Influencer har 200.000 følgere på de sociale medier – nu er han dømt for billigelse af terror

Den dømte er den såkaldte influenceren Ahmad Elchaabi (video fra de sociale medier)
Getting your Trinity Audio player ready...

En 26-årig mand i dag kendt skyldig i offentligt at have billiget terrorhandlinger. Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

 

 

Den dømte er influenceren Ahmad Elchaabi. Det skriver flere medier.

 

Det skete i videooptagelser, som manden delte på sin profil på det sociale medie Snapchat i dagene efter den 7. oktober 2023, hvor terrororganisationen Hamas angreb Israel.

 

Den 26-årige mand blev kendt skyldig i at have billiget Hamas’ angreb på en musikfestival, og han blev idømt fire måneders betinget fængsel med vilkår om 100 timers samfundstjeneste.

 

”Retten har vurderet, at mandens ytringer i videooptagelserne var billigelse af angrebet på musikfestivalen i Israel den 7. oktober 2023, og det er han nu blevet straffet for. Den type ytringer er skadelige for vores demokratiske samfund. Unge mennesker og andre risikerer at blive påvirket til at have det mest forkvaklede syn på en de værste forbrydelser, der findes,” siger specialanklager Søren Harbo fra Anklagemyndigheden ved Københavns Politi.

 

Dommen til den 26-årige mand er den første i en række af sager, hvor personer er tiltalt for billigelse af terror i relation til Hamas’ angreb den 7. oktober 2023.

 

Ahmad Elchaabi

Ahmad Elchaabi har på de sociale medier flere gange bekræftet, at han er tiltalt.

 

I en video, som han delte på Snapshot, sagde han blandt andet om Israel, at:

 

”Der bor stadig folk dernede,” og fortsætter smilende efter en kort pause:

 

”Som stadig ikke er blevet flækket, men 250 stykker, det er ikke helt dumt,” fastslår han og bryder ud i dans. Se videoen her.

 

Under retssagen sagde han ifølge TV2 news blandt andet, at han ikke vidste, at de 250 myrdede israelere var civile. Han troede, at der var krig og at de var soldater. Og videre:

 

Han får informationer fra de sociale medier og bør ikke straffes for, at han ikke læser nyheder, sagde han.

 

Den såkaldte influencer har sammenlagt 200.000 følgere på de sociale medier, skriver TV2. Hvad mon der sker med dem? Fortsætter han på de sociale medier og får han færre eller flere følgere?

https://nyheder.tv2.dk/krimi/2023-12-18-tiltalt-for-terrorbilligelse-er-kendt-influencer

 

Tre sager venter på dom

Anklagemyndigheden ved Københavns Politi har rejst tiltale mod tre andre personer for at hylde Hamas-angrebet på Israel.

 

Siden angrebet den 7. oktober sidste år er der både under demonstrationer og på de sociale medier blevet givet udtryk for støtte til Hamas.

 

Nogle af kommentarerne har imidlertid været så markante, at de medførte tiltale mod fire personer for terrorbilligelse. Og nu er den første dømt.

 

”Jeg er mega glad”

Den anden af sagerne handler om et svar, som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) fik i november.

 

Under et fakkeltog til støtte for Israel og ofrene den 7. oktober stod nogle propalæstinensiske kvinder og råbte imod fakkeloptoget ved Christiansborg.

 

Lars Løkke gik hen dem. Her spurgte han dem, om de var vrede over terrorangrebet mod Israel.

 

En af de tiltalte svarede, at det forholdt sig stik modsat. Hun svarede ifølge anklageskriftet:

 

”Nej, det er jeg ikke. Det er jeg virkelig ikke. Jeg er mega glad for, at Hamas tog den beslutning den 7. oktober” .

 

Et super angreb

I den tredje sag udtalte en demonstrant under en demonstration på Den Røde Plads på Nørrebro, at Hamas gennemførte et super angreb.

 

Det skete under et interview med BT, hvor vedkommende blandt andet udtalte, at:

 

”Det er et super angreb. Vi er meget glade for det.”

 

På et efterfølgende spørgsmål om, hvorvidt de unge mennesker, der var til musikfestival, havde fortjent at dø, lød det:

 

”Det er alle jøder, jøder og Israel skal væk. Det er ikke deres land. Det er vores Palæstina.”

 

Hizb ut-Tahrir demonstration

Den fjerde sag, drejer sig om en tale, som et medlem af Hizb ut-Tahrir holdt under en demonstration på Den Røde Plads i november.

 

 

I talen beskriver tiltalte blandt andet, hvordan handlingerne 7. oktober viste Israels skrøbelighed.

 

En kendsgerning, som den tiltalte opfordrede de fremmødte til at gøre til et evigt minde, der skal læres videre til deres børn.

 

”Og denne her styrke, vi er vidne til. Det er kun en promille af, hvad vi er i stand til,” lyder et lille uddrag af den del af talen, som anklagemyndigheden mener handler om billigelse af terror.

.

De tiltalte nægter sig skyldige i de rejste tiltaler.

 

Flere sager er på vej

De nuværende fire sager om billigelse af terror, er kun starten på en række sager, som nu efterforskes.

 

Ifølge den sene optælling er 67 sager registreret.

 

Af dem er de elleve dog trukket tilbage, da Statsadvokaten i København har vurderet, at der ikke var tale om kriminelle ytringer.

 

En trussel mod demokratiet

Hos anklagemyndigheden ser man på disse sager med stor alvor, understreger specialanklager Søren Harbo.

 

”Det er meget alvorlige sager, fordi billigelse af terrorangreb handler om undergravning af de demokratiske samfund, og der er risiko for, at det kan inspirere til yderligere terrorisme,” siger Søren Harbo til TV 2 News.

 

Læs mere her:

https://nyheder.tv2.dk/krimi/2024-02-14-influencer-for-retten-for-snapchat-video-om-hamas-angreb

 

https://politi.dk/koebenhavns-politi/nyhedsliste/26-aarig-mand-doemt-for-billigelse-af-terror/2024/02/22

 

Del på Facebook