Dansk statsborgerskab skal ikke deles ud som bolsjer, og det skal i det mindste gøres betinget de første 10 år – men det siger Folketinget nej til

Tilfældigt udsnit af migranter
Getting your Trinity Audio player ready...

Mange mennesker undre sig, når de læser om kriminelle, der ikke kan udvises, fordi de har fået dansk statsborgerskab. Kan det ikke begrænses? Jo, det kan det godt, men det har et flertal i Folketinget sagt nej til.

 

Dansk Folkeparti fremlagde allerede i 2019 et beslutningsforslag i Folketinget om, at dansk statsborgerskab skulle være betinget i de første 10 år.

 

Betinget statsborgerskab

I årevis var politikerne blevet anmodet om, at dansk statsborgerskab ikke skulle deles ud som bolsjer til en børnefødselsdag, og hvis denne galimatias fortsatte alligevel, så måtte det ske betinget i en årrække. Derved ville det være muligt at fratage politikernes nye borgere det statsborgerskab, som det efter sigende ikke var muligt for dem at undlade at uddele. Nærmest som et mantra messede politikerne ved enhver protest: ”Når de har gjort alt, hvad vi har bedt dem om”.

 

Havde nogen bedt om kriminalitet? For det havde nemlig vist sig, at i 2019 havde over firetusinde ikke-vestlige indvandrere begået kriminalitet 5 år efter, at de havde fået dansk statsborgerskab. Se DKA, hvor Poul Erik Andersen oplyser, at ved afstemningen under andenbehandlingen den 10. marts 2020 blev forslaget forkastet, da kun Dansk Folkeparti, Liberal Alliance samt Nye Borgerlige stemte for.

 

Statsborgerskabskonventionen

I 2019 var det Mattias Tesfaye, der var udlændinge- og integrationsminister. Han forklarede, at beslutningsforslaget måtte afvises, da man jo havde underskrevet Statsborgerskabskonventionen.

 

”Man” er politikerne, ikke danskerne, der – som sædvanen er – end ikke bliver  spurgt, om de syntes, det er en god idé med endnu en konvention, der er til skade for Danmark og danskerne.

 

Tesfaye udtalte, at frakendelse eller fratagelse af en persons statsborgerskab kun kan ske, ”hvis den pågældende har udvist svig i forbindelse med erhvervelsen af statsborgerskabet – hvis personen har begået terrorrelateret kriminalitet eller har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser….”

 

I førstnævnte tilfælde (ved svig) kan frakendelse ske, selv om personen derved bliver statsløs. I andre tilfælde kræver frakendelsen, at personen har dobbelt statsborgerskab.

 

Dansk Folkeparti fremlagde i øvrigt i 2019 et forslag om forbehold mod FN’s konvention om begrænsning af statsløshed. Blev forkastet ved 2. behandlingen.

 

Hvis og hvis og hvis

Her kan 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 26 læses: Forslag til folketingsbeslutning om tildeling af betinget indfødsret – side 59-67.

https://www.folketingstidende.dk/samling/20191/salen/M36/20191_M36_referat.pdf

 

Man kan vist ikke beskylde politikere for at være særligt fantasifulde. Men når det gælder om at argumentere imod noget, et parti meget nødigt vil (selv om man godt kan se fornuften i det), er partiets ordfører i stand til at sno sig udenom med en masse hvis’er. Hvordan disse krumspring kan opstå i hovedet på et parti, er svært at fatte.

 

F.eks. er her noget af ordvekslingen mellem Marie Krarup og Halime Oguz (SF), hvor Oguz mener, at muslimerne bliver særbehandlet, hvis de kriminelle udvises. Hun mener endvidere, at det vil skade samhørigheden, hvis vi kan udvise folk, der begår grov kriminalitet.

 

Kl. 16:13 Halime Oguz (SF): Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at vi i flere år har fået ørerne tudet fulde af bl.a. Dansk Folkeparti om, at islam ikke skal have nogen indflydelse i Danmark, og at vi ikke skal give muslimerne særbehandling. Men med det her lovforslag vil du faktisk gå ind at pille ved noget, som er det mest grundlæggende, nemlig vores retsstatsprincipper – så lige pludselig skal det tilpasses muslimer.

 

Kl. 16:14 Marie Krarup (DF): Den tankegang kan jeg så slet ikke følge. Skulle det være en form for islamisering, at vi udviser folk, der begår kriminalitet?

 

Kl. 16:15 Halime Oguz (SF): I forhold til islamiseringsdelen vil jeg bare sige, at Dansk Folkeparti siger, at de ikke går ind for særbehandling, men det gør de faktisk lige præcis i det her tilfælde, hvor man skaber et A- og et B-hold i lovgivningen.

 

Men der er også andre argumenter, der ikke holder vand.

 

Kl. 16:17 udtaler Marcus Knuth (KF) bl.a., at man risikerer, hvis man laver den her todelte opdeling, er der måske nogle partier i Folketinget, der vil forsøge at tildele flere statsborgerskaber under påskud af, at så kan vi bare trække det tilbage, hvis man får en fængselsstraf på mere end 6 måneder, og at det så i virkelighedens verden viser sig at være svært at trække statsborgerskabet tilbage igen.

