyder noget på, at den fejende russiske offensiv, hvor man erobrede otte landsbyer på tre dage,  er gået i stå. I den forgangne uge har russerne på det nærmeste stået stille. Det er kun blevet til erobringer af nogle få og små landsbyer.

 

Det er ikke, fordi russerne ikke har forsøgt at fortsætte den fremmarch, hvor de erobrede otte landsbyer på tre dage. Men de ukrainske styrker leverer nu en modstand, som gør det mere end svært for russerne at komme fremad.

 

Selv de mest ihærdige propagandister på russisk side er holdt helt op med at tale om en snarlig erobring af Kharkiv. Russerne har for øjeblikket nok at gøre med at modstå trykket fra de ukrainske styrker, der har fået ny luft. (BILD.de)

 

Russerne gør ganske vist nogle mindre fremskridt i området omkring Vovtjansk. Men det er kun blevet til indtagelsen af et antal små landsbyer. Samtidig har russerne problemer længere østpå i Ukraine.

 

Selv de værste russiske propagandister har skruet ned for al snakken om en snarlig erobring af Kharkiv.

 

Nu kommer de amerikanske våben

Denne udvikling har én afgørende forklaring:

 

Omsider er de våbenleverancer, som USA har lovet de ukrainske styrker, ved at indfinde sig.

 

Nu kan man se splinternye GLSDB-præcisionsbomber hagle ned mod russisk besatte bygninger i området. Man kan se russiske panserkøretøjer blive ødelagt af forsvarsvåben som Javelin-raketterne. Og man kan se NATO-artillerigranater ødelægge russisk artilleri. (BILD.de)

 

Talrige videoer fra den ukrainske hær viser denne udvikling. Og det er ikke kun i Kharkiv-området. Også i Donetsk-regionen i det østlige Ukraine bliver de russiske styrker ramt af de topmoderne våben, der på det seneste er tilført ukrainerne. Med store russiske tab af våben og soldater til følge.

 

De nye amerikanske våbenleverancer skaber en afgørende ændring i krigens gang omkring Kharkiv – og dermed i krigens videre forløb i det hele taget.

 

Det er endnu for tidligt at vurdere, hvor stærkt et comeback de ukrainske styrker er i stand til at levere. Men alt tyder på, at især de amerikanske våbenleverancer har givet dem væsentlig mere slagkraft og manøvredygtighed.

 

Håbet vender tilbage til de hårdt kæmpende ukrainere – og til alle, der støtter den ukrainske kamp mod Putins rædselsregime.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…