Getting your Trinity Audio player ready...
|
En kvinde i Aarhus gennemlevede lørdag fra klokken syv om morgenen til klokken et over middag et seks timers langt mareridt.
Fem mænd holdt hende indespærret i en lejlighed på Langenæs Allé i Aarhus og gruppevoldtog hende.
Tre af mændene, der ifølge politiet alle er af ikke-dansk etnisk herkomst blev på grundlag af kvindens signalement anholdt tyve minutter efter, at der var blevet slået slået alarm.
Det ser ud til at de tre anholdte er fra det afrikanske land, Eritrea:
“Til stede i retten var også en tolk, der oversatte rettens ord til tigrinya, et sprog talt i Eritrea, til de tre mænd. ” Det skriver EB.dk.
Den voldtagne kvinde var flygtet ud af lejligheden og havde fået en borger på gaden til at ringe efter politiet, som stadig leder efter de to andre.
”Men vi ved, i hvilken retning vi skal lede,” har vagthavende ved Østjyllands Politi, René Ludvig udtalt til BT.
Grundlovsforhør med tolkebistand
De tre anholdt blev søndag midt på formiddagen fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus.
Ifølge Århus Stiftstidende blev de fremstillet i retten iført DNA-dragter og i håndjern.
Under retsmødet, der blev afholdt med tolkebistand, fremgik det af anklageskriftet, at kvinden var blevet fastholdt under voldtægterne.
Et tilfældigt udvalgt offer
Hun havde overhovedet ingen relation til de mistænkte voldtægtsmænd, men var tilsyneladende blot et tilfældigt udvalgt offer.
Efter oplæsningen af anklageskriftet fortsatte retsmødet for lukkede døre.
Det skyldes, at politiet som nævnt eftersøger endnu to mænd, der var til stede i lejligheden, men som ikke deltog i selve voldtægterne.
De skal ikke have mulighed for at læse de sigtedes forklaringer.
Men de står også til straf
Selvom de to eftersøgte mænd ikke deltog i kvindens syv timer lange voldtægtsmareridt, skal de dog ikke regne med at slippe for straf.
Det understreger vagtchef ved Østjyllands Politi, René Ludvig.
”Jeg skal i den sammenhæng understrege, at man ikke behøver at have deltaget, men det, at man har været til stede uden at gribe ind, også kan være strafbart,” siger han til BT.
De tre anholdte nægtede sig under grundlovsforhøret alle skyldige.
Kilder til denne artikel:
https://www.bt.dk/samfund/nye-detaljer-om-gerningsmaend-vi-ved-hvor-vi-skal-lede