 

Ja, man kan åbenbart forestille sig en hel del, hvis man bruger sin fantasi.

 

Kl. 16:25 Henrik Dahl (LA) udtalte bl.a., at det er lidt nemt at sige, at man bare vil gøre folk statsløse, og skidt med statsløshedskonventionen.

 

Men hvor skal man sende statsløse mennesker hen? Altså, der er jo ikke et land, der hedder Statsløsistan, hvor man så kan udvise folk til. Så hvis man alligevel ikke kan udvise folk til Statsløsistan, jamen hvad så?

 

Statsløsistan

Til Henrik Dahls oplysning, er der altså flere kriminelle palæstinensere, der er udvist til deres fædreland. Bl.a. den meget grove forbryder, Mahmoud Khalil Salem, kaldet Fiz Fiz, der i Danmark har 8 børn og en kone. Ligeledes er et palæstinensisk medlem af LTF udvist.

 

Fælles for statsløse er nemlig, at de har et fædreland. De er født og opvokset i en stat.

 

Den generelle opfattelse er nok, at de statsløse uden undtagelse er palæstinensere. De er spredt ud over en masse muslimske lande, hvor de selv, deres forældre, bedsteforældre og måske endnu længere tilbage er født og opvokset. Men der er ikke et eneste muslimsk land, der vil give dem statsborgerskab. Den officielle (og fantasifulde) begrundelse er, at palæstinenserne lige straks skal tilbage til det sted, olde- eller bedsteforældre kommer fra. Og så går det jo ikke, at de allerede har et statsborgerskab.

 

Men efter at vi har lært palæstinenserne at kende, bliver deres fædrelandes afvisning mere forståelig. Men desværre, er det så viseligt indrettet her i Vesten, at vi da bare underskriver endnu en konvention og påtager os disse landes ansvar over for deres egne borgere.

 

Den enkelte persons rettigheder – ikke nationens tryghed

Marie Krarup takkede for debatten, men gentog, at de argumenter, som folk først og fremmest var kommet med imod forslaget, drejer sig om, at det var hensynet til den enkelte persons rettigheder, som var vigtigere end den danske nations tryghed. Endvidere bemærkede hun, at argumenterne om, at man er på prøve, jo er til stede hele tiden. For hvis man begår kriminalitet ifølge straffelovens kapitel 12 (trusler mod statens selvstændighed og sikkerhed) og 13 (forbrydelser mod statsforfatningen m.v.), så bliver man udvist.

 

Forslaget blev forkastet under 2. behandlingen, da kun DF, LA og NB stemte for.

 

Kriminelle på listen over nye danske statsborgere

Da Dansk Folkepartis forslag om 10 års prøvetid ikke blev vedtaget, valgte politikerne at finde på noget andet, så befolkningen rigtigt kunne se, at ih, hvor de strammede.

 

Så i 2021 indgik S-regeringen, Venstre, de Konservative og Liberal Alliance en forligsaftale, der gik ud på, at visse personer inden for 2 år efter lovens ikrafttræden skal deltage i en grundlovsceremoni, og at betingelsen for deltagelse i grundlovsceremonien er, at personen på tidspunktet for deltagelse i en grundlovsceremoni opfylder vandelskravet om naturalisation. Deltagelse i grundlovsceremonien er afhængig af, at personen heller ikke i denne 2-års periode har begået kriminalitet. Se DKA for udførlig gennemgang.

 

I modstrid med aftalen var der imidlertid ikke siden 2021 foretaget den aftalte kontrol i 2-års perioden af ansøgeres eventuelle kriminalitet. Der var kriminelle på listen på trods af, at Forligsaftalen indebar, at Kriminelle var udelukket fra at få dansk statsborgerskab, hvad enten dommen var betinget eller ubetinget.

 

Ministeren på området Kåre Dybvad Bek skyndte sig nu at give aben videre. Det var Indfødsretsudvalget, der har prioriteret ”andre opgaver”, sagde han. Mikkel Bjørn (DF) og Brigitte Klintskov Jerkel (KF) lod ikke denne  ansvarsforflygtigelse gå upåagtet hen.

 

Der blev ikke vedtaget et 10-års betinget statsborgerskab. Og heller ikke nedprioriteringen, der forudsatte en 2 års prøvetid, orkede ministeren at foranledige overholdt.

 

Summa summarum

Hvis man er uvidende om, at både hyppigheden og grovheden af kriminaliteten er forværret år for år, er det, fordi man ikke er berørt af den eller er ligeglad med sine landsmænd.

 

Vi har set, at dét, de kriminelle i Danmark endnu ikke har fundet på, spreder sig hurtigt fra deres ”brødre” i Sverige. Se Berlingske (bag betalingsmur).

 

De fleste ville nok forsværge, at den slags grusomheder nogen sinde kunne finde sted i vores land, men ikke desto mindre går der næppe en dag, uden at en eller flere kriminalitetsformer finder sted med endnu flere menneskeliv ødelagt.

 

Det er ikke noget, politikerne lægger meget mærke meget til, da de er hævet langt over det niveau, den største del af befolkningen befinder sig på.

Del på Facebook