Konservativ toppolitiker beskylder Londons muslimske borgmester for at være styret at islamister

De konservative Lee Anderson mener, at Londons muslimske borgmester er styret af islamister
Getting your Trinity Audio player ready...

Illegale migranter vælter ind i Storbritannien.

 

Store dele af London og flere midtengelske byer har i dag ikke-britisk flertal og er stærkt islamiserede.

 

Den konservative regering har vist sig magtesløs.

 

Nu truer kampen om udlændingepolitikken med at splitte partiet.

 

En gruppe konsekvente konservative strammere er flere gange gået til angreb på den konservative Rishi Sunak regering.

 

Nu er det sket igen.

 

Det er den konservative toppolitiker Lee Anderson, der er kommet med en opsigtsvækkende udtalelse om Londons muslimske borgmester Sadiq Kahn, der er medlem af Labour.

 

Andersen har netop sagt, at “Islamister har taget kontrollen med Londons borgmester”.

 

Khan kaldte straks Anderson for anti-muslimsk, racist og islamofobisk.

 

Han krævede en undskyldning. Det samme gjorde Labours leder.

 

Og flere konservative fulgte trop og krævede, at Anderson blev smidt ud af partiet, hvis han ikke gav en undskyldning.

 

Det nægtede Anderson, og så blev han suspenderet af premierminister Rishi Sunak.

 

Han kan muligvis blive medlem igen hvis han siger undskyld.

 

Men det er der intet der tyder på, at han har i sinde.

 

Dermed er der opstået et nyt kaos omkring udlændingepolitikken hos de konservative, der kan betyde at partiet falder fra hinanden.

 

Rishi Sunak vil gerne være strammer i udlændingepolitikken og lovede at stoppe strømme af både med illegale migranter over Kanalen. Han lovede også, at sende de illegale migranter, der kom ind i Storbritannien, til en lejr i Rwanda.

 

Men det kniber med at få disse løfter gennemført.

 

Den britiske højesteret underkendte hans første Rwanda-plan.

 

Indenrigsminster Suella Braverman måtte gå af efter barske kommentarer om indvandringens konsekvenser.

 

Hun sagde blandt andet, at Storbritannien ‘går i søvne ind i et ghettoiseret samfund’ med ‘islamister’ i spidsen.

 

Sunak fremlagde derefter en ny Rwanda-plan, der skulle tilfredsstille domstolene.

 

Men den skabte kaotiske tilstande, fordi flere konservative politikere kritiserede den for at være alt for slap. Nogle af kritikerne var Lee Anderson og Suella Braverman.

 

Nu er Anderson løsgænger og har frit slag for kritik.

 

Der bliver spekuleret i om der er lagt op til at danne et nyt konservativt parti med en meget stram udlændingepolitik, med Suella Braverman som formand.

 

En grundlæggende strid om Menneskerettighedskonventionen

Striden er grundlæggende.

 

Den handler reelt om den britiske kulturs fremtid.

 

Hvor stor en indvandring skal man acceptere?

 

Hvor meget skal den muslimske kultur have mulighed for at fortrænge den britiske kultur?

 

Striden om Rwanda-lejren handler desuden også om, hvornår politikere skal bøje sig for domstolenes afgørelser og for konventionerne, især Menneskerettighedskonventionen.

 

Rishi Sunak og det konservative parti er villig til at gå langt for at teste de britiske domstoles juridiske grænser og Menneskerettighedskonventionens grænser.

 

Men de mener, at det kan give et uoverskueligt kaos, hvis en regering i sidste ende ikke retter sig efter domstolene og Menneskerettighedskonventionen.

 

Men strammerne i partiet som Suella Braverman, Lee Anderson og andre konservative derimod mener, at regeringen skal stå fast på sin beslutning om en asyllejr i Rwanda, næsten uanset hvad de britiske domstole og Menneskerettighedsdomstolen siger.

 

Striden er i lys lue i Storbritannien. Men den vil næsten med sikkerhed brede sig til andre europæiske lande.

 

Det kan ske hurtigt.

 

Tilstrømningen af illegale migranter især over Middelhavet har været stor gennem hele vinteren. Og nu kommer sommeren, hvor tilstrømningen af illegale migranter plejer at stige eksplosivt.

 

De indvandringskritiske politiske røster har vind i sejlene.

 

Derfor kan resten af Europa hurtigt få britiske tilstande.

 

https://www.dailymail.co.uk/news/article-13123373/Lee-Anderson-suspension-row-provokes-vitriolic-left-wing-attacks-Keir-Starmer-accuses-Tories-harbouring-extremists-Muslim-Council-Britain-chief-says-party-Islamophobia-problem.html

Lee Anderson SUSPENDED from Conservative Party after ‘Islamophobic’ comments row – The Sun | The Sun

 

Del på Facebook